Cool Moderne – Art deco i dansk billedkunst 1910-40, Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, Holte. Til 3. januar, 2016.
Besse Giersing, uden hverken titel eller år
Der venter den besøgende en anderledes museumsoplevelse på Gl. Holtegaard, der til lejligheden er blevet striber i samtlige sale. Det er kunstneren Nils Erik Gjerdevik, der står for denne opdatering af art décoens formsprog – og virkningen er vild, uvant og udfordrende, præcis som det skal være, når der drejer sig om art déco.
For der er fuldt fart på dekadencen, det luksuriøse og alle former for fremdrift i denne her stilretning, der ikke er sådan at tidsfæste og først fik sit navn i 1960’erne. Fra futuristerne har art décoen lånt sit fokus på og tiltro til alle former for fremskridt og dynamik, mens art nouveau, også kaldet Jugendstil, bidrager med ornamentik og elegance.
Men art déco trækker samtidig på inspiration fra det gamle Egypten, som man i 1922 fik øje for, da Howard Carter fandt og åbnede Tutankhamons grav, og fra aztecernes geometriske dekorationer. Der er med andre ord tale om en sammensat stil, der dog ikke desto mindre er meget klar i sit formsprog.
Eller som Nils Erik Gjerdevik, der har kurateret udstilling ’Cool Moderne – Art deco i dansk billedkunst 1910-40’ i samarbejde med seniorforsker Vibeke Petersen og Gl. Holtegaard, så præcist siger det:
Franciska Clausen: plakatudkast til United States Lines, 1920’erne
”Der findes ingen stilart som art deco, der både favner det figurative og det abstrakte, det feminine og det maskuline, det monumentale og det intime, det stringente og det opulente, det funktionelle og det unødvendige. Art deco er en forfører, der med sit cool sprog på generøs vis vil berige vores liv med skønhed.”
Alligevel slog art déco aldrig for alvor igennem i Danmark, måske fordi det til tider nærmest parfumerede formsprog var en lige lovlig stor mundfuld for de fleste danskere. Men der var dog også danske kunstnere, der kastede sig over stilretningen, sådan som man nu kan se på Gl. Holtegaard.
Blandt dem finder man flere, der i disse år er ved at blive genopdaget, som Franciska Clausen, Jean Gauguin, Jais Nielsen, Rita Kernn-Larsen, Axel Salto og Gerda Wegener, der til efteråret desuden får sin egen udstilling på Arken.
Franciska Clausen illustration med motiv fra café, ca. 1924
Og hvor ér det bare en fornøjelse (og lidt af en øjenåbner) at se andre værker af Clausen, end dem mange af os kender så godt – også selvom hendes plakater og illustrationer sikkert først og fremmest har skulle skaffe smør på brødet. Denne værktype var ikke rigtig med, da Clausen i 2011 blev præsenteret på først Øregaard Museuet og derefter Brundlund Slot (se link til min anmeldelse nedenfor!).
Måske fordi man mente, at hendes stadig spæde berømmelse ikke helt kunne holde til det kommercielle, der jo er ganske åbenlys i hendes illustrationer.
Det er også skønt at se andet af Jais Nielsen end de ganske vist glimrende, men også meget kendte, værker, som for eksempel ‘Afgang!’. Jeg er blandt andet helt skudt i hans version af ‘Uddrivelsen’ fra 1918, hvor Gud smælder i gult og det moderne liv kan tage sin begyndelse. I udlandet var det moderne en tid synonymt med art déco, sådan som mange vil kende det fra både The Chrystler Building i New York og den britiske tv-serie ’Poirot’, hvor Agatha Christies belgiske detektiv bevæger sig omkring i stilrene art déco interiører.
Det kan godt være, at de danske kunstnere ikke gik helt så bevidst overbord i nye materialer som bakelit, rustfrit stål og aluminium, som deres udenlandske kolleger. Og måske var de heller ikke helt så optagede af stilliserede solstråler, symmetri og højglanspoleret glamour. Men stiliseringen, der til tider er så stærk, at motivet næsten forvandles til et mønster, genkender man. Ligesom den endnu uspolerede drøm om en dynamisk fremtid i fuld fart fremad!