Peter Linde Busk: ‘The Cut’, 2012
Peter Linde Busk er ikke bange for at trække på traditionerne, men han omsætter referencerne på en helt egenartet facon
Peter Linde Busk: The Staging Area. Holstebro Kunstmuseum, Museumsvej 2, Holstebro. Til 28. april, 2013. fem hjerter
Peter Linde Busk er en generøs kunstner. Hans værker er som overflødighedshorn af mønstre, situationer og referencer, der holder både øjne, hjerte og hjerne lykkeligt beskæftiget. Personagerne, der befolker hans billeder, er på én gang ekspressive og præcise, som om de er manet frem på papir eller lærred ved en besværgelse, der har givet dem deres eget forunderlige og foruroligende liv.
De menneskelignende figurer synes nemlig oftest at befinde sig i skæbnesvangre situationer, i skæringspunkter, hvor næste bevægelse vil blive altafgørende for fremtidens form. På den ene side er meget skjult i værkerne, både helt bogstaveligt, idet Linde Busk arbejder med adskillige lag hvoraf en del kun kan skimtes i det færdige værk, og rent motivisk, fordi fortællingen konstant synes at være i fortløbende forandring.
På den anden side står figurerne nærmest demonstrativt fremvist, hvilket netop giver en fornemmelse af, at lige her, på dette tidspunkt, sker der noget ekstraordinært og betydningsfuldt for dem og deres historie. Alt dette ser man i et værk som ’The Cut’ (se ovenfor) fra 2012, hvor fire personer befinder sig midt i en situation, der meget vel kan spidse til på den forkerte måde. Anderledes ordnet er baggrunden, hvor halvskjulte farver i mange lag gennemskæres regelmæssigt, så der dannes harlekintern.
Peter Linde Busk: ’All My Joys To This Are Folly, Naught So Sweet As Melancholy’, 2008
Netop disse rhomber peger samtidig på et andet af Linde Busks karakteristika, nemlig brugen af referencer. Og han går ikke ad vejen for at citere de helt store fra det 20. århundrede, som Marc Chagall, Paul Klee og her Picasso, der blandt andet er kendt for sine harlekiner.
Men Linde Busk genbruger også egne værker, som man kan se det i collagen ’All My Joys To This Are Folly, Naught So Sweet As Melancholy’ fra 2008, der igen består af harlekintern, denne gang klippet ud af rester af egne værker, mens titlen er et citat fra den britiske forfatter Robert Burton (1577-1640).
En anden form for kunstnerisk genbrug finder man i Linde Busks brug af mønstre, der kan minde om ansigtstatoveringer fra Stillehavsøerne eller traditionelle former for tekstilfremstilling. Inspirationen behøver dog på ingen måde være direkte, for en stor del af forrige århundredes mest markante kunstnere lod sig netop inspirere af den såkaldte primitive kunst. Det understreges smukt på Holstebro Kunstmuseum, hvor en sjælden collage af Sonja Ferlov Mancoba fra 1960’erne peger på sammenhængen mellem Linde Busk separatudstilling og museets egen samling af Cobrakunst.
I det hele taget er her tale om en helstøbt præsentation, hvor hver sal slår sin egen stemning an, mens værkerne går i til tider nærmest voldsom dialog med hinanden. Dette sker ikke mindst når figurerne i henholdsvis ’Dead Man’s Hand’ og ’He Was Appointed To Degrade Himself, The Open Question Is With Whom’ puster sig op overfor hinanden på hver sin væg, så beskueren bliver fanget midt imellem.
Usædvanligt vellykket er også den organiske ophængning af stort set samtlige stykker grafik, Peter Linde Busk til dato har udført. Og samtidig bliver det i grafikken helt åbenlyst, hvordan han gentager og bearbejder de mønstre, der genfindes i stort set samtlige af værkerne. De er nemlig alle en form for collager, kludeklip eller møder mellem forskellige mønstre, overflader og teksturer, der sættes sammen som en signatur, der samtidig tydeligt trækker på traditionerne.
Bonusinfo:
Peter Linde Busk er født i 1973 og uddannet fra først Slade School of Fine Art i London (2002-2006) med en afstikker til Hunter College of Art i New York (2004), og derefter fra The Royal College of Art i London (2006-2009), med et enkelt år, 2008, ved kunstakademiet i Düsseldorf under professor Peter Doig. Herhjemme har han haft to separatudstillinger hos Christina Wilson (2006 og 2010), mens han senere på året er aktuel i Galleri Bo Bjerggaard på Flæsketorvet i København.