Foredragsserien ‘Dansk samtidskunst I - IV’
Interessen for dansk samtidskunst er eksploderet de seneste år, men hvem er det, alle taler om? I denne serie af foredrag skal vi se nærmere på forskellige grupperinger af unge kunstnere, fra de mest etablerede over de kommende kendte til dem, der arbejder med alternative materialer. Hvert foredrag er af omkring en times varighed, og de kan derfor kombineres, også på kryds og tværs.
Vi kommer til at se en masse billeder, hvilket giver et glimrende indblik i samtidskunsten – også for dem, der ikke har kendskab til den på forhånd.
torsdag den 6. december 2012
Foredrag, gallerivandringer, omvisninger og debat ...
Nedenfor finder du en fortegnelse over foredragsforslag, men jeg arrangerer også gerne foredrag med emne efter ønske.
Foruden foredragene kan jeg tilbyde besøg på aktuelle museumsudstillinger, hvor vi vil se kærligt og kritisk på både historien og samtiden, mens mine gallerivandringer vil introducere dig og dine venner og/eller kolleger til en række gallerier og udstillingssteder i et givent område.
For yderligere information og kontakt kan du ringe på 51 94 04 65 eller maile mig her:
Dansk samtidskunst I: De etablerede
Her handler det om de unge kunstnere, der sætter dagsordenen, både i Danmark og internationalt: Olafur Eliasson, Tal R, John Kørner, Kathrine Ærtebjerg, Jesper Just og duoen Elmgreen & Dragset.
Dette foredrag er en god basis for videre udforskning af samtidskunsten.
Dansk samtidskunst II: De kommende kendte
Deres navne er (endnu) ikke verdenskendte her i landet, men det kan godt gå hen og ændre sig fremover, for de unge kunstnere, vi ser nærmere på i dette foredrag, er godt på vej – også i udlandet.
Dansk samtidskunst III: Generation 1975:
De seneste år har naturen spillet en ny rolle i den helt unge, danske samtidskunst, efter at have været dømt ude som motiv i flere generationer. Men hvad er det, der karakteriserer de kunstnere, der alle er født midt i 1970’erne?
Cobra
I dette foredrag handler det om, præcis hvad det er, der gjorde og gør Cobrakunsten så afgørende og anderledes. Vi kommer til at følge unge kunstnere som Asger Jorn, Ejler Bille og Egill Jacobsen op gennem 1930’erne, hvor fundamentet for deres fremtidige kunst blev grundlagt. Krigsårene bliver ikke mindre markante, men derefter følger den egentlige Cobratid – og ikke mindst de internationale gennembrud. Foredraget byder på mange billeder, personlige betragtninger og mulighed for at få svar på sine Cobraspørgsmål.
Hvorfor, og hvordan, skriver man om kunst?
Dette foredrag former sig som en diskussion mellem Trine Ross og billedkunstner Bjørn Ignatius Øckenholt, som hver især vil argumentere udfra deres egne erfaringer og platform. Der er nemlig stor forskel på, hvad en kunstner ønsker sig af medierne og hvad medierne ønsker sig af en kunstner! Vi kommer også til at drøfte, hvem der bestemmer, hvad der står i avisen, ligesom vi vil tage et meget kritisk blik på en ung kunstners karrieremuligheder. Det kommer helt sikkert ikke til at gå stille af, og samtlige deltagere er meget velkomne til at bidrage til diskussionen!
Politisk kunst: fra Cobra til i dag
Cobrakunsten har sat sine markante spor i dansk kunst, men ikke kun som kunstnerisk udtryk. Dette foredrag handler om det ofte oversete faktum, at Cobrakunsten i sin grundvold var meget politisk,
og om hvordan dette forhold kan genfindes i samtidskunsten, ikke mindst sådan som den kommer til udtryk i værker af John Kørner, Peter Carlsen, Hanne G., Jakob S. Boeskov, Peter Holst Henckel og kunstnergruppen Superflex.
Cobra og abstrakt ekspressionisme
Samtidig med, at en gruppe unge, europæiske kunstnere fandt sammen i Cobra, skete der noget på den anden side af Atlanten. Den amerikanske kunstretning, der tæller profiler som Jackson Pollock og Barnett Newman, er blevet kaldt “abstrakt ekspressionisme”, og i dette foredrag kigger på på, hvilke ligheder der findes mellem de to grupperinger. Foredraget bygger på mit magisterspeciale, men alle kan følge med idet kunstnernes præsenteres grundigt, både i ord og billeder.
Dansk samtidskunst IV: Alternative materialer
Det er ikke så forfærdelig mange år siden, at keramik, papirklip og broderi var noget, der udelukkende hørte til kategorien for hobby.
Men i dag gør en lang række kunstnere brug af alternative teknikker og materialer – med fantastiske resultater!
Cobra - set fra flere vinkler
Selvom en række yngre, danske kunstnere har succes, også i udlandet, så står Cobrakunstnerne stadig som et af Danmarks væsentligste bidrag til den internationale kunsthistorie. I de følgende foredrag, der alle er af to timers varighed, ser vi nærmere på Cobra fra forskellige vinkler. Hvilken vinkel er mest spændende for dig? Valget er frit!
Velkommen VL 36‘ere!
Her er links til en række af de kunstnere, jeg præsenterede jer for forleden:
Helt tilbage fra 2003 kommer min meget begejstrede anmeldelse af Peter Holst Henckels World of Butterflies, fulgt op af bl.a. mit interview med Peter Holst Henckel i 2009.
Mit interview med Debra Hampton, den amerikanske collagekunstner, er fra 2011, mens det var året før jeg skrev mit interview med Bharti Kher, den indiske superstjerne.
Sidste år skrev jeg en anmeldelse til sitet her af Louise Hindsgavls seneste værker, mens jeg allerede i 2010 tippede
om The Fourth Plinth på Trafalgar Square, som Elmgreen & Dragset kom til at indtage.
Endelig lidt om overraskelsen, for jeg har, som jeg nævnte, lavet et interview med Andreas Golder, ligesom jeg har beskrevet tendensen med De “frække” gulddrenge!