Kunst uden kunst

Fra dag 1 af Jeppe Heins ‘Don’t Expect Anything Be Open To Everything’ i Berlin, oktober, 2017

Hvis bare jeg var i Berlin! Så skulle jeg deltage i Jeppe Heins eksperimentale “udstilling” med overskriften ‘Don’t Expect Anything Be Open To Everything’. For det, Hein her har gang i, er et spændende eksperiment, nemlig at frembringe de følelser, som kunst ellers kan – uden et eneste egentligt kunstværk i lokalet. I stedet skal deltagerne opleve forholdet og udvekslingen mellem dem selv, rummet, hinanden og kunstneren alene i kraft af den samlede tilstedeværelse, der dog er sat så meget i system, at hver uge har en overskrift, der for de to førstes vedkommende lyder henholdsvis ‘I Feel’ og ‘I See’.

‘Don’t Expect Anything Be Open To Everything’ foregår på torsdage, fredage og lørdage fra kl. 19 (dørene åbner en halv time før) og på søndage kl. 12, frem til 5. november, 2017, i kirken St. Agnes, Alexandrinenstrasse 118-121, Berlin. Hvor jeg håber, jeg når forbi!

Fra dag 2 af Jeppe Heins ‘Don’t Expect Anything Be Open To Everything’ i Berlin, oktober, 2017

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer.