Den centrale sal i Den Frie Udstillingsbygning med Artnodes fejlmeldinger, der der burde tage sig en hel del mere frygtindgydende ud! Foto: Lior Zilberstein
Kunstnergruppen Artnode har i to årtier haft et godt øje til internettet, men de er ikke helt fulgt med tiden – og dermed heller ikke teknologien
Artnode: 404 Not Found, Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads 2, København Ø. Til 5. Marts, 2017. To hjerter
Det kan muligvis forekomme overflødigt at påpege, hvor enorm indflydelse alt digitalt har (fået) på vores liv, både den del vi bruger på arbejde og i vores mere private tilstand. For de fleste er internettet aldrig længere væk end telefonen og den er altid ved hånden.
Således har jeg fundet den hurtigste vej til Den Frie Udstillingsbygning via en app, mens mit armbåndsur har orienteret mig om temperaturen udenfor.
Mine skridt bliver overvåget og registreret, så jeg hver aften kan få en oversigt over dagens energiforbrug, hvor langt jeg har gået og om jeg har mediteret de gange, uret har bedt mig om det.
Hvorfor det er relevant? Det er det, desværre, fordi kunstnergruppen Artnode, der har taget udgangspunkt i netop nettet, både som gruppering og på deres aktuelle udstilling, synes helt at have overset, hvor vi befinder os rent digitalt i dag.
Artnode udgøres af Niels Bonde, Kim Borreby, Mogens Jacobsen, Jacob Lillemose, Martin Pingel, Nikolaj Recke og Morten Schjødt. Siden 1995 har de interesseret sig for internettet, teknologien og de muligheder, der findes her, og man må give dem, at de var tidligt ude af starthullerne.
Så meget desto mere overraskende, og skuffende, er det, at udstillingen ‘404 Not Found’ aldrig for alvor får fat, hverken hvor det gør ondt, bliver sjov eller ligefrem nytænkende, hvilket der jo ellers skulle være lagt op til.
Klassisk fejlkode: 404 Not Found. Foto: Lior Zilberstein
Tag nu Den Frie Udstillingsbygnings centrale sal, hvor man træder ind i udstillingen. På væggene hænger aflange MDF-plader, hvorpå der, sort i sort, står skrevet forskellige fejlmeldinger man kan få, når teknologien ikke vil makke ret eller direkte bryder sammen.
Men selvom både form og farve signalerer fare og problemer, så kommer installationen slet ikke i nærheden af at gengive den følelse man får, når det hele bryder sammen. Tro mig, jeg har prøvet det, og jeg kan bedst beskrive følelsen som nogenlunde ligedele afmagt, raseri og skræk, tilsat et stænk afgrundsdyb undren.
Skulle man forsøge at skabe en lignende fornemmelse i udstillingsrummet, måtte de rektangulære plader som minimum styrtede ned fra væggen og afskære publikum vejen frem. Eller bare ramme os i nakken.
Men nu er det jo ikke nødvendigvis sådan, at et værk skal gengive hverken et sted, en situation eller en følelse. Selv kalder Artnode salen for et monument over internettets frie udveksling af information.
Til gengæld er historien om Artnodes ‘100 tegninger’ meget morsom, for den handler om den panik der opstod tilbage i 1998, hvor det internetbaserede værk skulle vises på Charlottenborgs Efterårsudstilling. I sidste øjeblik går det dog op for kunstnerne, at der slet ikke er internetforbindelse på Charlottenborg, en tanke, der i dag er utænkelig.
Men sådan var det i forrige årtusind, og derfor måtte de hundrede tegninger tegnes af – i hånden. Senere blev værket købt af Kobberstiksamlingen, hvilket giver smuk mening, idet kobberstik var 1400-tallets massemedie.
Sidste krølle på historien er, at Kobberstiksamlingen ikke synes sikkerheden i Den Frie er tilstrækkelige, og derfor har afslået at låne tegningerne ud til udstillingen. Hvorefter Artnode har (gen)digitaliseret værket, således at man på en skærm kan se sig selv i den sal, man rent faktisk står i, men nu med tegningerne på væggene.
‘100 tegninger’ er dog ikke nok. Det er ganske vist meget muligt, at mine egne pågående trakasserier med teknologien spiller ind i min oplevelse af udstillingen. Men jeg er næppe den eneste, der har stået i sådan en situation, ligesom jeg helt sikkert ikke er alene om at overveje, hvor al den data, der samles om selv mine mindste bevægelser, bliver af. Og hvad den eventuelt bliver brugt til.
Derfor havde jeg forventet, at netop Artnode ville vise værker, der forholdt sig til disse problemstillinger. Eller i det mindste brugte teknologien på nye, kreative måder til at skabe kunst. I stedet fejrer Artnode deres eget fremsyn for to årtier siden, og det er de, ærlig talt, både for unge og for talentfulde til.
Digital kode omsat til form, som af Ejler Bille på LSD! Foto: Lior Zilberstein