Fokus for Berlin Biennalen 2020 er politisk. Det handler om med andre ord om undertrykkelse af mennesker på grund af køn, seksualitet, etnicitet, (mangel på) tro, diagnoser og mere til.
Men selvom det er dødelig alvor, gås der til tematikken med masser af energi, vilje og skabertrang – og man får således en temmelig unik chance for at se kunst fra steder i verden, vi ellers ikke præsenteres for så ofte …
Edgar Calel er født, opvokset og fortsat bosiddende i (lands)byen Chi Xot i Amazonas, men i videoværket her er han draget til Sao Paulo Biennalens Pavillon, hvor han gennemfører et Maya Kaqchikel ritual iført pelsen fra hans åndedyr: jaguaren. På den måde møder den absolut traditionelle kultur den moderne og selvom det måske ikke er meningen med værket, så synes jeg det ser ud som om de faktisk godt kan sameksistere.
Shuvinai Ashoona blev i 1961 født i Kinngait (Canada), der kaldes for Inuitkunstens hovedstad – og her bor hun stadig og bidrager til til byens status. For Ashoona transportere traditionel inuit-kunsts udtryk og motiver op og ind og rundt i en samtidskunstssammenhæng, der beriger begge dele.
Argentinske Florencia Rodriguez Giles (født 1989) er et uforglemmeligt bekendtskab med sin forrygende, fabulerende og fuldstændig kompromisløse serie ‘Biodelica’, der i en række gigantiske blyantstegninger skildrer livet uden mænd – men med masser af sex, vold (?) og bizarre handlinger. Hende holder jeg øje (også) med!
Sex og kvindekønnet fylder også en del hos brasilianske Pedro Moraleida Bernardes, som ganske vist beskrives som værende inspireret af outsiderkunstneren Arthur Bispo do Rosário og den franske teatermand Antonin Artaud, men som minder mig mest om en aftager fra 1980’ernes tyske Neue Wilde. Synd at han begik selvmord i 1999, endnu før han var fyldt 25 år …
En outsiderkunstner, der er med på udstillingen i KW Institute for Contemporary Art, er chilenske Óscar Fernando Morales Martinez, der er født i 1951 og har tilbragt store dele af sit liv på mentalhospital med diagnosen paranoid skizofreni. Hvilket jeg nok aldrig ville have gættet, hvis jeg kun så på hans værker, der er udført med tus og fyldt med farver og detaljer.
Berlin Biennalen 2020 vises, blandt andet, på KW Institute for Contemporary Art, Auguststrasse 69 i Berlin til 1. november, 2020, og er, synes jeg, bestemt et besøg værd. Både for værkerne og fordi man her får en sjælden chance for at notere sig nogle navne fra mindre eksponerede dele af verden, som man fremover kan forsøge at følge.
Vil du med mig på kunstrejse til Berlin? Se se mere og tilmeld dig på http://www.trinerossrejser.dk/kunstrejse-til-berlin