Årets afgangselever fra Kunstakademiet i København fortæller historier så det står efter. Nogle skal stadig finde deres egen vej, men lysten til at kommunikere er ikke til at tage fejl af
Afgang 2021/MFA Degree Show, Kunsthal Charlottenborg, Nyhavn 2, København K. til 23. maj, 2021. Fire hjerter
x
Hvis man har fulgt bare en smule med i debatten omkring Det Kongelige Danske Kunstakademi på det seneste, er det ikke så mærkeligt hvis man forventer en meget politisk bevidst udstilling af årets afgangselever. Men det er ikke det, man får.
Ganske vist kan man i Charlottenborgs boghandler købe souvenirs med den re-materialiserede buste af Frederik 5. som motiv, og den løse sammenslutning ‘School og Re-Membering’ vil også afholde talks om emnet. Men mest af alt mødes man af 28 unge kunstnere, som synes stærkt optaget af fortællingen.
Den præcise og individuelle balance mellem firkantet fakta og kunstnerisk frihed er noget, adskillige af afgangseleverne stadig er i gang med at finde deres egen version af, men lysten til at fortælle noget er ikke til at tage fejl af.
Det ser man i flere meget store, figurative malerier af både Johan Malik Andersen og Sophie Star Suaning, sekunderet på collager af Lasse Bruun og Mary Ann Cvahte.
Direkte oplysende er Franziska Hoppes videoværk, der fortæller historien om Newton med nogle fine forskydninger i forhold til, hvad der normalt fokuseres på. Måske værket kunne vises i fjernsynet? Langt mere messende, installatorisk og tidsmæssigt krævende er Yujin Jungs 43 minutter lange ‘Intervals’ med omdrejningspunkt i produktionen af hendes bedstemors ligklæde. Her skal man selv yde noget, men så bliver man også lukket ind i et både personligt og nærmest sakralt rum.
Adskillige af de unge kunstnere arbejder performativt og her lægger Kasja Karlssons gennemførte optrævling af samtlige sømme i hendes eget tøj sig i forlængelse af en glorværdig tradition fra koryfæer som Marina Abramovic og Yoko Ono, som hun desuden vittigt videreføre i en lille serie med instruktioner, som det nok skal være sjovt at følge!
Og så er der en del af afgangseleverne, som ikke helt passer ind i kasser og kategorier. En af dem, Sophie Filtenborg, har udført et skulpturværk i tre sektioner, som man møder første del af allerede på trappen. På afstand ligner værkerne sorte kasser, men når man kommer tættere på får man fornøjelsen af træets struktur.
Og så beder Filtenborg os om at tage en dyb indånding, hvilket føles både farligt og frisættende. Og forunderligt, for Filtenborg har udstyret sine skulpturer med dufte, fra noget, der minder mig om myrra over et strejf af fyrrenåle til den skønneste lugt af røgen fra et bål. Hvis jeg bare havde plads ville jeg elske at have sidstnævnte i min stue.
Spændende er også Alma Ulrikke Bille Strædes robotfantasier og den fine sammenstilling i en halvvejs mørkelagt sal af Laurits Malthe Gulløvs meget sanselige afsøgning af undervandsdrømme og Birk Horsts installation med evigt loop.
Endnu mere klæder Klara Liljas keramik og Pauline Franssons tyste malerier dog hinanden. Lilja har allerede gang i kunstnerkarriere med sin keramik, der her på afgangsudstilingen former sig som en krop, skilt i dele som på en retsmediciners sterile bord. Men der er kommet spændende ekstra dele til, som snegle, blækspruttearme og hænder i flertal.
Fransson lægger sit eget snit mellem det figurativt fortællende og en opmærksomhed på materialet, æg-tempera, der trækker i retning af abstraktionen. Og midt imellem står hendes malerier og dirrer.
Der er mange måder at fortælle historier på. Og der er mange historier at fortælle, fra den private til den om Danmark som kolonimagt. Man kan selv vælge, hvad man vil have på Charlottenborg, der lige nu bugner af fortællelyst.
x
Desuden udstiller: Oliver Bak, Jesper Christoffersen, Marina Dubia, Laura Elaine Guiseppi, Mathieu J.H. Hansen, Nanna Katrine Hansen, Peter Højbjerg, Josephine Kamoun Johansson, Tomas Joshua Leth, Anna Retti, Javier Alvarez Sagredo, Andita Shabanaj, Svend Sømod, Isabella Solar Villaseca og Emilie Tarp Østensgård. Tillykke til alle med afgang!
