Hindsgavl træder procelænsspeederen helt i bund

Louise Hindsgavl: 'I'll Tear You Limb From Limb and Throw You off a Cliff, You Adulterous Thief' 2011

Louise Hindsgavl: ‘I’ll Tear You Limb From Limb and Throw You off a Cliff, You Adulterous Thief’ 2011

Louise Hindsgavl: Cuts, Bruises and Doubts. Galleri Christoffer Egelund, Bredgade 75, København K. Til 26. november, 2011.

Jeg har været en stor fan af Louise Hindsgavls skulpturer, udført i tindrende porcelæn, siden jeg så dem første gang på Charlottenborgs Forårsudstilling, for der er noget rent ud sagt fantastisk på spil her, hvor det traditionelt uskyldsrene materiale formes til fortællinger fra menneskelivets skyggesider – tilsat et ordentlig skud kulsort humor.
Og som det så rigtigt blev sagt til ferniseringen forleden, er det forunderligt, at man slet ikke bliver deprimeret af mødet med dem, men i stedet sært opstemt, grænsende til det ekstatiske. Der er ellers rædsler nok i de nye værker, hvor en bjørnemor skriger sin sorg og raseri over ungens død ud – hængende ned fra væggen i en klokkestreng. Eller en mutant lover at flå en anden i tusind stykker under overskriften ‘I’ll Tear You Limb From Limb and Throw You Off A Cliff, You Adulterous Thief’.
Selv sådan en titel siger ikke det hele, og så kan man jo nok forestille sig, at der sker ting og sager!

Men Louise Hindsgavls værker skal ses i virkeligheden, hvor man kan gå rundt om dem og opleve, hvordan de hele tiden ændrer karakter. Det er også karakteriserende for de nye værker, at Hindsgavl fortsætter sin udforskning af kontraster, både mellem rette linje og kontante kurver, og mellem det hvide porcelæn og alt fra skruer over bladguld til de før nævnte klokkestrenge.
Porcelænet presses til stadighed ud i sine absolutte ekstremer, hvad enten de sker ved at smadre det, sådan som det skete før kassen her øverst på siden blev fyldt med skårene, eller ved at arbejde videre med den endnu varme, og dermed bløde, porcelæn, straks efter den er kommet ud af ovnen. Resultatet er en tour de force i både beherskelse af håndværket og kunstnerisk manifestation.
Og Hindsgavl giver dermed, igen og for fuld styrke, baghjul til blandt andre hendes tidligere elev, Maria Rubinke, der desværre ikke har magtet at finde sit eget udtryk, men i stedet fremstiller skulpturer, der er som endimensionale udgaver af Hindsgavls originaler.

Louise Hindsgavl: 'A Broken Heart is Still More Tricky to Mend Than a Pain in the Arse', 2011

Louise Hindsgavl: ‘A Broken Heart is Still More Tricky to Mend Than a Pain in the Arse’, 2011

Bonusinfo: læs også min tekst på Louise Hindsgavls hjemmeside

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer.

Lukket for kommentarer