Gåder uden løsning: Kathrine Ærtebjerg interview

Det handler om identitet – den enkeltes identitet. Men for Kathrine Ærtebjerg er identitet så foranderlig og flertydig som hendes malerier.

At stå mellem Kathrine Ærtebjergs malerier, er som at stå midt inde i en billedbog. Og det er også meningen. Værkernes titler står skrevet på væggene, der også er udsmykket med prikker i forskellige størrelser, mens hvert billede åbner sig op som en fortælling.
” Nogen gange har jeg titlen nærmest på forhånd, men oftest begynder et billede med idéen om et motiv ” siger Kathrine Ærtebjerg, og peger på sit store maleri ’Overgivelse, hengivelse’, ” Her var det idéen om kvinder med armene i vejret og en form for blomster, der var udgangspunktet. Resten udviklede sig mens jeg malede ”.

Kathrine Ærtebjerg vil skabe billeder fra en anden verden. Til det formål benytter hun sig af, hvad hun selv betegner som en vifte af forskellighed. Derfor mødes så modsatrettede udtryk som naturalistiske og tegneserieagtige figurer, det skarpt afgrænsede og det organisk douche, fantasien og virkeligheden, i hendes værker, hvor de gensidigt understreger og forstærker hinanden.
” Det er noget jeg tillader mig at lege med, for at åbne billederne og gøre dem mangetydige. Som gåder uden løsning ”.
Omgivet af Kathrine Ærtebjergs malerier, hvor hunkønsvæsner med mørke øjne ser beskueren tilbage i øjnene, er det nærliggende at betragte hendes eget ansigt mere indgående. Ganske vist er hendes øjne blå, håret lyst og muntert krøllet, men selvom der ikke altid er direkte portrætlighed mellem hende selv og de piger hun maler, så kan jeg ikke lade være med at genkende hendes billeder i hendes ansigt – og omvendt.

” Det er nu ikke direkte mig selv det handler om, for jeg bruger også veninders og folk jeg møders historier. Ikke kun min egen. Det er ikke bekendelser, det er fiktion. Men der er også elementer af virkelighed, for at man lader sig føre med. Det er forføreriske billeder ” forklarer hun med en latter, der springer ligeså ubesværet frem, som maleriernes mærkværdige blomster.
Kathrine Ærtebjergs magiske univers er helt bogstavelig formet med hænderne, for hun bruger kun pensel til de skarpeste konturer, resten males med fingrene eller ved hjælp af en svamp. På den måde kan Kathrine Ærtebjerg ikke bare undgå penselstrøget, hun kan også arbejde med malingen, så den bliver transparent.

Resultatet er på mange måder gennemsyret af femininitet, men i Kathrine Ærtebjergs hænder er dette langtfra lig mangel på handlekraft. Alligevel er Kathrine Ærtebjerg sig meget bevidst, at kunsthistorien først og fremmest er skrevet af mænd. Som modvægt er hun selv optaget af kvindelige kunstnere, ikke mindst fordi det giver selvtillid at se, at det er muligt at få succes som kvindelig kunstner. Men det gør dog ikke hendes kvindefigurer entydige:
” Hun bærer flere forskellige aldre i sig på én gang, både barnet, teenageren og den voksne. Ikke som en udvikling, men som samtidighed. Det handler jo om identitet. Verden går igennem os og vi er meget foranderlige ”.
” Mine malerier handler om den enkeltes oplevelse af verden, ikke om relationer. Derfor optræder seksualitet og kærlighed, men som den enkeltes udforskning af det. Malerierne kredser om eksistensen – og den kan man ligeså vel anskue fra en kvindelig, som fra en mandlig, synsvinkel ”.