»Alle taler om at udfordre den nationale repræsentation«, siger Katerina Gregos, »men alt for få gør noget ved det«.

Nogle gør dog noget, og blandt de få, der rent faktisk går nye veje, finder man det danske Kunstråd, der blandt andet har ansvaret for den danske pavillon på Venedig Biennalen. Her har man valgt at overlade kurateringen af næste års udstilling til netop Katerina Gregos, der ganske vist er kusthistoriker, men som på ingen måde kan betegnes som dansk. Og det plejer ellers at være danskere, der styrer den danske pavillon.

Opgøret med den nationale repræsentation har Kunstrådet taget med fuldt overlæg – og på baggrund af lange diskussioner. Fem internationalt orienterede kuratorer fra højst forskellige steder på jordkloden, blev inviteret til hver at komme med ders forslag til, hvad den danske pavillon skal indeholde næste sommer. Valget faldt på Gregos, ikke mindst fordi Kunstrådet fandt  det spændende, at hun med udstillingen vil sætte hendes fokus på ytringsfrihed.

Hun har heller ikke vanskeligt ved at leve op til kravet om at være internationalt orienteret, for Gregos er, som hendes efternavn antyder, født i Grækenland. Her skærer fortiden fremtiden, ligesom landet rent geografisk befinder sig i et krydsfelt mellem både Balkan, Tyrkiet og så Vesten, som Gregos mener grækerne selv identificerer sig mest med. Men Gregos har levet sit halve liv i Belgien, og betgner derfor i dag sig selv som en hybridform.

»Den nationale identitet er en lettere forældet forståelsesramme«, mener 43-årige Katerina Gregos. Hun er en sviptur forbi København på en kølig forårsdag for at fortsætte dialogen med Kunstrådets medlemmer. For selvom meget allerede ligger fast, så har hun for eksempel endnu ikke valgt hvilke kunstnere, der skal vise deres værker på udstillingen. Og derfor ved hun endnu heller ikke, om der bliver tale om malerier, videoværker eller noget helt tredje.

Til gengæld er hun fuldstændig sikker på, at der ikke kommer ét eneste entydigt værk med på udstillingen. For hun interesserer sig ikke for den slags kunst, som skærer meningen ud i pap og skefodrer beskueren med den. I stedet synes hun netop, at kunstens evne til at være tvetydig og paradoksal er dens helt store styrke. Også når der skal diskuteres ytringsfrihed på tværs af landegrænser, religion og politiske tilhørsforhold.

»Ytringsfrihed er et vigtigt og kompliceret emne, der alt for ofte udelukkende diskuteres fra yderpolerne«, siger Katerina Gregos.

»Derfor glemmer vi at stille de helt grundlæggende spørgsmål som: Hvor ender din frihed? Hvor begynder min? Og hvem definerer, hvad frihed er? Det er den type spørgsmål, kunsten kan stille«.

Siden Jyllands-Posten i 2005 bragte de siden så berømte og berygtede tegninger af Muhammed, har det ikke været muligt at sige ordene ”Danmark” og ”ytringsfrihed” i samme sætning, uden også at måtte nævne den krise, der fulgte i kølvandet på offentliggørelsen. Derfor er det også meget vigtigt for Gregos at understrege, at hun ikke har valgt tematikken på grund af karikaturkrisen. Men på trods af den.

Selvom Gregos insisterer på at et globalt udsyn, har hun et særlig godt øje til de problemer demokratierne slås med i øjeblikket. Her, mener hun, er vi ved at miste mange af de idealer, vi har arvet fra Oplysningstiden, hvor Voltaire blandt andet forsvarede ytringsfriheden - også for den, han ikke selv var enig med.

»Og vi lægger ikke en gang mærke til, at vi er ved at give køb på vores idealer. Vi står på mange måder ved en korsvej, både socialt, religiøst, politisk og økonomisk. Alt dette kan kunsten kommunikere. Derfor synes jeg, at det er det helt rette tidspunkt for udstillingen, og ikke mindst den rette platform«.

Præcis hvordan denne platform, altså den danske pavillon, kommer til at tage sig ud, ved ingen altså endnu. Og derfor er det også for tidligt at sige noget konkret om, hvordan den vil komme til at passe ind i forhold til resten af Venedig Biennalen. Én ting er dog næsten sikkert: det kommer ikke til at gå upåagtet hen, at Danmark har taget to store chancer. Først ved at vælge en udlænding som kurator, og dernæst sætte ytringsfrihed på dagsordenen.

Dette interview blev bragt i Politiken 9. juni, 2010, i en lidt anden version og med anden illustration.

Du finder Statens Kunstråds begrundelse for valget af Katerina Gregos her ...

Billedinfo: portrættet af Katerina Gregos stammer fra Statens Kunstråds hjemmeside og er taget af Olympia Krasagaki.

Venedig Biennalen afholdes hvert andet år og er en af de vigtigste begivenheder på den internationale kunstscene. Danmark har været repræsenteret på biennalen siden 1895, dog først fra 1932 i Den Danske Pavillon, tegnet af Carl Brummer. I 2009 fik duoen Elmgreen & Dragset hædrende omtale af deres bidrag i Den Danske Pavillon. Næste år afholdes den 54. Venedig Biennale.

Bonusinfo: Noget kunne tyde på, at Gregos’ deler en del synspunkter med schweizeren Bice Curiger, der skal kuraterer den internationale del af biennalen. Curiger har således udtalt, at hun opfatter kunst som en kommunikationsform, der kan tegne et omrids af individet, indsat i en social kontekst. Hvilket ligger meget godt i tråd med Gregos’ tanker om kunsten som (ytrings)frihedens sidste bastion.

Bice Curiger er født i Schweiz i 1948. Hun er uddannet kunsthistoriker og har siden 1993 været kurator ved Zurich Kunsthaus. Sideløbende er hun skribent og redaktør for kunstmagasinet ’Parkett’, som hun var med til at starte i 1984, samt for magasinet ’Tate etc’, der udgives af Tate Gallery i London. Curiger skal kuratere den internationale udstilling på den 54. udgave af Venedig Biennalen i 2011.