Den sydafrikanske videokunstner, Candice Breitz, lader Meryl Streep møde sig selv i en række glansroller, og det fører til en helt ny fortælling
Candice Breitz: Her. Karen Blixen Museet, Rungsted Strandvej 111, Rungsted Kyst. Til 27. juni, 2010. fem hjerter
Selvom man skulle have set samtlige af Meryl Streeps film, så har man helt sikkert aldrig hende sådan, som hun fremstår i sydafrikanske Candice Breitz’ videoværk ’Her’ (hende). Det kunstneriske råmateriale er ganske vist sakset ud af Streeps film, men Breitz har sat klippene sådan sammen, at de fortæller en helt anden historie, end det oprindeligt var meningen.
Breitz’ værk vises i en lastbil, der er blevet ombygget til en lille biograf. Lærredet er inddelt i syv felter, og i hver af disse kan en version af Meryl Streep tone frem for at byde ind i samtalen. Og det er et helt forrygende replikskifte, Breitz har klippet sig frem til, på kryds og tværs af Streeps mange roller.
Således spørger den ene Meryl på et tidspunkt, om hun må stille et personligt spørgsmål, hvorefter sætningen fortsættes af en ældre Streep der spørger: Føler du dig nogensinde ensom? Hvortil en tredje version af skuespilleren svarer, at hun arbejder på det med sin psykolog. Og det eneste, Breitz har gjort, er at klippe de allerede eksisterende replikker sammen – og fjerne al baggrund og eventuelle medspillere fra billedet.
Tilbage står Streep i mange aldre, med højst forskellige accenter og i roller, der spænder fra usikker ungpige til femme fatale med højt hår og store øreringe. Også Streeps personificering af Karen Blixen i filmen ’Out of Africa’ er med, dog ikke med citatet om, at det er på vores masker, hun skal kende os. Hvilket ellers havde passet perfekt til værket. I stedet siger Streeps udgave af Blixen, at hun er god til at fortælle historier. Det var Blixen, og det er både Streep og Breitz så sandelig også.
Den historie Breitz fortæller i ’Her’, handler om (kvinde)livet og alle de forviklinger størrelser som ægteskab, skilsmisse, kærlighed og had kan afstedkomme. Men Breitz tager også et selvironisk kig på kunsten og kunstnerrollen, ikke mindst i den sekvens, hvor hun først lader en henført Streep påstå, hun kun tænker smukke tanker, for sådan skal en sand kunstner tænke, og derefter lader et helt kor af Streep’er udbryde: Oh, that is nice! Efterfulgt af en lille latter.
Men det er ikke bare en ny fortælling, Candice Breitz har skabt med ’Her’. For filmfans vil det være oplagt at gå på gættejagt i de gamle roller, mens lydsiden af værket er så rytmisk tilrettelagt, at det nærmer sig musik. Samtidig får den sorte baggrund klippene til at minde om tidligere tiders portrætmaleri, ligesom Breitz har haft et godt øje for linjeforløbet klippene imellem, således at den samlede komposition til stadighed står smukt og skarpt på lærredet.
Af samme grund behøver man ikke at gå i panik, hvis man ikke fanger hvert eneste ord Streep siger. Til gengæld er det vigtigt, at man giver værket den tid, det tager, hvilket vil sige et par og tyve minutter. Og i modsætning til mange andre videoværker, er ’Her’ så snedigt sammensat, at der hverken er begyndelsespunkt eller afslutning, så man simpelthen kan springe ind i det, præcis når man har lyst.
Candice Breitz, der er født i Johannesburg i 1972 og i dag er bosat i Berlin, har stor internationale succes med sine videoværker, der foruden ’Her’ blandt andet tæller pendanten ’Him’, hvor det er Jack Nocholsons mange roller, der er klippet sammen til en ny historie. Et andet dobbeltprojekt er værkerne ’King (A Portrait of Michael Jackson)’ og ’Queen (A Portrait of Madonna)’, begge fra 2005, hvor Breitz lader en lang række såkaldt almindelige mennesker synge og danse sig igennem popstjernernes sange.
De værker er der ikke blevet plads til i lastbilen, der lige nu holder foran Karen Blixen Museet på Rungsted Strandvej. Men det gør heller ikke noget, for kombinationen af Streeps mange kvinderoller passer perfekt til lokaliteten, hvor Blixen så dygtigt iscenesatte sig selv som både baronesse, forfatter og kampklar kvinde.