Kunstjulekalender 2021!

Velkommen til min kunstjulekalender, som samtidig er en lille kunstquiz!
Hver dag frem til og med juleaften vil jeg lægge et nyt kunstværk, eller en ny detalje af et kunstværk, på min FaceBook-side (https://www.facebook.com/trine.ross.1/) – og så er det ellers bare med at gætte løs!
Her på siden finder du svarene, samt et par ord om værket (eller detaljen) og om hvorfor jeg valgte netop dét.

1. december

De første fem dage af december handler værkerne alle om den sne, der gerne skulle falde her i julemåneden. Og som måske rent faktisk gør det i år, hvilket burde være et glimrende bevis på, at miraklernes tid endnu ikke er forbi!

Dagens værk er malet af Gustave Courbet (1819-1877), som stod i spidsen for den
(til tider næsten brutale) realisme, der gjorde sit indtog i fransk kunst efter Romantikken midt i 1800-tallet. Blandt hans bedstkendte værker finder man ‘Kunstnerens Atelier’ (1855) og ‘Verdens Oprindelse’ (1866, begge Musée d’Orsay, Paris), men han udførte også en række jagtscener – som den, der i dag findes på Ordrupgaard og ovenfor!

2. december

Jeg er vild med kombinationen af kunst og natur (klassisk land art) og af rent fysisk at sætte sig spor – samt bevidstheden om, at de forsvinder igen som dug for solen eller sne i tøvejr!
Britiske Simon Beck er født i 1958 og oprindelig uddannet civilingeniør fra Oxford University, men arbejdede først og fremmest som korttegner, før han sprang ud som verdens første snekunstner.
Teknikken han bruger er den samme som i korncirkler, men Beck får også god gavn af sin viden om topografi, når han udfører sine store sneværker.

3. december

Hokusai er fuldstændig forrygende! Altid elegant, eftertænksom og til tider endda med et glimt i øjet. Eller den nyfaldne sne, som den, der her er dalet ned over tehuset i Koishikawa en gang i 1830’erne.
Japanske træsnit fik en voldsom indflydelse på europæisk kunst, da Japan blev genåbnet i 1868, og det er ikke svært at forstå hvorfor: Hokusai arbejder med et stramt udtryk, hvor konturlinjen skaber noget nær en cloisonné-effekt, samtidig med at scenen i tehuset er som sit eget billede i billedet – måske endda et lidt uartigt ét af slagsen, for man mødtes ikke kun for at drikke te i de afsides tehuse …!

4. december

Prikkerne er ikke så kontrollerede, så dækkende som de bliver senere, men danser i stedet som en guirlande (eller er det en atmosfære?) omkring kernen af is og vand. Og det er (derfor) ikke helt til at afgøre, om vi er nede på partikelplanet eller om der er tale om en anderledes gengivelse af vores Jord, set langt ude fra rummet.
Yayoi Kusama (født 1929) er verdensberømt for sine prikker, som hun har udført siden hun var barn. ‘Snebold i Solnedgang’ er fra 1953 og hører dermed til blandt hendes tidligste værker og serien fortsættes da også kun frem til 1957, hvor hun flytter til USA.

5. december og 2. søndag i Advent

Når en kunsthistoriker tænker på sne, tænker hun først på Pieter Brueghel den Ældres ‘Jægerne i sneen’ – eller ‘Jagers in de Sneeuw’, som han selv kaldte maleriet fra 1565. Men den idyl vores moderne øjne først fanger i det uberørte snedække og blandt skøjteløberne (selvom enkelte er skvattet!), erstattes ved nærmere eftersyn af en slags mismod, når det viser sig, at jægerne ikke har det store udbytte med hjem. Se også, hvordan skiltet over døren til venstre er faldet halvvejs ned og læg dertil, at Brueghel ofte benyttede sig af ravne og husskader, når han skulle vise onde varsler.
Maleriet er fra en serie om årstidernes gang, hvilket var en populær genre her i overgangen mellem middelalder og renæssance, hvor Brueghel repræsenterer det, der kaldes nordlig renæssance.
Selv husker jeg stadig med nogen skræk, hvordan netop den nordlige renæssance var en del af spørgsmålet til den afsluttende, skriftlige eksamen i stilhistorie på mit første år som kunsthistoriestuderende – og det viste sig, at mine noter fra den forelæsning, hvor vores underviser, Søren Kaspersen, kom ind på Brueghel, begrænsende sig til en række forsøg på at stave til det navn, han udtalte: ’brøøøjjjhhl’!

