Tilsyneladende er der folk, som forsøger at få en computer til at generere kunst, og hvorfor egentlig ikke, hvis en computer kan slå alle mennesker i skak?
Svaret er, at kunst åbenbart er noget andet. Eller måske bare, at man endnu ikke har formået at programmere computeren godt nok. I alle tilfælde mener jeg, at resultaterne nedenfor er temmelig besynderlige:
Landskabet er en super-klassisk genre (i alle tilfælde siden Altdorfer), så selvfølgelig skal ‘compterkunstneren’ skabe landskabsmalerier. Men i min optik harmonerer bygningerne til venstre dårligt med gengivelsen af træerne til højre – og her er det ikke størrelsesforholdet jeg hentyder til! I stedet er det selve malemåden, stilen, eller mere præcist: stilene, for huset og træerne synes ikke at være malet af samme hånd. Og himlen er en helt tredje historie. Dog må jeg indrømme, at dårlige kunstnere gennem tiden har malet noget, der ligner…
Surrealisterne var glade for sære kombinationer, men denne sammenstilling fungerer bare ikke. Hvis jeg så den hos en kunstner ville jeg sige, at vedkommende skulle gennemarbejde sit motiv i stedet for at gentage det, for to svævende ansigter i ét maleri er (mindst) et for meget!
Umiddelbart det af ‘værkerne’, der minder mest om ‘rigtig kunst’. At damen opløses omkring albuerne understreger, at det ikke er et originalt værk fra 1700-tallet, for den slags blev først moderne, da kunsten blev moderne! Der kunne så være tale om en samtidskunstner, der genbesøger et ældre motiv, men samtidig viser os, at det er en gendigtning. Men så mangler der stadig noget, for hvad skal det til for? Motivet er på én gang for tæt på og langt fra et rokoko-portræt, det er hverken originalt eller for alvor omskabt. Og så er der lige detaljen med øjenbrynene, som jeg tilstår man nok skal være noget nørdet for at fange. Men jeg sidder og skriver på en bog om skiftende skønhedsidealer gennem tiderne og ved derfor, at det ville være højst usædvanligt for en kvinde i 1700-tallet at fremvise så (forholdsvis) kraftige øjenbryn!
Helt overordnet tilbyder disse computergenererede malerier os det, vi allerede kender, bare sat sammen på en lidt anderledes måde. Det kan der komme god dekoration ud af, men en kunstner bør, synes jeg, gå anderledes til værker og bevæge sig der ud, hvor det ikke er sikkert det bærer. En kunstner må således aldrig være bange for at begå fejl, for nogle gange viser fejlene, at det ikke var den rette vej at gå (og så skifter man retning igen), mens det andre gange er fejlen, der åbner for nye muligheder.
Kunst består (også) af fejl, af overraskelser og af det, du ikke vidste du ville have eller savnede, før du ser det. Den slags ser det ikke ud til at kunstig intelligens kan regne ud. (Endnu).