Lilibeth Cuenca Rasmussen: Stillbillede fra ‘Afghan Hound’, 2011
Lilibeth Cuenca Rasmussen er en frygtløs performer, der bruger både sin krop og historie helt der ud, hvor de fleste forlængst ville have givet fortabt
Lilibeth Cuenca Rasmussen er dronningen af dansk video- og performancekunst, for hun har udviklet sit helt eget og dybt fascinerende udtryk, hvor hun dels synger eller rapper sin fortælling, dels spiller samtlige roller i historien, oftest gennem en lang række fantastiske transformationer. Så der var noget at se frem til i 2013, hvor hun optrådte live med en performance, ’Anger ist Power’, der nærmest må betegnes som retrospektiv.
Lilibeth Cuenca Rasmussen: stillbillede fra ‘Absolute Exotic’, 2005
Det ældste værk på programmet er således ’Absolute Exotic’ fra 2005 – og sikke en start, for her er tale om et hudløst og hadsk værk om at blive forladt til fordel for en anden. I dette tilfælde er der dog mere end tabt kærlighed på spil, for den nye kvinde i eks-kærestens liv er oven i købet mulat, og har dermed, i følge Cuenca Rasmussen, en højere etnisk status end kunstneren selv.
Lilibeth Cuenca Rasmussen blev nemlig født i Manila på Filippinerne i 1970, som datter af en dansk far og en filippinsk mor. Da hun var otte år flyttede familien til Danmark, hvor Cuenca Rasmussen senere blev uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Og netop denne dobbelte etnicitet er omdrejningspunktet i flere af Cuenca Rasmussens værker, fra ’Absolute Exotic’ til ’Cock Fight’ og ’EgoSong’, der begge kunne opleves første gang, da hun viste en separatudstilling på Statens Museum for Kunst i 2006.
Men selvom Cuenca Rasmussen optræder som en kamphane i ’Cook Fight’, så er det for intet at regne i forhold til de transformationer, hun gennemgår i en performance som ’Afghan Hound’. Her omskaber hun sig nemlig til både en ’Bacha Posh’, hvilket vil sige en pige, der af familien bliver udpeget til i stedet at være en dreng og til en dreng, der er tvunget til at optræde som pige. Og til en hel del andre figurer, der alle spiller en rolle i historien om kønsidentitet, magtforhold og kulturelle konstruktioner.
Lilibeth Cuenca Rasmussen: Stillbillede fra ‘Afghan Hound’, 2011
Den slags skaber international bevågenhed og ’Afghan Hound’ indgik da også i den danske pavillon på Venedig Biennalen i 2011, hvorefter videoversionen er blevet vist på en lang række udstillinger i ind- og udland. Sidste år tog Cuenca Rasmussen så fat på de mange og til tider vanskelige manderoller med performancen ’Instrumental Man’. For, som hun siger, kan hun sagtens sætte sig i mandens sted – også som erklæret feminist.
Det betyder dog på ingen måde, at kvinderne kan ånde lettede op, for senere på måneden uropfører Cuenca Rasmussen sin seneste performance ’Gaia’ i Skuespilhuset, og her er det den magtfulde moderrolle, der kommer under behandling. Ved opførelsen af både ’Angst Ist Power’ og ’Gaia’ får hun selskab af det klassiske ensemblet Lydenskab, der nok skal få deres at se til, for Lilibeth Cuenca Rasmussen er et rent energibundt på en scene.
Man kan nemlig roligt regne med, at hun giver sig selv fuldt ud, når hun lægger krop til og sjæl i sine performance, der inviterer beskueren til en rejse i både følelser, forvandling og fantastiske fortællinger.