6. december

Så er vi nået til den analoge version af de fra Kunstquizen så kendte zoom-værker! Hvilket vil sige, at jeg hver dag frem til 12. december viser en detalje fra et værk, som i sin helhed afsløres 3. søndag i advent.
Spørgsmålet er så, hvad detaljen forestiller? Hvad det, den forestiller betyder? Og hvilket værk, vi har med at gøre?

Madonnaliljer er, som navnet mere end antyder, nært forbundet med Jomfru Maria og når de optræder i kunstværker er det således ofte for at understrege, hvem vi ser foran os. De her liljer er dog en smule anderledes, synes jeg, for det ser nærmest ud som om de har torne!

Dagens ledetråd:
Jeg har hentet detaljen med liljerne fra et maleri, der viser en scene med Jomfru Maria – og den forestående højtid taget i betragtning, er man ikke helt galt afmarcheret, hvis man tænker: Bebudelsen.

7. december

Værket, som vi denne uge hver dag ser en detalje fra, er på én gang et maleri og et lavrelief, som man kan se på dagens nærbillede. Samtidig afslører buens form stilperioden, for formen er typisk gotik, der kendetegnes af de tilspidsede og himmelstræbende. Også denne betegnelse begyndte som et skældsord, for “gotik” hentyder til goterne, barbarerne, selvom stilen nok nærmere er orientalsk inspireret …

Dagens ledetråd:

Gotikken er fremherskende i Europa fra midt i 1100-tallet og 4 århundreder frem (Danmark var, igen, sidst både med og videre igen!).

8. december

Jeg er vild med det møde mellem mønster og folder man ser i denne detalje – og som er ret typisk for tiden, hvor middelalderens flader støder ind i en stadig stigende interesse for rumlighed.
Lige her betyder det, at den centrale mønstring med noget, der ligner stiliserede liljer, tilføjes skygger, men ellers forløber uanfægtet, mens ternen i kappestoffet rent faktisk bevæger sig med det, der på kunsthistorisk hedder foldekast!


Dagen ledetråd: Jeg har genset dette dejlige værk for ganske nylig!

9. december

Dagens detalje har egentlig fokus på perspektivet, som her på vippen mellem middelalder og renæssance har det med ikke helt at holde balancen. På den ene side er der således en rumskabende kant i marmorgulvet, ligesom siddemøblet tydeligvis har sider, men på den anden synes gulvfladen at rejse sig i rummet og Jomfru Marias stol trækkes af led i længden.

Det var så det rent perspektiviske, men jeg kan ikke dy mig for også at pege på den smukke, dybblå klædedragt, sikkert malet med kostbar lapis lazuli …

Ledetråden i dag lyder, at kunstnerens efternavn også er navnet på en cocktail!

10. december

“I begyndelsen var Ordet” står der i Bibelen, og ugens værk viser, præcis hvor vigtigt ordet, talt som skrevet, er i kristendommen – og dermed også i den Vestlige Kulturkreds. Se bare, hvordan ordene helt bogstaveligt materialiserer sig, så snart de har forladt Gabriels mund og lægger sig i lige linje mod Marias øre.

Som man kan se er hvert bogstav helt fysisk fremhævet i lavrelief, mens gloriens mønster nærmere er præget ind i altertavlens overflade. Det er endnu en af grundene til, at jeg elsker dette værk!

Dagens ledetråd: Altertavlen var udført til domkirken i en italiensk bystat, men befinder sig i dag i et verdensberømt museum i en anden …

11. december

Den sidste detalje fra værket, som jeg afslører i sin helhed i morgen, er min yndlingsdetalje, nemlig den mildest talt mopsede Jomfru Marias reaktion på Gabriels bebudelse! Dér sad hun og hyggede sig med en god bog i fred og ro, og så kommer ærkeenglen og forstyrrer – endda med et budskab, der nok kan udløse blandede følelser. Jeg forstår derfor til fulde, at hun ligesom kniber øjnene lidt sammen, rynker brynene og rimper munden endnu mindre end normalt, for hvad skal man sige i sådan en situation?

