10 udstillinger, jeg glæder mig til i 2021

Ikke et ord om året, der netop er gået eller de problemer, vi har taget med os ind i det nye. Nu skal der ses fremad og der er masser af fantastisk kunst, som bare venter på at blive set og oplevet i 2021, båder herhjemme og i udlandet, så det er bare med at komme afsted! Og håbe på, at planerne holder …

ENDELIG MERE ÆRTEBJERG

Kathrine Ærtebjerg: ‘De Tusind Gåders Sted’, 2006, Anders Sune Berg

Så kommer den endelig, den store, retrospektive udstilling af Kathrine Ærtebjergs værker! ‘De tusind gåders sted’ er både titlen på et af Ærtebjergs malerier fra 2006 og udstillingen, som åbner på Brandts til efteråret. Og det er i begge tilfælde en passende titel, for Ærtebjergs værker har altid været bristefærdige af gåder – på den gode måde!
Og kan man ikke vente helt til september (og hvem kan det?), så åbner Ærtebjerg allerede 3. juli desuden en soloudstilling i Viborg Kunsthal, ligesom du kan læse mit interview med hende fra 2004 ved at klikke her …

Kathrine Ærtebjerg: De Tusind Gåders Sted, Brandts, Amfipladesen 7, Odense. Åbner i september (præcise datoer følger)

x

KVINDERNE KOMMER!

Jenny Holzer SMK Foto/Jakob Skou-Hansen

Det er en fremragende forsamling af kunstnere, som i sensommeren kommer til at indtage Statens Museum for Kunst: Käthe Kollwitz med hendes på én gang smukke og smertefulde værker, den til tider dødsensfarlige Mona Hatoum (for mit interview med Hatoum klik her…) og så Jenny Holzer, som siden 70’erne har omsat verden vi lever i til sentenser (læs mit interview med Holzer her…). Og det er endda kun et lille udvalg af de udstillende kunstnere! Fælles for dem er, at de har transformeret modgang og kriser til værker af højeste kunstneriske karat.

‘Efter stilheden – Kvinder og krisens kunst 1920-2020’, Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-52, København K. Fra 28. august til 21. november 2021

x

GENTÆNKTE GRATIER

Pia Arke: Untitled (The Three Graces collage), 1994. Louisiana Museum of Modern Art.
Foto: Louisiana, Poul Buchard / Brøndum & Co.

En af de kunstnere, der i efteråret vil kunne opleves på Statens Museum for Kunsts udstilling (se ovenfor!), får også sin egen udstilling til september på Louisiana (se min anmeldelse af Nationalmuseets udstilling af Pia Arke i 2010 her …). Den dansk-grønlandske kunstner Pia Arke (1957-2007) døde desværre alt for ung og nåede hverken at skabe så mange værker, som man kunne have ønsket, eller at opleve den stadig stigende succes, hendes kunst nu høster. Det handler om køn, identitet og kunsthistorie som her i Arkes version af ‘De tre gratier’.

Louisiana on Paper: Pia Arke, Louisiana, Humlebæk. Fra 16.september, 2021, til 2. januar, 2022.

x

ISCENESAT SKULPTUR

Auguste Rodin: ‘Le main du Diable’, 1903 © musée Rodin

Det bliver en anderledes Rodin-udstilling man fra foråret vil kunne opleve på Glyptoteket, for ikke nok med at fokus denne gang er på selve Rodins arbejdsmetode som skulptør, udstillingen i sig selv er også iscenesat af scenograferne Anja Kragh Vang og Mia Steensgaard.
Ud over Glyptotekets egne værker kommer der indlån fra Musée Rodin, som sideløbende også har gang i et udstillingsprojekt på Tate Modern. Der skulle dog stadig være masser af vidunderlige Rodin-værker tilbage i museet i Paris! (som vi skal besøge på kunstrejsen til Paris med Trine Ross Rejser – mere info her!)

‘Auguste Rodin: Forskydninger’, Ny Carlsberg Glyptotek, Dantes Plads 7, Købehavn K. Fra 25. marts til 15. august.
‘The Making of Rodin’, Tate Modern, Bankside, London. Fra 29. april til 31. oktober

x

BLOMSTER BLOMSTER BLOMSTER

Marc Quinn: ‘Bhasat WIlap at Assi Ghat’, 2010. ARKEN Museum for modern kunst. Foto: Anders Sune Berg

Blomsten er et af den slags motiver, som man kan opdrive til stort set alle tider i kunsten og den kan derfor fungere som den perfekte guide gennem kunsthistorien, hvor den konstant forandrer sig i takt med tiderne.
På Arken har man valgt at fokusere på blomster fra 1800-tallet og frem til i dag, og selv på den (for kunsthistorien) relativt korte tid, er forandringerne markante: fra billeder på hjem og familiesituationer i forandring til klimakrise og kontroltab, sådan kort fortalt!

