Forårsudstillingen 2019

Stillbillede fra Kim Richard Adler Mejldahls videoværk ‘Day of AL’

Forårsudstillingen byder på kunst af høj karat og her er ikke så få unge kunstnere, det skal blive spændende at følge fremover

Forårsudstilling, Kunsthal Charlottenborg, Nyhavn 2, København K. Til 10. marts, 2019. Fem hjerter

 

De seneste par år er det blevet stadig tydeligere, at den traditionsrige Forårsudstilling på Charlottenborg ikke længere kun er for debutanter, eller for den sags skyld udelukkende for danske kunstnere. Det har højnet både niveauet og diversiteten af kunstneriske udtryk betydeligt, men malurten i bægret må være, at de helt nye kræfter derved også skal kæmpe mere, for at få del i opmærksomhed.
Flere klarer dog konkurrencen rent ud sagt glimrende, som de 24 studerende fra KADK, Design og Konservering, Institut for Byggekunst og Kultur, som sammen har skabt et (bygnings)værk, der minder om skiftevis en katedral, en borg og et tempel. Titlen på værket er ‘5 rum for Dürer, Holbein, Uccello, Ingres og Goya’, hvilket peger direkte på en håndfuld af kunsthistoriens markante skikkelser, men jeg må indrømme jeg ikke helt kan se, hvad de har med sagen at gøre.

Udsnit af ‘5 rum for Dürer, Holbein, Uccello, Ingres og Goya’ af 24 studerende fra KADK, Design og Konservering, Institut for Byggekunst og Kultur. Foto: Søren Rønholt

Det gør nu heller ikke noget, når værket i sig selv er så imponerende og indbyder til direkte interaktion, idet man kan gå på opdagelse inde i det, kigge ud af diverse åbninger og dermed opleve både værkets rum og Charlottenborgs store sal på nye måder.
De 24 studerende var, i selskab med svenske Madeleine Andersson, danskerne Amalie Gabel og Kasper Knudsen Muusholm, samt den unge iraner Samaneh Roghani, nomineret til årets Solopris, som sidstnævnte endte med at vinde.

Samaneh Roghanis værk ‘Barzakh (Limbo)’, 2018. Foto: Søren Rønholt

Fuldt fortjent, for Roghani viser ikke bare et vigtigt videoværk om mennesker på flugt, hun gør det også på en ny måde, idet de levende billeder projiceres op på et forhæng af tykke tov, som man kan trække til side.
Gør man det og tør man derefter træde helt ind i det lille rum, der åbner sig for én, bliver man selv en del af værket med videobilleder af vandrende mennesker henover ansigt og krop.
Men videoværker kan også været sansemættede, uden nogen form for fysisk tilbygning. Sidste år var jeg således stærkt begejstret for Kim Richard Adler Mejdahls meget personlige og sanselige videoværker (se min omtale ved at klikke her eller følg linket til ‘Forårsudstilling 2018’ nederst), hvilket jeg ikke var alene om at være. Mejdahl vandt nemlig juryens Solopris 2018, og da en del af prisen er en invitation til næste års Forårsudstilling, er han nu tilbage. Og det med et endnu mere markant filmisk værk, ‘Days of Al’, der varer hele 66 minutter. Men det er ikke et sekund for meget, for Mejdahl inviterer os med på en svimlende rejse i selskab med en ung mand, der er kommet skævt ind på verden (se stillbilledet øverst på siden).
Vi er således vidner til – eller måske mere præcist medlevende i – den unge mands psykiske sammenbrud, der samtidig har en parallel i det forfald, der karakteriserer livet langt ude på landet, hvor der ikke længere er så yndigt. Det er voldsomt, fysisk ubehageligt og på sin helt egen måde nok også meget realistisk. Samtidig er værket smukt filmet, flot tænkt og lægger standarden for en ny hybrid mellem (spille)film og videoværk.

Jelina Rahikainen: ‘Self-portrait (Trees; Quiet They Rise, Against Silence They Die)’, 2018

At man så træder lige ud fra Mejldahls univers og møde af finske Jelina Rahikainens mundløse selvportræt, er næsten for meget. Men det holder. Det samme gør den unge svensker Emma Nilssons arbejde med en kreativ kombination af trådvæv og porcelæn, som hun ruller sammen som noget fra et byggemarked. I processen springer porcelænet af det underliggende væv, og på mirakuløs vis er resultatet noget, der mest af alt ligner birkebark.
Og netop det nytænkende, overraskende og sanselige er i højsædet på Forårsudstillingen i år. Der er grøde i den unge kunst og nu må man så bare håbe, at der bliver taget god hånd om de unge talenter, så de kan få lov at folde sig ud i fuldt flor.

 

 

Et værk af Emma Nilsson. Eget foto

Bonusinfo om Forårsudstillingen:

Forårsudstillingen har været vist på Charlottenborg siden 1857, og hvor det længe kun var danske kunstnere, der kunne indsende værker til juryens bedømmelse, kan kunstnere fra hele verden i dag forsøge at slippe igennem nåleøjet.

I år forsøgte 657 kunstnere og kunstnergrupper sig, og heraf blev 45 valgt ud til at vise de i alt 78 værker, der udgør 2019s version af den censurerede udstilling.

Årets jury bestod af den kunstnerne Anna Bjerger (Sverige) og Tove Storch, kurator Anna Krogh, arkitekt Linda Korndal og smykkekunstneren Irene Griegst.

 

 

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer