Kunståret 2019 – i glimt!

 

Kunståret 2019 byder på både absolut verdensberømte kunstnere og slår et slag for nogle af dem, der alt for længe har stået i skyggen af andre. Det bliver også et år, hvor internationale samarbejder mellem museer bliver yderligere cementeret og danske kunstnere viser deres værker i internationale sammenhænge. Så hvad enten du bliver hjemme hele året eller rejser ud for at møde kunsten, venter der store, kunstneriske oplevelser i det nye år.

 

Dorothea Tanning: ‘Hôtel du Pavot, Chambre 202’, 1970-1973. Centre Pompidou, Paris. Musée national d’art modern/ Centre de création industrielle Photo (C) Centre Pompidou, MNAM-CCI, Dist. RMN Grand Palais / Philippe Migeat © DACS, 2018

GENOPDAGET KUNSTNER. Den amerikanske kunstner Dorothea Tanning (1910-2012) kom på mange måder til at stå i skyggen af ægtemanden, Max Ernst, men nu ser det endelig ud til, at både museer og publikum er ved at få øjnene op for Tannings talent, der udmøntede sig som både maleriet, grafik, skulptur og poesi. Tate Modern samler 100 værker på udstillingen, blandt dem Tannings ruminstallation ‘Hôtel du Pavot, Chambre 202’ fra først i 70’erne, der er som surrealisme i tre dimensioner. Det er på høje tide, vi får stiftet ordentligt bekendtskab med Tanning!

Dorothea Tanning, Tate Modern, Bankside, London. 27. februar til 9. juni, 2019

 

Stillbillede fra Pipilotti Rists ‘Open my Glade (Flatten)’, 2000. © Pipilotti Rist. Courtesy the artist, Hauser & Wirth and Luhring Augustine

VIDEOVÆRKETS DRONNING. Det er næsten ubegribeligt, at Louisianas store udstilling med værker af Pipilotti Rist /f. 1962) er den første store præsentation af kunstneren herhjemme, for Rist har været helt på forkant i flere årtier allerede. Og så er hendes videoværker altid skæve, skønne og sært smukke, samtidig med at de omhandler tematikker som køn, kroppens mange muligheder og naturen, skabt med både masser af humor og den nyeste teknologi.

Pipilotti Rist: Åbn min lysning, Louisiana, Humlebæk. 1. marts til 23. juni, 2019.
Se min anmeldelse af udstillingen ved at klikke her …

 

Stillbillede fra Larissa Sansours videoværk, der vil blive vist i Den Danske Pavillon.

DEN DANSKE PAVILLON. Venedig Biennalen er et vigtigt vindue til kunst fra (næsten) hele verden, ligesom det er stedet, hvor udvalgte kunstnere får mulighed for at markere sig internationalt. I år er det palæstinensisk-danske Larissa Sansour (f. 1973), der indtager den danske pavillon og dermed repræsentere Danmark. I øjeblikket er arbejdet i fuld gang, men billedet her er fra et videoværk, som endnu ikke har fået sin titel, men som kommer til at indgå i udstillingen. Jeg kan næsten ikke vente!

Larissa Sansour, den danske pavillon, Venedig Biennalen, Venedig. 11. maj til 24. november

 

Jose Dávila: ‘Untitled (Allure)’, 2014. Foto: Enrique Macias Martinez

MURENS FALD. Til efteråret er det 30 år siden Berlinmuren pludselig faldt, og det markeres på mange måder, blandt andet med udstillingen om at gå gennem mure: ‘Durch Mauern gehen’. Her bliver der tale om værker, som alle på en eller anden måde omhandler grænser, barrierer eller bogstavelige mure og, ikke mindst, den effekt, den slags har på mennesker. Blandt kunstnerne finder man altid seværdige Mona Hatoum samt Jose Dávila, der bidrager med skulpturen ‘Untitled (Allure)’, hvor en marmorplade er spændt ud mellem to vægflader. Det bliver uden tvivl både godt og gribende.

‘Durch Mauern gehen’, Gropius Bau, Berlin. 12. september til 12. januar, 2020.

 

Stillbillede fra Superflexs ‘Flooded McDonalds’, 2009

VERDENS TILSTAND. Det bliver stadig tydeligere, at miljøet er en af vor tids allerstørste problemstillinger. Derfor er det oplagt, at Royal Academy sætter både kunstnere og arkitekter i stævne for at se på, ikke bare hvad der sker, men også hvad vi kan gøre ved det. Blandt kunstnerne finder man den danske trio Superflex, men de bliver ikke alene om at vise dansk kunst i London, for Tate Modern præsenterer dansk-islandske Olafur Eliasson på en stor soloudstilling allerede fra juli. Mit gæt er, at Eliasson vil lægge vægt på politiske problemstillinger som miljø, fattigdom og undertrykkelse, selvom der, selvfølgelig, også vil være mere rent sanselige værker på den retrospektive udstilling.

Eco-Visionaries, Royal Academy of Art, London. 24. november til 23. februar, 2020
Olafur Eliasson, Tate Modern, London. 11. juli til 5. januar, 2020

Se min seneste anmeldelse af Superflex ved at klikke her … og mit interview med Olafur Eliasson fra 2011 ved at klikke her …

 

Leonardo da Vinci: ‘Saint Jean Baptiste’, Musée du Louvre. Foto: Tony Querrec

MESTERENS MESTERVÆRKER. Leonardo da Vinci tilbragte de sidste tre år af sit liv i Frankrig, og det var heldigt for Louvre, som derfor har en fin samling af mesterens mesterværker som ‘Mona Lisa’ og ‘Johannes Døberen’. Og da det i år er et halvt årtusind siden da Vinci udåndede i Château du Clos Lucé, har Louvre lånt endnu flere da Vinci-værker og fejrer geniet, der var ansat som både maler, ingeniør og arkitekt hos den franske konge Francois I. Jeg forudser endnu længere køer end normalt foran Louvre til efteråret.

