Sebastian Neubauer: ’The Metaphysical Possibility of Joy in the Mind of Someone Unhappy’, Forårsudstillingen 2012
Hajen, humoren og hele Charlottenborg
Der er stor spredning i alt fra kunstnernes alder til deres valg af materialer på Charlottenborgs Forårsudstilling, hvor man dog alligevel kan fornemme et par gennemgående tendenser i den nyeste kunst
Forårsudstillingen. Kunsthal Charlottenborg, Nyhavn 2, København K. Til 6. maj, 2012. fire hjerter
Nogle gange kan man godt få noget nyt ud af at genskabe et værk, der allerede er skabt. I alle tilfælde hvis man er tyske Sebastian Neubauer (født 1980) og det ikoniske værk, man kaster sig over, er Damien Hirst haj i formaldehyd med titlen ’The Physical Impossibility of Death in the Mind of Someone Living’ (den fysiske umulighed af død i bevidstheden hos nogen i live).
Lige nu flyder Neubauers plyshaj i sin tomme tank midt i Charlottenborg, hvor værket markerer flere fremherskende tendenser. For det første er der i år rigtig mange udenlandske kunstnere blandt dem, der slap gennem censuren, og for det arbejder ikke så få med forskellige former for humor. Det sidste sætter Neubauer streg under ved at kalde sit værk ’The Metaphysical Possibility of Joy in the Mind of Someone Unhappy’ (den metafysiske mulighed for glæde i bevidstheden hos en, der er ulykkelig).
En helt anderledes, men ligeså håndgribelig, genskabelse finder man i værket ’Défense de touches’ af franskmanden Gilles T. Lacombe (født 1949), for han har kreeret en kæmpe stødtand af flere tusind klavertangenter, hvis elfenben nu er ført tilbage til deres oprindelige form. Det meterlange værk svæver i sirlige snore fra loftet og minder skiftevis om et skrøbeligt insekt, fanget i et spindelvæv og om et uddødt syrs skelet, sådan som de præsenteres på naturhistoriske museer.
I det hele taget er der rigtig mange dyr på Forårsudstillingen i år, hvor man blandt andet også finder fotografiet af en død fugleunge med lånte fjer, udført af hollandske Inge Koenen (født 1965), samt danske Anders Scrmn Meisners (født 1981) serie af tætte kollager med skæve tekster om angst, det ydre rum og menneskets forkvaklede forhold til naturen. Sidstnævnte tematik genfinder man hos sydafrikanske Nkule Mabaso (født 1988), der præsenterer en serie fotografier af sig selv i opslidset leopardkjole og meterlangt, kunstigt hår.
Men Mabaso sætter mere end mennesket og naturen i spil i sine værker, idet hun samtidig leger med den stereotype fremstilling af den vilde, afrikanske kvinde. I tre væghængte objekter arbejder Mabaso desuden videre på mytologien omkring såkaldt primitiv kunst, som hun i den grad ajourfører til det 21. århundrede. Personligt har jeg længe håbet, at også afrikanske kunstnere ville finde deres egen stemme, og det ønske ser altså efterhånden ud til at gå i opfyldelse.
Samtidig er det dog påfaldende, at flertallet af de mennesker, vi ser danse i diverse videoværker på Forårsudstillingen, er af afrikansk herkomst, sådan som det da også er tilfældet hos finske Jan Ijäs (født 1975). Her rystes røv så det står efter til en sang, der indeholder de morsomme (og en kende kyniske) linjer: ”You don’t have to say you love me/Just show me how flexible you are”. Og det gør de så, skal jeg lige love for!
Anderledes stille og snigende seriøs er en serie fotografier af svenske Ida Röden (født 1981). Ved første øjekast ligner billederne nogle, man kunne finde i et familiealbum, men ser man efter, er det som om hovederne ikke rigtig passer til deres kroppe. Titlen forklarer, hvad der er på færde, for værket hedder ’A Reunion of Lost People’ – og samtlige smilende ansigter tilhører mennesker, der er forsvundet.
Den serielle bearbejdelse af et udtryk eller tema er en kunstnerisk klassiker, der på Charlottenborg kommer til sanseligt udtryk hos både amerikanske Marcie Miller Gross (født 1958) og danske Kevin Hviid (født 1978). Førstnævnte afsøger i to værker filt som materiale, på én gang minimalistisk og stærkt taktilt, mens Hviid omskaber noget så simpelt som pap til ’Rum i bevægelse’.
Det er dog ikke udelukkende Hviids rum, der er i bevægelse – og transformation. Det er kunsten også. Og det får man en fin fornemmelse af på Forårsudstillingen, der stritter frugtbart i adskillige retninger.
Bonusinfo:
715 kunstnere indsendte værker til bedømmelse, og heraf slap 70 igennem censuren. De udstiller nu 92 værker, der spænder over stort set samtlige kunstneriske materialer og discipliner. De udvalgte kunstnere er født mellem 1949 og 1990, 31 er danske, 32 fra Europa og 7 fra resten af verden. 66 er debutanter på Forårsudstillingen.