Men at træ er et alsidigt materiale, viser de mange træværker med stor tydelighed, for de spænder fra hele bygningskonstruktioner til (næsten) uforarbejdede planker. I den første kategori finder man Per Gerhard Jørgensens rumkonstruktion ‘The male brain passing through a small gap and exploding into the void’ (se billede til højre), hvor man føres ind i et rum med en højtplaceret scene. Under udstillingen vil han flere gange spille koncert på denne scene, men det skete altså ikke, da jeg var forbi. Alligevel syntes jeg godt om værket, der tilsyneladende giver (en del) drengefantasier fast form.

En helt anden form for rum er på spil i Maria Lenskjolds kubiske  værk ‘Nostalgia’, der gemmer på genstande fundet i syv formegentlig forladte hjem med adresse i København (se billede lige nedenfor).

Rent står også Hilda Ekeroths variationer over cirklen som motiv, sådan som det ses i ‘Træ’, 2011, her til højre, mens de øvrige værker i præsentationen er udført i blandende materialer på lærred. Det er tyst, stramt og svalt.

Det rå træ gæsteoptræder hist og her i Mette Norries serie ‘Construction’, hvorfra du ser # 10 til højre. Andre steder i serien arbejder Norrie med de rød-hvide striber, der afgrænser byggepladser, men jeg synes konstruktionerne fungere bedst, når de er allermest minimalistiske - og rå.

Træ indgår ligeledes i Magnus Pettersens smukke værk ‘The Power of Then’, der minder mig om de tonede, men dog transparante, puslespilsbrikker af plexiglas, jeg elskede at lege med som barn en gang i 1970‘erne. Her er de dog i noget større størrelse ...

Og sådan kunne jeg faktisk blive ved, for træ er åbenbart årets helt store trend. Alligevel er det videoværkerne, der gør allerstørst indtryk på mig - og gud hjælpe mig om der ikke også her dukker træ op! Denne gang som gulve i den video, der indgår i Ricco Højland Hansens installation ‘Force Field and the Manifold’, der også omfatter en rumkonstruktion, som du kan se på billedet nedenfor til venstre.

Ricco Højland Hansens bidrag til Exit er gennemført, ligesom flertallet af de øvrige videoværker er det. Hvad det helt præcis handler om, ved jeg faktisk ikke, men det forhindrer mig langtfra at nyde den organiske rytme, der opstår når fødder betræder de forskellige gulvflader i videoen, der også har et godt øje for den slags små detaljer som ledninger og løse paneler, de fleste vil kende fra deres egne hverdag.

Ganske almindelige er også de ‘Knives and Forks’, der danner (en del af) motivet i Simon Damkjærs video, som du ser et billede af ovenfor til højre. Her synes det at være HD-formatets mulighed for knivskarpe (undskyld!) gengivelser, der er i centrum. Filmmediet som motiv genfinder man i et af udstillingens absolut mest vellykkede værker, nemlig Julia Ekströms ‘Movie Set’, der består af både en video, hvor man følger et kamera sat på skinner, og adskillige spejle placeret i spidse vinkler. Mit eget foto nedenfor til højre gør ikke værket fuld retfærdighed, men det er nu også et værk, der i den grad skal opleves i den virkelighed, det bøjer og drejer i nye retninger og rumskabende facetter.

Forskellige former for virkelighed finder man sig også ansigt til ansigt med i det indbyggede rum, der huser Nanna Lysholt-Hansens projekt, der tager hendes ophold ved en kinesisk kunstskole som sit udgangspunkt. På mit foto ovenfor til venstre kan man skimte den nøgne kvinde, der ganske ubemærket står nøgen og med hovedet helt mod loftet. Om det er intentionen eller ej, så får scenariet mig til at tænke på, hvordan det kan føles at være på fremmed grund.

Til gengæld er der ingen problemer med at fange, hvad Joen Vedel har gang i med sit værk ‘Fra Afgang til min Fars Hus’, for titlen siger sådan set det meste, mens værket, der består af de byggematerialer, du ser smukt stablet her til højre, fortæller resten. Det er da kunst, der i den grad kan bruges til noget!

Desværre er der dog én ting, de kommende kunstnere ikke synes at have lært: at formidle deres egne værker. Som det fremgår har jeg selv måtte fotografere det meste, ligesom det i den grad kniber med den skriftlige formidling.

Det ændrer dog ikke ved, at du bør se Exit også i år - ikke mindst på grund af Siv Katharina Søndergaards tredelte videoværk ‘KuKu’ (med tekst fra ‘Ulysses’), som du ser billeder af aller øverst på denne side.

Der er sket ikke så lidt med markedet for kunst, siden jeg sidst anmeldte en Exit-udstilling tilbage i 2007.

Den gang var jeg imponeret over, hvor lidt de unge kunstnere tog hensyn til værkerne umiddelbare salgbarhed, men den slags behøver årgang 2011 knap nok overveje - hvilket det da heller ikke ser ud til, at de gør. Heldigvis. Herfra skal der lyde et højt “velkommen til” og “held og lykke fremover” - og husk også lige at holde mig underrettet om, hvad I foretager jer! Så skal jeg nok sige det videre ...