Blomsten i kunsten, Arken, 4. september, 2021 til 9. januar, 2022

x

HEY HAUSWOLFF!

Annika Elisabeth von Hausswolff: ‘Hey Buster! What Do You Know About Desire?’, 1995. Moderna Museet

Det kan ganske enkelt ikke undgå at blive spændende på Moderna Museet i Stockholm, når Annika Elisabeth von Hausswolff (f. 1967) både udstiller retrospektivt og har udvalgt værker fra museets samling, som sættes i spil med hendes egen kunst. Hausswolff, der repræsenterede Sverige på Venedig Biennalen allerede i 1999, er stort set altid et stærk og skræmmende bekendtskab, for hun lægger ikke fingrene imellem når hun skildrer menneskelig skrøbelighed i hele installationer eller, som her, fotografier som ‘Hey Buster! What Do You Know About Desire?’ fra 1995.

Annika Elisabeth von Hausswolff, Moderna Museet, Stockholm. Fra 13. februar til 9. maj.

x

ÅRET 1992

Emily Kame Kngwarreye: ‘Untitled (Alhalkere)’, 1989. Tate. © Estate of Emily Kame Kngwarreye/DACS 2020. All rights reserved

Det var først i 1992 at en domstol endelig underkendte doktrinen om ‘terra nullius’, som indtil da havde betegnet Australien som ‘ingenmandsland’, der derfor frit kunne kolonialiseres. Men der boede jo rent faktisk aboriginals og Torres Strait Islanders i forvejen – og det gør der stadig. Disse menneskers forhold til jorden, domfældelsen og det australske samfund er omdrejningspunktet for Tate Moderns udstilling om et år i australsk kunst, nemlig 1992.

‘A Year in Art: Australia 1992’, Tate Morder, Bankside, London. Fra 15. marts til foråret, 2022.

x

CARIBIEN KALDER

Denzil Forrester: ‘Three Wicked Men’, 1982. Tate. © Denzil Forrester

Her er en spændende udstillingsidé: Caribiske kunstnere, som nu er bosat i England, udstiller side om side med britiske kunstnere, som på den ene eller anden måde beskæftiger sig med caribiske motiver. Kort sagt er der tale om en hyldest til Caribien, men mon ikke det også bliver til en fortælling om landflygtighed, fremmedgørelse og modstandskraft? Over 40 kunstnere bidrager til udstillingen, blandt dem Peter Doig, Claudette Johnson og Denzil Forrester, som er kunstneren bag ‘Three Wicked Men’ (1982)

Art from Britain and the Caribbean, Tate Britain, Millbank, London. Fra 1. december, 2021, til 3. april, 2022.

x

OPDAG TOYEN

Toyen: ‘Mýtus světla / Mythos des Lichts / The Myth of Light’, 1946.
Stockholm, Moderna Museet. © VG Bild-Kunst, Bonn 2020/2021. Foto: © Moderna Museet/Stockholm

I sensommeren 2020 præsenterede Louisiana os for en lang række kvindelige surrealister, som for de flestes vedkommende var uberettiget ukendte (se min anmeldelse her!). En af dem, nemlig tjekkiske Toyen (1902-1980), kan man senere i år stifte nærmere bekendtskab med i Hamburger Kunsthalle, hvor man vil kunne opleve en kunstner, som i den grad gik imod stereotyper, ikke mindst i form af kønsroller. Udstillingen er et samarbejde mellem Hamburger Kunsthalle, Nationalgalleriet i Prag og Musée d’Art Moderne de Paris.

Toyen, Hamburger Kunsthalle, Hamborg. Fra 24. september, 2021, til 13. februar, 2022.

x

BARE BLOMSTER

Georgia O’Keeffe: ‘Red, Yellow and Black Streak’, 1924
Collection Centre Pompidou, ParisMusée national d’art moderne – Centre de création industrielleCrédit photo / Photo credit : (c) Centre Pompidou, MNAM-CCI/Philippe Migeat/Dist. RMN-GPCopyright de l’oeuvre / Copyright Artwork : © Georgia O’Keeffe Museum / Adagp, Paris

‘Mother of American Modernism’ kalder man Georgia O’Keeffe (1887-1986), som iøvrigt var blandt de første (vestlige) kunstnere, der malede abstrakt. Mest kendt er hun dog for de stiliserede blomsterbilleder, som hun selv hårdnakket nægtede dublerer som billeder af det kvindelige køn. Man kommer dog ikke udenom, at der er noget stærkt sensuelt over O’Keeffes helt egenartede udtryk, som her i ‘Red, Yellow and Black Streaks’ fra 1924, hvor landskab, solnedgang og fri fantasi går op i en højere enhed. Igen.

Georgia O’Keeffe, Centre Pompidou, Paris. Fra 1. august til 6. december.

Bookmark permalink.

Én Kommentar

  1. Pingback: Annika Elisabeth von Hausswolffs flammesikrede erindring – Trine Ross

Lukket for kommentarer