For Cassatt handlede det kun om kunst

 

Mary Cassatt regnes for sin generations mest betydningsfulde, amerikanske kunstner. Alligevel er udstillingen på Ordrupgaard hendes første i Danmark

Mary Cassat – Fransk-amerikansk impressionist på papir. Ordrupgaard, Vilvordevej 110, Charlottenlund. Til 9. juni, 2013. fire hjerter

 

Det siges, at Edgar Degas straks genkendte en kunstnerisk åndsfælle, da han i 1874 så et af Mary Cassatts værker på Salonen i Paris. Måske var det Cassatts behandling af lyset, der fik Degas til at føle sådan, selvom den unge, amerikanske maler endnu langtfra kunne kaldes impressionist. Men fem år senere var Cassatt så integreret en del af impressionisterne, at hun helt naturligt udstillede sammen med dem – og ikke længere på Salonen.

Hvordan Degas sidst i 1870’erne gengav både en ’Sangerinde med handske’ og ’Siddende danserinde med hånden ved anklen’ kan man se på Ordrupgaard, hvor pasteltegningerne lægger en fin grund for præsentationen af udstillingens hovedperson, Mary Cassatt (1844-1926). Mindre indlysende i sammenhængen er en del af museets andre impressionistiske malerier, der ikke synes at være i så nært kunstnerisk slægtskab med Cassatts udtryk.

For Cassatt var en kunstner, der gik sine egne veje, hvilket hun så sandelig også blev nødt til, for som kvinde kunne hun hverken blive optaget på École des Beaux-Arts eller uhindret frekventere caféerne med sine mandlige kunstnerkolleger. I stedet bliver hun nære venner med Berthe Morisot, den kvindelig impressionist, hvis værker man kunne opleve på Ordrupgaard sidste år, ligesom Cassatt former et særegent venskab med Degas, der blandt andet introducerer hende til grafikken.

Og det er netop som grafiker, at Mary Cassatt træder i tydeligst karakter som kunstner. Allerede i 1879 bidrager hun med grafiske værker til tidsskriftet ’Le jour et la nuit’ (Dagen og natten), der dog aldrig udkommer, ligesom hun arbejder med grafik op igennem 1880’erne, hvor hun også finder frem til sit foretrukne motiv: mor og barn. Men det er i 1890 hun får sin helt store åbenbaring, da hun ser en udstilling med japanske Ukiyo-e tryk i Paris.

Japan havde siden 1630’erne været lukket om sig selv og først i 1854 åbnede landet sig igen mod omverdenen. I den mellemliggende Edo-periode havde japanske kunstnere udviklet deres helt eget udtryk, og det kom til at påvirke den vestlige kunst i formidabel grad. For uden inspiration fra japanske mestre som Katsushika Hokusai, Utagawa Hiroshige eller Cassatts favorit, Kitigawa Utamora, havde vi ikke haft de værker vi har af kunstnere som van Gogh, Toulouse-Lautrec eller Mary Cassatt.

På Ordrupgaards udstilling får man fine eksempler på de japanske træsnit, Ukiyo-e, og alene disse værker er en rejse til skoven i Charlottenlund værd. Her præsenteres man nemlig for kunstnere, der ikke synes at være underlagt realismen, men i stedet bøjer naturlovene efter forgodtbefindende. Ganske vist genkendes bjergtinder og kvindekroppe, men såvel farve som form og komposition er nyskabende frisat og helt anderledes selvstændige, end man kendte det fra klassisk vestlig kunst.

Men Cassatt kopierer ikke japanerne. I stedet transformerer hun inspirationen og skaber sit helt eget udtryk, som når hun tager udgangspunkt i Utamoras serie ’Tolv timer i Yoshiwara’ fra midt i 1790’erne, men flytter fokus fra bordelkvarteret i Tokyo, Yoshiwara, til dagligdagen for en mor med barn. Cassatts serie hedder ’De ti’, men desværre er ikke alle ti med på udstillingen, hvor man så til gengæld kan studere diverse stadier af trykket ’Badet’, der indgår i serien.

 

Det er karakteristisk for Cassatt, at hun arbejder med flader af farve, sådan som man ser det i den gule kjole, der i ’Badet’ tegnes op i kontur bag det nøgne barn. Bemærk også morens noget trætte udtryk, der har en sjælden snert af realisme over sig! Dette skyldes dog ikke, at Cassatt selv kendte til rollen som mor, for hun forbliver både ugift og barnløs livet igennem. For Cassatt handler det nemlig om kunsten, både den, hun selv skaber og den, hun rådgiver rige amerikanere, som hendes nære venner, Louisine og Harry Havemeyer, om at købe.

Derfor kan man i dag glæde sig over Cassatts farveeksperimenter i to versioner af ’Det barfodede barn’ (1896-97) med henholdsvis okker og lys jadegrøn baggrund, samt enten rosarødt elle lysegult skørt. Ligesom man kan takke hende for Havemeyers imponerende samling af impressionistisk kunst, der nu indgår i samlingen på The Metropolitan Museum i New York. Og hvis bare der havde været lidt flere af hendes værker med på Ordrupgaard, havde der været endnu mere grund til glæde …

 

Bonusinfo:

Mary Cassatt blev født i Pennsylvania, USA, i 1844, men tilbragte en stor del af sin barndom i Europa.

I 1868 vendte hun tilbage til Paris og debuterede samme år på Salonen.

Udstiller med impressionisterne 1879-1886.

I 1915 må Cassatt opgive at skabe værker på grund af grå stær, og hun dør i 1926, 82 år gammel, på sit landsted i Frankrig.