CO Hultén: ‘Hoved’, 1950
Den svenske kunstner CO Hultén fandt inspiration flere steder, ikke mindst hos sine danske kolleger
CO Hultén – den svenske Cobramaler, Skovhuset ved Søndersø, Ballerupvej 60, Værløse. Til 6. marts. Derefter fortsætter udstillingen til Museum Jorn, Gudenåvej 7, Silkeborg, hvor den vises fra 19. marts til 19. juni, 2016. fire hjerter
Det kan godt være, at navnet CO Hultén ikke siger det store, danske kunstpublikum så meget, men ved man lidt om de danske Cobrakunstnere, vil man genkende dem i Hulténs tidlige værker. Her finder man nemlig en overraskende bred vifte af malemåder, der er tydeligt inspireret af de få år ældre danske kunstneres tilgang til kunsten.
CO Hultén: ‘Sandhedens metamorfose’, 1947
’Kæmpende fugle’ fra 1949 peger således tilbage på Carl-Henning Pedersens både bastante og dynamiske udtryk fra krigsårene, ’Sandhedens metamorfose’ (1947) minder om Asger Jorns samtidige eksperimenter med en organisk linjeføring, mens Hulténs ’Hoved’ fra 1950 ligner Egill Jacobsens ikoniske ’Objekter’, set i profil og med åbne munde.
CO Hultén (Karl Otto Helmer Hultén, 1916-2015) var da også venner med de kommende Cobrakunstnere, som han mødte i København sidst i 1930’erne. Danmarks besættelse satte en midlertidig stopper for samværet, men i 1948 inviterede Jorn Hultén og hans kollega Anders Österlin med i det nydannede, internationale kunstnersamarbejde Cobra.
Derfor var Hultén med, at Cobrakunstnerne året efter i den grad dekorerede en spejderhytte i Bregnerød. Vægmalerierne er for længst gået tabt, men loftet kan ses på Sophienholm – og det panel, som Hultén var med til at udsmykke, genfindes på udstillingen ’CO Hultén – den svenske Cobramaler’ som fotostat.
Og Cobramaler var Hultén så sandelig, ikke kun fordi han til tider lod sig inspirere lige lovlig meget af de danske kolleger. Helt i Cobras ånd eksperimenterede Hultén nemlig med sit kunstneriske udtryk i allerhøjeste grad. Selv opregner han blandt andre landsmanden Carl Fredrik Hill (som man indtil fornylig kunne se en udstilling af på Nivaagaards Malerisamling) som forbillede.
CO Hultén: ‘Lille rosenknop’, 1948
En anden vigtig inspirationskilde var surrealismen, der ikke mindst dukker op i Hulténs collager. ’Lille rosenknop’ fra 1948 er således et både sjovt og snedigt værk, hvor Hultén sammensætter smalle, lodrette baner af andres billeder, så pigebarnet i centrum får en hel række dansende øjne. Samtidig ligger brugen af det lettere kitschede billedmateriale fint i forlængelse af Jorns tanker omkring det banale, som han hyldede i artiklen ’Intime banaliteter’, der blev tryk i magasinet Helhesten syv år tidligere.
Det ligger endnu mere ligefor at drage direkte paralleller mellem Hulténs samling af såkaldt primitiv afrikansk kunst og hans eget udtryk. Ikke mindst fordi den aktuelle udstilling medtager en del eksempler fra samlingen, som en skulptur, hvor menneskekroppen er barberet ned til to ben, der bærer en armløs torso. Fødder og hoved er gengivet som fortykninger, ansigtet er et mundhul og kønnet en revne mellem benene.
En sådan radikal forenkling, uden at motivet helt forsvinder, er præcis hvad de fleste kunstnere i det 20. århundrede drømte om! Men Hultén understreger i et interview, man kan læse i udstillingens katalog, at der aldrig har været tale om direkte inspiration fra den afrikanske kunst. Han har med andre ord ikke malet hverken sine masker eller skulpturer lige ind i egne værker.
I stedet er der tale om en inspiration på et dybere plan, et ønske om at skabe kunst, der kan indgå i det omkringliggende samfunds sammenhænge så ubesværet, som det tilsyneladende er tilfældet for den afrikanske kunst. Det ønske delte Hultén med de danske Cobrakunstnere, der gennem Sonja Ferlov Mancoba var blevet introduceret til Carl Kjersmeiers samling af afrikansk kunst allerede midt i 1930’erne.
De forsøgte alle at trænge ind til essensen af deres motiver, at skabe billeder, der på én gang var genkendelige for enhver og fuldstændig nyskabende. Og selvom Hultén ’Hoved’ som sagt minder Jacobsens malerier, er det samtidig et fint eksempel på netop denne stræben. Siden arbejdede Hultén sig vidt omkring i kunsten, men det er en historie, man må få fortalt på en anden udstilling, for her ligger trykket på Cobra.