Peter Callesen: ‘Half Way Through’
Peter Callensen tryller med pap og ordinært A-4 papir, så der opstår både sjove og hjerteskærende fortællinger om liv og død
Peter Callesen: Skin of Paper. Kunsthallen Nikolaj. Nikolaj Plads 10, København K. Til 6. juni, 2010. fire hjerter
I 1999 klædte en mand sig (ud) som konge med både krone og kappe, hvorefter han gik i gang med at bygge et slot. Stedet var Goldsmith College i London og manden hedder Peter Callesen og er kunstner. Men det mest bemærkelsesværdige var nok valget af byggemateriale, for slottet, som Callensen opførte, var lavet af pap, holdt sammen af store mængder tape og tovværk.
Hvordan arbejdet skred frem, og ikke mindst hvordan det gik, da det begyndte at regne, kan man se, hvis man bevæger sig ind i det papslot, Peter Callesen nu har opført inde i Kunsthallen Nikolaj. Her er heldigvis højt til loftet, så Callesen har fået plads til både tårne og fremspring, mens man indenfor i slotsbygningen kan bevæge sig rundt i forskellige rum og se i alt sytten videoer, der dokumenterer diverse performance.
Foruden det tidlige slotsbyggeri kan man således følge Peter Callesens forsøg på at folde sig frem til sådan en Napoleonshat, min mormor gerne satte på hovedet eller i søen. Forskellen er bare, at Callensen gør det i gigaformat – og iført matrostøj. Den performance fandt sted samme år som han byggede sit slot i London, men bådbyggeriet var en del af Odense International Performance Festival. Igen spiller vand en ikke uvæsentlig rolle, for selvom fartøjet langtfra blev perfekt, så lykkedes det for Callesen at få skibet søsat og endda selv sejle med.
Pap kender vi jo allesammen til, men endnu mere almindeligt er det hvide A4-papir, der udgør materialet i en anden gren af Callesens produktion. Helt dogmatisk holder han sig til, at hvert værk kun må bestå af ét enkelt ark, der til gengæld skal bruges fuldt og helt. Og skulle nogen tro, at der ikke kunne komme meget kunst, og da slet ikke i tre dimensioner, ud af det, så kan de godt tro om igen med det samme. For Callesen kan fremtrylle fugle, der forsøger at flagrer sig fri af papiret eller skabe en sneklædt bakke, simpelthen ved at folde arket på midten.
Gør han det sidste, så tilføjer han desuden to snebolde, der vokser sig stadig større som de triller ned ad bakken på kollisionskurs med en lille bus fyldt med feriegæster. Og kalder værket ’Winter Holiday III’. For sådan er det med Peter Callesens værker: eventyret, det gode grin og døden er alle muligheder. Lige nu og her. De velkendte materialer, som han så behændigt transformerer, understreger konstant, at det hele ligger ligefor, at vi alle kan bygge et slot eller en sejlbåd, hvis vi skulle have lyst.
Men papirets skrøbelighed peger samtidig på vores egen forgængelighed og forestående død, selv når døden som sådan ikke er en del af motivet. Derfor er det fuldt fortjent, at Callesen fornylig modtog den fornemme Eckersbergmedalje. Kun på ét enkelt, men afgørende, punkt er der gået noget galt i den aktuelle præsentation: slottet i udstillingssalen er bygget af store, rene stykker pap og står beskyttet for vejr og vind. Og derved mister det den klondikekarakter, der gjorde Callesens tidlige papslot så eventyrligt.