Grayson Perry på ARoS

Grayson Perrys kunst er grænsende til det geniale, men tilsat præcis så meget galskab, at det ikke bare bliver beregnende

Grayson Perry: Hold Your Beliefs Lightly, ARoS, Aros Allé 2, Århus. Til 11. september, 2016. fem hjerter

 

’Art is such fun’, skriver britiske Grayson Perry (f. 1960) på en af sine voldsomt dekorerede keramikkrukker. Og hvor har han ret! I alle tilfælde når det er ham selv, der står for kunstproduktionen, sådan som det er tilfældet på ARoS frem til september.

For Perry forkæler os med fantastiske farver, et væld af forskellige overflader, der har det til fælles, at man får frygtelig meget lyst til at røre ved dem, samt en sand syndflod af detaljer, som man kan gå på lystig opdagelse i.

De fleste af hans værker har endda former, som alle vil kunne genkende: vaser, en motorcykel, et skib og flere forrygende gobeliner. Også hans visuelle udtryk er umiddelbart genkendeligt, for han trækker, blandt meget andet, på europæisk folkekunst, traditionelle afrikanske skulpturer, reklamer – og batik fra Sumetra.

Bayeux-tapetet er også blandt forfædrene til Perrys kunst, både hvad angår materiale, udstrækning og fortællestil. ’Tapetet’ er nemlig et 70 meter langt, broderet billedtæppe, der viser slaget ved Hastings i 1066 på tidstypisk manér. Hvilket vil sige, at de gengivne personer og genstandes størrelse afhænger af, hvor vigtige de er, ikke hvor i billedrummet de befinder sig.

Det samme gør sig gældende i Perrys vævede gobelin, ’The Walthamstow Tapestry’ fra 2009, som mange vil genkende fra den mindre version, der findes på Arken. På ARoS vises det i stor størrelse: 15 meter langt og bristefærdigt fyldt med figurer, symboler og ord, der, frisat fra tyngdekraften, folder sig ud over hele billedfladen.

Temaet er ’menneskets syv aldre’, sådan som Shakespeare beskrev dem, men i en særdeles opdateret version. Det begynder stadig med en fødsel og afsluttes af døden, men der imellem lader Perry os opleve en verden, hvor mennesket er i noget nær symbiose med kendte firmanavne.

Jo mere man kigger, jo mere forvirret bliver man faktisk. Har nonnen dér virkelig været i Topshop og shoppe? Er skoene på en knælende kvinde Adidas? Eller står disse brands bare tilfældigvis ved siden af figurerne? Har man øjnene med sig, finder man også Perry selv på den stærkt dekorerede motorcykel, der ligeledes er med på udstillingen.

Gengivelsen af motorcyklen er et af de ganske få fristeder, man kan få øje på i ’The Walthamstow Tapestry’. Det er nemlig en ond verden, Perry skildrer, men gengivet med så mange muntre mønstre, at man ikke opdager det lige med det samme. For Perry er en sand mester i dobbelthed, dog ikke forstået som tvetydig, for det er der ikke tale om.

I stedet formår Perry at forene traditionelle modsætningspar som det maskuline og det feminine, det umiddelbare og det sofistikerede, håndens arbejde og samfundskritik på en innovativ, undergravende, og ofte endda også meget morsom, måde.

Han jonglerer ubesværet med referencer til alt fra japanske kirsebærblomster over bondage til Thomas Gainsboroughs berømte maleri af ’Mr. and Mrs. Andrews’ fra omkring 1750. Men man får aldrig fast grund under fødderne længe ad gangen, før Perry trækker tankerne med i en anden retning.

Når hans gobeliner således umiddelbart synes at være en hyldest til (kunst)håndværket, viser det sig, at de er fremstillet af en computerstyret væv. Og når han undersøger mandekulturer som ’stammer’ sker det, i alle tilfælde ind imellem, med stor indfølelse og noget, der næsten ligner kærlighed.

Men Perry er en kunstner, der kun er mild og god på den absolutte overflade. Det geniale ved hans udtryk er, at det lokker os ind med sine farver, fortællinger og fornemmelse for stoflighed, hvorefter fælden smækker noget så eftertrykkeligt. Og når han først har fanget os, ændrer eventyret karakter.

Perrys kunst handler nemlig først og fremmest om køn, klasse og konsumsamfund. Hvilket også vil sige sex, magt og fordummelse. Ligeså farvestrålende, sjove og imødekommende værkerne er ved første øjekast, ligeså benhårdt og brutalt er budskabet.

 

Bonusinfo:

Grayson Perry er født i 1960 og, som Wikipedia så præcist skriver det, er han “mest kendt for sine keramikvaser og cross-dressing”.

Perry benytter sig ofte af semi-selvbiografiske henvisninger og tegn, som bamsen ‘Alan Measles’, den tilbagevendende kombination ‘W’ og et anker (udtales på engelsk: wanker) og diverse seksuelle fantasier.

I 2002 havde han en stor soloudstilling på Stedelijk Museum i Amsterdam

I 2003 vandt han Turner Prize – se min anmeldelse her …

I 2005 portrætteres Perry i dokumentaren ‘Why Men Wear Frocks’ på Channels 4. Programmet vinder en pris fra Royal Televison Society

I 2012 ser Perry, som en anden antropolog, på Englands tre klasser: arbejderklassen, middelklassen og overklassen, og undersøger deres smag og indbyrdes forhold. Det sker i tv-serien ‘All in the Best Possible Taste’  til Channel 4

2013: Grayson Perry udnævnes til Commander og the Order of the British Empire (CBE)

I 2016 vises ‘All Man’ på Channel 4 med stor succes