Dagens ledetråd er, at man kan opleve værker i virkeligheden på en af mine kunstrejser!

12. december, 3. søndag i advent

Så oprandt dagen, hvor værket vises i sin helhed efter at vi i ugens løb har set nærmere på liljerne, som symboliserer Jomfru Maria, de gotiske spidsbuer, detaljer i detaljen i de smukke mønstringer, perspektivtegning, ordets magt og endelig en mere end almindeligt mellemfornøjet Madonna!

Altertavlen, der forestiller bebudelsen med Sankt Margaret (eller Maxima) og Sankt Ansanus, er udført i 1333 af Simone Martini og Lippo Memmi til Sienas katedral. Bemærk, at Sankt Ansanus, der er én af Sineas skytsengle, bærer Sienas sort/hvide flag. Men Sienas dage som selvstændig bystat var talte: I 1348 smadrede Den Sorte Død bystaten i en sådan grad, at den aldrig genvandt fortidens styrke, men i stedet nærmest blev frosset – hvilket vi i dag har gavn af som besøgende. Firenze erobrede ærkefjenden Siena og i 1799 lod Storhertugen af Toscana, Peter Leopold (som var bror til Marie Antoinette, men det er en anden historie!) altertavlen transportere til Firenze, hvor den i dag kan ses i Uffizierne (og er fast punkt på min omvisning på det fuldstændig forrygende museum!).

13. december

Nu skal vi igen gå i detaljer hele ugen frem til søndag, hvor jeg viser værket i sin helhed! Første delelement er en klassiker i den Vestlige Kulturkreds: Jomfru Maria med Jesusbarnet. Hvilket næsten ikke kan være mere højtidsrelevant! Her er dog tydeligvis ikke tale om en mellemøstlig Maria, men en rødhåret version. Heller ikke gengivelsen af det nyfødte barn er helt på linje med, hvordan sådan nogen gerne skal se ud, men det kan måske være en ledetråd til, hvem kunstneren er?

14. december

Så går vi i den sigende detalje! For her ser du Melchiors hjelm (hvilket giver et gigantisk fingerpeg til motivet) ved siden af den gave, han medbringer: En lille skulpturgruppe i guld, der forestiller Abraham, som skal til at ofre sin søn Isak. Og hvorfor nu det? Hvad er det for en gave at give et nyfødt barn? Det skal jeg sige dig: Hjelmen viser, at verdslig magt må bøje sig for den guddommelige, mens skulpturgaven peger frem i tiden på dét, vi allerede ved vil ske, nemlig at Jesus må dø på korset.

Dagens ledetråd er, foruden tippet om en gavebringende Melchior, at værket er fyldt med symboler – som vi kommer til at se nærmere på ugen igennem!

15. december

Baltazar har altid været min favorit blandt De Vise Mænd (måske fordi han er navnebror til den skøre professor i den kroatiske tegnefilm) og når han så er så smuk og elegant som her, kan der slet ikke være nogen tvivl! I hænderne holde han et kar med låg, og på dette låg sidder Fugl Fønix – igen som et forvarsel om det, der skal komme, denne gang Opstandelsen.

Dagens ledetråd er, at detaljen er så uskarp, hvilket viser, at figuren fra starten ikke er vanvittig stor …

16. december

Det kan godt være figurerne er ganske små, men det, det handler om, er de helt store problemstillinger som kampen mellem det gode og det onde – og moralsk fordærv! I alle tilfælde er det sådan, man tolker de to hære, der snart tørner sammen bag hytten, hvor Jesus er født, mens en mand trækker en hest med en abe på ryggen mod et hus, der flager med en meget, meget lille svane, hvilket sidst i 1400-tallet var et sikkert tegn på, at der var tale om et bordel!

