Den amerikanske fotograf Taryn Simon har skabt et fuldstændig forrygende og voldsomt facetteret portræt af USA ved at vise os, hvad vi normalt ikke får at se
Taryn Simon: An American Index of the Hidden and Unfamiliar, Louisiana, Humlebæk. Til 30. maj, 2021. Fem hjerter
x
Ved første øjekast ligner det en tiger i et bur, men da fotografiet hænger et pænt stykke inde i udstillingen af Taryn Simons enorme indeks over det skjulte og ualmindelige i Amerika, er jeg klar over, at der skal kigges ekstra efter.
Måske det viser sig, at tigeren er udstoppet? Af en mindre dygtig taksidermist? Noget er i alle tilfælde galt. Og jeg ved nu, at den æstetiske tilfredsstillelse, det er at se tigeres striber gentaget i burets tremmer og deres skygger, i trækassen og i de vildtvoksende grene udenfor indhegningen, vil blive sekunderet af en overraskelse. Af afsløringen af en hemmelighed.
For det er sådan, Simon har opbygget sin forrygende serie af fotografier:
Hvert værk er en visuel gåde, som man finder det forbløffende svar på i den ledsagende tekst, hvor man bliver introduceret til aspekter af det amerikanske, som de færreste nok har forestillet sig. Og som man nogle gange forstår alligevel, mens reaktionen til andre tider kun kan være hovedrystende.
Se bare de oplysninger, der knytter sig til den hvide tiger Kenny. Fremavlet med fokus alene på farven, så både hjernekapacitet og knoglestruktur er gået i opløsning. Og bemærk, hvordan teksten er tilnærmelsesvis nøgtern, samtidig med at man får en klar fornemmelse af, hvor vigtig udvælgelsen af fakta og data er for receptionen. Derved sætter Simon sit eget fokus på nødvendigheden af kildekritik, eftertanke og spørgsmålet om fotografiet som sandhedsvidne.
Men selvom det i sig selv er store og vigtige spørgsmål, stopper Simon ikke der. For i hendes fotografier og tekster handler det ikke kun om den enkelte sag, det enestående billede eller blotlæggelsen af det hidtil skjulte, men også om denne hemmeligheds bidrag til de strukturer, der holder os alle på plads i samfundet. Hvilket betyder, at fotografiet af Kenny ikke kun handler om dyremishandling, men også om hvordan vi opfatter farve og anderledeshed hos hinanden og hvor langt vi vil gå for at opnå det, vi synes er perfektion.
Som om det ikke var nok, tilføjer Simon i flere fotografier stilistiske hilsener til amerikansk kunst fra Edward Hoppers skildringer af ensomhed til efterkrigstidens abstrakte ekspressionisme, popkunstens ophobning af hverdagsartikler og minimalismens mekaniske gentagelser.
Derfor er det også næsten ufatteligt, at Taryn Simon (født 1975 i New York) i første omgang slet ikke forestillede sig, at hun skulle være fotograf. Men det blev hun, heldigvis, og fundamentet for hendes videre virke blev lagt allerede med hendes første fotoprojekt i 2000, da New York Times Magazine hyrede hende til at portrættere uskyldigt dømte amerikanere. Det fik Simon til at undersøge, hvordan netop fotografier bruges i retssystemet, hvilket igen førte hende videre til en af de spørgsmål, hun vender tilbage til igen og igen, nemlig fotografiets forhold til sandheden.
‘An American Index of the Hidden and Unfamiliar’ blev til syv år senere og her videreudvikler hun sit øje for det filmiske, sær storslåede og særdeles stramt komponerede, og det spor har hun ikke sluppet siden. Til gengæld har hun så tilføjet performance og en unik interaktion med publikum til sin kunstneriske praksis.
At Louisiana nu har erhvervet serien er intet mindre end skønt, for her er tale om værker, der er så gennemtænkte, så skarpe og så smertefuldt krævende, at det er en sand fornøjelse. Det er ikke let, men til gengæld er det skiftevis vidunderligt, sørgmodigt og chokerende at følge Taryn Simon ind i det usete Amerika.