Leonardo da Vinci, Louvre, Paris. 24. oktober til 24. februar, 2020

 

Pablo Picasso, Portrait de Dora Maar, 1937. Musée national Picasso-Paris © Succession Picasso / VISDA 2018

MAAR OG PICASSO. Ligesom Dorothea Tanning (se ovenfor) stod i skyggen af Max Ernst, blev Dora Maar længe mest af alt omtalt som Picassos misbrugte elskerinde. Dette misbrug forhindrer hende dog ikke i at dukke op i et portræt, malet af Picasso i 1937, der kommer til at indgår i udstillingen ‘Elsket af Picasso’ på Arken. Hvis man vil opleve Dora Maar som selvstændig kunstner, hvilket der er al mulig grund til at ønske, så skal man til Paris eller London i år – eller Los Angeles i 2020.

Dora Maar, Pompidou, Paris, 5. juni til 29. juli, Tate Modern, London, 20. november til 15. marts, 2020, og J. Paul Getty Museum, Los Angeles, 21. april til 26. juli, 2020
‘Elsket af Picasso’, Arken, Ishøj. 12. oktober til 23. februar, 2020

Læs mere om Dora Maar blandt andre i min anmeldelse af ‘Dramadronninger’ på Louisiana i 2012, som du finder her … og vil du vide mere Picasso, kan du begynde med min anmeldelse fra 2018 af ‘Picasso 1932 – Love, Fame, Tragedy’ på Tate Modern, som du finder her …

 

Vilhelm Hammershøi: ‘Stue i Strandgade med solskin på gulvet’, 1901.
Foto: Statens Museum for Kunst

STILLE LYS. Vilhelm Hammershøi er i den grad slået igennem, både herhjemme og internationalt. Det betyder i 2019, at man vil kunne opleve Hammershøis fornemmelse for gråtoner på flere særudstillinger. Således er et af højdepunkterne på Hamburg Kunsthalles præsentation af værker fra Ordrupgaard Samlingen netop Hammershøi (og L.A. Ring), mens man i Paris fokuserer udelukkende på “mesteren af danske maleri”. Statens Museum for Kunst anlægger en anden vinkel: her har man inviteret kunstnerduoen Elmgreen & Dragset til at være med i arbejdet på at skabe en udstilling, hvor Hammershøi kommer i dialog med international samtidskunst.

Im Licht des Nordens, Hamburg Kunsthalle, Hamburg. 10. maj til 22. september
Hammershøi, le maître de la peinture danoise, Musée Jacquemart-André, Paris. 14. marts til 22. juli
Hammershøi by Elmgreen & Dragset, Statens Museum for Kunst, København. 27. april til 1. september

Se også min anmeldelse af udstillingen ‘Hjemme hos Hammershøi’ (2016) ved at klikke her …, og tjek også min anmeldelse af Elmgreen 6 Dragset udstilling på SMK i 2014 ved at klikke her …, samt af deres bidrag til den fjerde plint på Trafalgar Square, ved at klikke her …

 

Pierre Bonnard: ‘Spisestuen’, ca. 1925. Foto: Ny Carlsberg Glyptotek

FARVEFYRVÆRKERI. Med 80 værker fra fem årtier bliver Bonnard-udstillingen på Glyptoteket den største af sin slags her i landet de seneste 25 år. Udstillingen er da også et samarbejde mellem Glyptoteket, der har hovedværket ‘Spisestuen’ i sin samling, og både Tate Modern og Kunstforum Wien. Glyptoteket lover at introducere yngre generationer til impressionisten Pierre Bonnard (1867-1947), ligesom der vil være nye aspekter at opdage for dem, der allerede (tror de) kender ham.

Pierre Bonnard: The Colour of Memory, Tate Modern, London. Til 6. maj, derefter:

Ny Carlsberg Glyptotek. 7. juni til 22. september

Kunstforum, Wien. 10. oktober til 12. januar, 2020

 

Sarah Lucas: ‘Pauline Bunny’, 1997. © Tate: Presented by the Patrons of New Art (Special Purchase Fund) through the Tate Gallery Foundation 1998 © Sarah Lucas Foto © Tate, London 2018

SKULTPURELT. Også ARoS samarbejder i disse år med Tate Modern, hvilket her i 2019 betyder, at man kan præsentere særudstillingen ‘Objects of Wonder’, der vil bestå af skulpturer fra 1960’erne og frem til i dag. Blandt de mange bidragende kunstnere finder man Louise Bourgeois, Jeff Koons og (også her) Mona Hatoum, mens Damien Hirst og Sarah Lucas repræsenterer de britiske kunstnere, der var unge i 90’erne. Det skal nok blive en både spændende og kropsnær affære!

Obejcts of Wonder, ARoS, Aarhus. 12. oktober til 1. marts, 2020

For mere om Louise Bourgeois se min omtale af hendes udstilling på Louisiana i 2017 ved at klikke her …, samt af hendes udstilling ‘Alone and Together’ i Faurschou Foundation, 2013, ved at klikke lige her …

Min mening om ‘De “frække” Gulddrenge’, blandt dem Damien Hirst, finder du ved at klikke lige her …, mens jeg senest har anmeldt et af hans værker i forbindelse med udstillingen ‘Frydefuld gyse – Barokke spejlinger før og nu’ på Gl. Holtegaard i 2016. Klik her …, og du kommer direkte til anmeldelsen.

Både Hirst og Sarah Lucas omtales desuden i min anmeldelse af ‘Turner Prize 2006: Skandalen, der forsvandt’ som du finder her …

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer