Forårsudstillingen 2013:

Christina Schou Christensens værker på Forårsudstillingen 2013. Foto: Marc Fluri

Christina Schou Christensens værker på Forårsudstillingen 2013. Foto: Marc Fluri

Kagemænd og uartig glasur

Forårsudstillingen på Charlottenborg er fantastisk ophængt i år, kvaliteten er høj og udsynet stadig mere internationalt

Charlottenborgs Forårsudstilling. Charlottenborg, Nyhavn 2, København K. Til 12. maj, 2013. fire hjerter

 

På Charlottenborgs dametoilet sidder et klistermærke, der reklamerer for (endnu) en datingside på nettet, men oppe i udstillingssalen tager danske Sisse Hoffmann (født 1961) sagerne i egen hånd på en helt anden måde og siger: ’Bake Your Own’. Og det gør hun så: bager kagemænd, som hun klæder i glasurhabitter og hænger op på væggen.

Glasur er også omdrejningspunktet for sidst års vinder af den nationale solopris, Christina Schou Christensen (født 1973), der som prisvinder er særlig inviteret til at vise os, hvad hun har arbejdet med siden sidst, hvilket vil sige keramik, og ikke mindst glasur, der trodser tyngdekraften. Traditionelt set har keramikere fokus på leret som en form for beholder, men Schou Christensen vrider tilgangen ved at fylde sine keramiske beholdere med glasur, som så under brændingen får lov til at løbe sine helt egne veje.

Det resulterer i en fantastisk kontrast mellem det grove ler og glasur, der bliver til naturlovsstridige fødder for fade eller stritter op i luften som en konditors sukkertråde. Schou Christensen har i den grad perfektioneret sin særlige teknik, og dermed også sit udtryk, siden sidste år, således at hendes værker i dag er sært, men også voldsomt opløftende, uartige – også selvom de slet ikke er figurative.

Udsnit af Camilla Vuarenmaas værk på Forårsudstillingen 2013

Udsnit af Camilla Vuarenmaas værk på Forårsudstillingen 2013

Vi må vente til næste forår for at finde ud af, om dette års vindere udvikler sig ligeså stærkt, men allerede nu er der saft og kraft i værkerne af finske Camilla Vuarenmaa (født 1979), der løb med årets internationale solopris. Vuarenmaa hugger og skærer sine motiver ind i rå træplanker, som hun derefter bemaler ganske overfladisk, hvilket får værkerne til at fremstå underligt oprindelige, nødvendige og vedkommende.

Det samme er sikkert hensigten fra sidste års internationale solovinders side, men sydafrikanske Nkule Mabasos sal mangler ligesom noget. Mabaso (født 1988) præsenterer os for fragmenter af en historie, men uden en forklarende eller samlende introduktion til værkerne er det ikke let af dechifrere den. Samme følelse får man foran chilenske Rafael Yaluffs imponerende store maleri af en gigantisk træstamme, for ved siden af det mere end fem meter brede værk hænger fotografier af kunstneren, der maler ude i en skov, men man får ikke at vide hvor eller hvorfor.

Drury Brennans værk på Forårsudstillingen 2013. Foto: Marc Fluri

Drury Brennans værk på Forårsudstillingen 2013. Foto: Marc Fluri

Andre steder på Forårsudstillingen bliver jeg nysgerrig på en lidt anden måde. Således ville jeg rigtig gerne vide, om amerikanske Drury Brennan (født 1981) mon kender til den belgiske Cobrakunstner Dotremont? Næppe, men som Dotremont bruger Brennan skrifttegn som både udtryk og motiv, og det på en måde, der både er overbevisende og gør en fuldstændig skeløjet.

Endnu tættere er forbindelsen mellem danske Troels Steenholdt Heiredals ’Movement Drawings – Metro Drawings’ og den amerikanske kunstner William Anastasis eksperimenter fra 1960’erne, to årtier før Steenholdt Heiredal blev født. Begge har nemlig udstyret sig med en pen, der får lov til at aftegne bevægelsen, mens kunstneren kører i metro. Men heller ikke her får man at vide, om der er tale om kreativt genbrug eller om tiden ganske enkelt går i ring.

Sophie Sahlqvists værk på Forårsudstillingen 2013. Foto: Marc Fluri

Sophie Sahlqvists værk på Forårsudstillingen 2013. Foto: Marc Fluri

Til gengæld hænger Steenholdt Heiredals tegninger i en usædvanligt vellykket sal på Charlottenborg, som man skal forcere et kuglehav, kreeret af svensk-danske Sophie Sahlqvist (født 1973), for komme ind til. Og det skal man endelig gøre, for her slås tonen an af svenske Hilde Retzlaff (født 1990), der viser hvordan arven fra Malevich stadig kan inspirere til skabelsen af smukke, nye værker med meget begrænsede billedelementer. Det enkle og retvinklede går igen hos blandt andre Irena Lagator Pejovic (født 1976 i Montenegro), som bidrager med en serie sorte bøger i sære og smalle formater, bristefærdige af underlige sider.

I det hele taget har Charlottenborg gjort et glimrende arbejde med ophængningen denne gang. Men der har selvfølgelig også været gode værker at arbejde med, som amerikanske Jonathan Browns kombination af gamle naturplancher og instruktionstegninger af førstehjælp, Marco Pandos opstilling med malerbøtter, der gemmer landskabsmalerier indeni eller danske Charlotte Thranes syrede stoffer og norske Kirsten Sæterdals billedvævning fra en fjern, fjern planet. Så skal der altså mere til end den gennemtrængende duft af fiskefilet, der fyldte Charlottenborg forleden, før man bliver i andet end forrygende forårshumør!

 

Jonathan Browns bidrag til Forårsudstillingen 2013

Jonathan Browns bidrag til Forårsudstillingen 2013

Bonusinfo:

Forårsudstillingen har været afholdt siden 1857.

I år ansøgte 669 kunstnere. Juryen valgte 74 kunstnere, hvoraf 34 er danske, 17 fra det øvrige Norden, 9 fra andre europæiske lande og de sidste 14 fra resten af verden.

Juryen bestod i år af den danske kunstner Marie Kølbæk Iversen, designer Louise Campbell, den svenske kunstner og arkitekt Markus Degerman og kurator Kari Kivinen fra Finland.

Juryen uddeler tre priser: Den nationale solopris, der i år tilfalder danske Anne Haaning, den internationale solopris (finske Camilla Vuorenmaa) og juryprisen, som arkitekt Tine Bernstorff Aagaard modtog. Prisvinderne inviteres året efter tilbage med en solopræsentation på Forårsudstillingen.

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer