Hans Pauli Olsen: ‘Bygherren Christian IV’ opstillet 2019. Eget foto
København har modstræbende fået en ny skulptur af kong Christian IV, der skal se ud som om han står på en spejling, men i stedet synker tungt til bunds
Hans Pauli Olsen: Kong Christian 4 som bygherre, opstillet ved Børsen i København. to hjerter
Kunst i det offentlige rum skal tage helt andre hensyn, end kunst skabt til enten privatsfæren eller kunstinstitutionerne: Hjemme vælger man jo selv, ligesom det kræver en aktiv handling at opsøge kunstudstillinger. Men kunst i det offentlige rum møder os – også uden at vi selv på nogen måde har bedt om det.
Desuden skal kunst ude i vores fælles rum afstemmes i forhold til omgivelserne, både når det kommer til størrelse, form og farvesætning. Men alle disse hensyn behøver dog langtfra føre til kedelig kunst. Tænk bare på Anish Kapoors spejlblanke gigantbønne i Chicago, der på én gang gengiver og forvrænger byens skyline eller Alexander Calders knaldrøde ‘Flamingo’ i samme by, der byder skyskraberne både formmæssig og koloristisk trods.
Desværre er Hans Pauli Olsens skulptur af ‘Bygherren Christian IV’ langtfra så nytænkende eller fintfølende som værkerne af de internationalt berømte kunstnere Kapoor og Calder. Skulpturen, der nu er placeret lige foran Børsen i København, forestiller, som titlen angiver, kong Christian IV, placeret højt til vejrs over Rundetårn, flankeret af spirerne fra Rosenborg og Børsen.
Hans Pauli Olsen: ‘Bygherren Christian IV’ opstillet 2019. Foto: Københavns Kommune
De tre tårne er dog vendt på hovedet, så Rundetårn bliver den sokkel, kongen står på, mens de to tårntoppe ligeledes peger nedad, hvilket i følge Hans Pauli Olsen selv skal illuderer spejlinger i vand. På papiret er det ikke en helt dårlig idé, men fløjtårnene er højst uelegant tilføjet. Børstårnet mangler oven i købet sit øverste (nu nederste) del, hvilket man ser meget tydeligt, fordi skulpturen er placeret således, at man foran den har Børsen som baggrund.
Også Rundetårn mangler så at sige toppen, men det skyldes vel, at den har boret sig ned i jorden – også selvom det er noget en bygning ville kunne gøre, men som en spejling ikke er i stand til. Hvorfor brostenen har hævet sig op omkring det omvendte tårn giver næsten endnu mindre mening. Det havde været langt mere dramatisk, hvis brostenene var forblevet i deres normale plan.
Som sagt kunne spejlvendingen af de arkitektoniske elementer have været en original idé, men dels fungerer det ikke, dels er det et greb Hans Pauli Olsen har benyttet sig af så ofte, at det minder om en automatreaktion. Og den slags er sjældent godt, når det kommer til skabelsen af kunstværker.
På plussiden må man notere, at Pauli Olsen er ferm til at modellere, hvilket betyder, at de to tårne er smukt gengivet og Christian 4. ser ud, sådan som jeg forestiller mig ham.
Måske skyldes det sidste, at kongens kropsholdning og kontrafej kendes fra både Abraham Wuchters portrætmaleri fra 1638, der i dag findes på Frederiksborgmuseet, og Vilhelm Bissens skulptur af Christian IV, opstillet ved Nyboder.
Spørgsmålet er dog, om København virkelig havde brug for (endnu) en skulptur af Christian IV. Og måske endnu mere presserende: Hvem der skal have lov til at diktere, hvordan vores fælles, offentlige rum skal tage sig ud. Hvilket jo i sidste ende også betyder, hvilke historier vi får lov til at fortælle om os selv – og dermed spejler os i.
Hans Pauli Olsen: ‘Bygherren Christian IV’ opstillet 2019. Foto: Københavns Kommune
Bonusinfo:
Vilhelm Bissen (1836-1913) har udført den skulptur af Christian IV, der i år 1900 blev opstillet hvor Øster Voldgade, Krokodillegade og Kronprinsessegade danner en trekant. Kongen står også her med venstre hånd i siden og højre fod stikkende en smule ud over soklen.
William Fridericia (1909-1996) skabte i 1958 en mere morsom end monumental skulptur af ‘Christian IV’ udført i mosaik af potteskår. Den findes i dag i auditoriet på Christianshavns Gymnasium.
Hans Pauli Olsen er født i 1957 på Færøerne og uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 1979-1987. Hans skulpturer findes først og fremmest på Færøerne, men en del er også opstillet i Danmark, blandt andet på Ro’s Torv i Roskilde, hvor ‘Kvinden på broen’ fra 2003 også benytter sig af spejlingseffekten.
‘Bygherren Christian IV’ har været knap ti år undervejs og er finansieret af Altinget, Augustinus Fonden, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, Johan Schrøders Erhvervs- og Familiefond og Knud Højgaards Fond. I 2014 udtalte Københavns kommunes billedkunstudvalg, at skulpturen “ikke afspejler et samtidigt kunstudtryk, og derfor mangler tilstrækkelig begrundelse og relevans i nutiden”.
Komitéen bag skulpturen har fået kritik for at tilføje mindst én person (kunstanmelder Peter Michael Hornung), der intet vidste om det, på listen over medlemmer, ligesom tidligere minister Per Stig Møller ikke blev slettet, selvom han trådte ud af komitéen.
Se også mine Foredrag, hvor jeg, blandt meget andet, tilbyder et foredrag netop om kunst i det offentlige rum!