Dagens tip er tidsangivelsen, altså 1485-1500 …

17. december

Jeg må indrømme, at jeg havde forestillet mig, at en eventuel Satan eller Antikrist ville se noget mere frygtindgydende ud, men mange mener altså det er ham vi ser her stå og smiske i baggrunden! På hovedet har han en afart af en tornekrone, men hvad det lige er der foregår med det indkapslede sår på underbenet og de fantasifulde kæder, der forbinder brede bånd på adskillige lemmer, står en smule hen i det uvisse …

Dagens ledetråd er, at særdeles fantasifulde detaljer, som de tværgående kæder, er typisk for netop denne maler …

18. december

Sidste zoom-detalje i denne omgang er endnu en advarsel om, at det onde og farlige altid lurer lige om hjørnet. Som man kan fornemme på den mindre præcise gengivelse er vi her meget, meget tæt på værkets overflade for figurerne er virkelig ikke særlig store. Det er dramaet så til gengæld!

Dagens ledetråd er, at kunstneren levede i det nordlige Europa, men at hans (hoved)værker i dag findes i først og fremmest Sydeuropa …

19. december, 4. søndag i Advent

Så blev det sidste søndag i advent i denne omgang og dermed også tid til at afsløre den forgangne uges mesterværk i sin helhed. Det har således handlet om Hieronymus Boschs triptykon (hvilket betyder tredelte) altertavle ‘Adoration of the Magi’ fra 1485-1500, som siden 1839 har hængt på Prado i Madrid.

Værket måler ikke mere end 138 x 144 cm., så detaljerne er i sandhed meget små! Til gengæld er der mange af dem, for jeg kunne også have valgt at fokusere på Josef, der tørrer bleer til Jesusbarnet, uglen på loftet eller byen i baggrunden. Eller donorerne i selskab med deres helgener i hver side, jægerne på taget (der er en italiensk tradition) eller de mange historier, der er vævet ind i kongernes klæder. Men det må blive en anden gang – som til april, hvor jeg står i spidsen for en (overtegnet) kunstrejse til Madrid! (For mere info om kunstrejsen klik her …, der er oprettet venteliste og jeg gentager desuden kunstrejsen senest i 2023)

20. december

Frem til og med lillejuleaften vil jeg vise værker, som jeg kalder “moderne Madonnaer” og den først (men noget ældre) ser du her, nemlig Paula Modersohn-Beckers på én gang massive og poetiske ‘Mor og barn’ fra 1907. Jeg synes det er tydeligt, at Modersohn-Becker var inspireret af det, man noget nonchalant kalder “primitiv kunst”, altså kunst, kunsthåndværk og (ofte religiøse) gentande skabt udenfor den Vestlige Kulturkreds eller i dele af den, der betragtes som mindre udviklede.

Samtidig er det hjerteskærende, som Modersohn-Becker i mange malerier kredser omkring moderskabet, som hun selv udskød fordi hun forudså, at det ville komme i vejen for hendes kunstneriske produktion. Og hun fik endnu mere ret end nogen havde forestillet sig, idet hun døde i barselssengen samme år som hun malede ovenstående, kun 31 år gammel.

Dagens bonusinfo er, at jeg i det forgangne år viste filmen ‘Paula’ i Kunstfilmklub, og hvis du ikke så den sammen med mig i februar, så se den hvis du får chancen, for den er god!

21. december

En af de mest radikale opdateringer af Madonna-motivet har professor i fotografi ved UCLA Catherine Opie selv lagt krop til. Hendes hud er fyldt med både tatoveringer og “scarifications”, hvor man med fuldt overlæg laver ar som dekoration – her så det staver ‘pervert’ på tværs af hendes bryst.

