Ekstrakten anno 2015

Fra serien 'Masallah' af Sarp Kerem Yavuz

Fra serien ‘Masallah’ af Sarp Kerem Yavuz

Der er igen gode takter på Gl. Strands ’Extract’ af afgangselever fra kunstakademier i ind- og udland. Det digitale er ingen overraskelse, men det er både poesien og humoren

Julie Riis Andersen, Jona Borrut, Eloísa Ejarque, Yazan Khalili, Amalie Smith, Sarp Kerem Yavuz og Allison Zuckerman: Extract – Young Art Price – CPH 2015 og Niels Pugholm: Extract Solo Det som tabes. Til 24. januar, 2016. fire hjerter

 

Det er langtfra et fyldestgørende billede af den helt unge samtidskunst, man for tiden får i Gl. Strand. Men mindre kan også gøre det og den årligt tilbagevendende ’Extract’ er da også præcis, hvad titlen angiver: et udtræk af afgangselever fra kunstakademier i ind- og udland. Hverken mere eller mindre.

I år har man, foruden de tre danske kunstakademier, været på besøg på School of the Art Institute of Chicago og Sandberg Instituttet i Amsterdam. Det betyder dog langtfra, at afgangseleverne derfor er enten danske, amerikanske eller hollændere, med Sarp Kerem Yavuz som den mest multikulturelle.

Han er nemlig født i Tyrkiet, opvokset i blandt andet Paris og nu uddannet i Chicago. Men det er Tyrkiets religiøse tilstand, der er udgangspunktet for serien ’Masallah’, hvis titel henviser til ’guds vilje’ (der dog normalt staves Mash’Allah) og bruges som begejstret udråd. Og det er billedforbuddet, der kommer under således kærlig behandling, når Yavuz projicere muslimske mønstre op på nøgne, unge mænd og derefter fotografere hele herligheden.

Det er et slag slået for billedet, men også for homoerotikken, der er et gennemgående træk i Yavuzs værker. Andre af de aktuelle afgangselever viser værker, der bevæger sig længere væk fra deres tidligere produktion. Det gælder ikke mindst Jona Borrut (f. 1979), der i sommer tog afgang fra Det Fynske Kunstakademi med det vellykkede værk ’The Mother Project’ (se link til min anmeldelse ‘Fravær af formidling’ nedenfor), der på nærmest videnskabelig vis aftegnede forholdet til både hendes lille søn og mor.

’A Thing Among Things’ er et meget anderledes projekt, men det på ingen måde mindre vellykket. Her er nemlig tale om et moderne stilleben, udført som en videoinstallation man bevæge sig rundt i og omkring, samtidig med at udvalgte genstande i værket får deres helt eget liv via en lignende bevægelse – og dermed også får en sjæl?

Jeg synes det er vidunderligt, men andre vil måske finde det forholdsvis foruroligende. Og så er det hele filmet så smukt, at man skal tilbage til 1600-tallets Vanitas-opstillinger for at finde den samme sanselige gengivelser af genstande. Poetisk er også bidraget fra palæstinensiske Yazan Khalili (f. 1981), der dog tilføjer både politik og et kritisk blik på alt det digitales potentiale.

Er man som amerikanske Allison Zuckerman født i 1990, er man opflasket med digitale medier, og det sætter i hendes tilfælde sit tydelige præg på kunstværkerne. For selvom de er udført som collager og malerier, så har de internettets rastløse billedstrøm som udgangspunkt. Også hos Zuckerman er alting således i bevægelse, under forandring og til evig kopiering.

Allison Zuckerman: 'Birth of Venus', 2015

Allison Zuckerman: ‘Birth of Venus’, 2015

Og selvom kunstnere også før internettets fremkomst lod sig inspirere og skabte pendanter til kendte kunstværker, så er der en anden form for sampling over Zuckermans tilgang, hvor man ser spor af alt fra klassisk kunst over Matisses glade dansere til billeder af kunstneren selv – og hendes hund!

Til sammen bliver det hele meget morsomt, uden at man helt præcis kan sige hvorfor. Men det er noget med den boblende billedglæde, tror jeg, den uhøjtidelige tilgang og totale løssluppenhed. Humoristisk er også Niels Pugholms soloudstilling i Extract-regi, der følger med når man, som Pugholm i 2013 og Khalili i år, vinder Extract-prisen (se link til min anmeldelse ‘Blødkogte påfugleæg og generøsitet’ nedenfor).

Pugholm præsenterer os for massevis af ord (og enkelte billeder), men hele tiden tøjlet, hvor komisk, sørgmodigt eller eksalteret indholdet end måtte være. I et videoværk hænger vi således med Pugholm en meters penge over jorden lige efter han er blevet ramt af en bil og derfor har tid til at tænke over tingene.

Derefter følger en sal, hvor meterhøje bogstaver skriver en lille fortælling og til sidst får vi et hudløst ærligt indblik i arbejdet med udstillingen – og ikke mindst kunstnerens gnavende tvivl, konstante fokusskift og vilde fantasier om hæder og berømmelse. Her er ord og billede, humor og alvor i den skønneste forening og balance.

Niels Pugholm arbejder med figur, ord - og masser af hvid baggrund

Niels Pugholm arbejder med figur, ord – og masser af hvid baggrund

 

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer.

Lukket for kommentarer