Alt dette peger hårdt og præcist på miljøet af “læderlesbiske”, som Opie er en del af og ofte fotograferer, mens selve motivets opbygning og farvekombinationen rød/blå viser, at Opie er særdeles velbevandret i ældre, europæisk kunst. For her finder man masser af Madonnaer, klæder i rødt og blåt, der kærligt kigger ned på deres lille Jesusbarn …

Dagens bonusinfo er, at jeg (sidst) så dette værk i virkeligheden på Louisianas udstilling ‘Mor!’ som du kan læse min (noget mindre begejstrede) anmeldelse af, ved at klikke her …

22. december

Johannes Larsen legede med Jomfru Marias kendte kombination af rødt og blåt, da han i 1899 malede ‘Alhed ammer Puf’, som skildrer hustruen og kunstnerkollegaen med deres fælles barn i favnen. Motivet med mor og barn er velkendt gennem den europæiske kunsthistorie, men selvom der findes en del ammende Madonnaer, er det mere udbredt at (Jesus)barnet sidder på skødet.

Her er vi inviteret med helt ind i kunstnerhjemmet på Møllebakken i Kerteminde, der var et kreativt og socialt omdrejningspunkt for Fynbomalerne, som talte ikke så få kvinder. Men selvom Alhed Larsen, som nævnt, også var maler, så har hendes mand her valgt at portrættere hende uden det mindste spor af hendes egen kreativitet, ligesom titlen kun peger ind i det private (se også min anmeldelse af Nivaagaards glimrende udstilling ‘Historier om mødre’ ved at klikke her …)

Alhed Larsen havde da heller ikke voldsomt meget tid til selv at udfolde sig kreativt, men de malerier, hun fik udført, synes jeg er spændende i al deres bastante energi. Måske lidt som var de i fjern slægt med Bodersohn-Beckers selvom motivvalget er et andet? Det glæder jeg mig til at se nærmere på, når Johannes Larsen Museet (som retteligt burde hedde Johannes og Alhed Larsen Museet!) i Kerteminde i løbet af 2022 viser en særudstilling i anledning af Alhed Larsens 150 års dag. Faktisk ser jeg så meget frem til det, at jeg pusler med tanken om en kunsttur dertil – hvis du vil med, så skriv dig op til mit nyhedsbrev her …

23. december, Lillejuleaftensdag

Man kan mene, at der ikke er meget Madonna over finske Elina Brotherus’ selvportræt med den sigende titel ‘My Dog Is Cuter Than Your Ugly Baby’, som jeg har hentet fra Serien ‘Carpe Fucking Diem’ (2011-2015). Men det synes jeg nu der er, for både værket og serien handler om kunstnerens egen ufrivillige barnløshed og dermed om fraværet af den moderrolle, hun så gerne vil indtage.

Præcis dette fotografi fra serien spiller på Madonna-motivet, dog er Jesusbarnet blevet erstattet af en gravhund (som hun påstår er mere nuttet end noget barn), Jomfru Marias farver er forenklet til blå og dragtens transformeret til en hoodie, ligesom den traditionelle kvinderolle igen udfordres, som vi tidligere så det først hos Martinis mindre begejstrede Maria og, ikke mindst, Catherine Opies alternative morkrop. Brotherus giver os fingeren. Hun giver (kortvarigt) kravet til kvinden om frugtbarhed og reproduktion fingeren. Men hun gør det ikke fordi hun har valgt at leve et andet liv, men fordi hun ikke kan få det liv, hun ønsker.

Dagens bonusinfo er, at hvis du deltog i foredragsrækken om ‘5 Nordiske Værker, du skal kende’ på Folkeuniversitetet i år, så har du set og hørt mig fortælle om Elina Brotherus og The Helsinki School (der, kort sagt, karakteriseres af det personlige og nordisk tristesse) allerede!

24. december, juleaften

Kunstneren bag det sidste værk i årets kunstjulekalenderkunstquiz bliver det nok ikke så vanskeligt at gætte, for mange af os er vokset op med hans billeder, gengivet på alt fra plakater til kagedåser. Men der er mere til Carl Larsson (og hans hustru Karin), end man måske skulle tro, for deres tilgang til familielivet, hjemmet og ikke mindst børneopdragelse var direkte revolutionerende i anden halvdel af 1800-tallet – og stod i stærk kontrast til Carl Larssons egen opvækst.

Det kan du læse meget mere om i min anmeldelse af Ordrupgaards Karin og Carl Larsson-udstilling her …

Og med billedet af glade, frie og selvstændige børn ønsker jeg alle en rigtig glædelig jul!

💖

Lukket for kommentarer.