Magthavernes malerier

Winston Churchill: ‘Tower of Katoubia Mosque’, 1943. Churchill Heritage Ltd.

Når man taler om ‘magthavernes malerier’, så mener man oftest de malerier magthaverne ejer. Men i dette tilfælde drejer det sig om magthavere, der maler. Og det er der forbløffende mange eksempler på, hvilket jeg taler om på P1 mandag den 22. januar, 2018. Her har du et udvalg af de billeder, vi burde få tid til at tale om: ovenfor et det Winston Churchill, der har svunget penslerne, sådan som han gjorde så ofte som muligt. Jeg synes han slipper ganske godt fra det, ikke mindst på grund af den uforfærdede brug af kombinationen lilla og orange, der ellers let kunne gå galt. Netop dette Churchill-maleri får mig til at tænke på danske J.F. Willumsen (se flere links nederst på siden), sikkert fordi farverne kunne være hans.

Dwight Eisenhower

Det var tilsyneladende Churchill, der fik sin amerikanske kollega, Dwight Eisenhower, til at male – dog først i en rimelig fremskreden alder. Eisenhower fik aldrig for alvor styr på maleriet, men han blev ved og vidste udmærket godt, at hans status betød mere end malerierne. Ved en udstilling af Eisenhowers malerier i 1967 sagde han således: “Let’s get something straight …. They would have burned this #€% a long time ago if I weren’t the president of the United States!”.

Jimmy Carter: ‘My studio, Self-portrait’, 2009

Også senere præsidenter har haft fat i penslerne, men Jimmy Carter er til dato den, der opnået de højeste priser, hvilket ubeskåret kommer organisationen Carter Center, der arbejder for menneskerettigheder, til gode. Således solgte Carter i 2012 et af sine malerier for en kvart million dollars! Og han minder mig da også med dette værker lidt om David Hockney …

George W. Bush

Hockney er også den kunstner, jeg straks kom til at tænke på, første gang jeg så George W. Bushs selvportrætter i badet – også selvom Hockneys blik på og for den nøgne mandekrop må antages at være et noget andet end Bushs. Men hatten af for det alternative motiv!

Francisco Franco

Knap så overraskende er motivvalget hos Spaniens diktator, Francisco Franco, selvom selve det, at han malede, nok kan komme bag på de fleste. Franco synes at have haft en forkærlighed for det brutale, barbariske og voldelige – også i sine malerier.

Adolf Hitler, 1912

Den mest kendte malende diktator er dog Adolf Hitler, der foruden sine tamme landskabsmalerier også udførte ovenstående roser, der nærmest ligner noget fra en sømandstatovering af den gamle slags. Historien om, hvordan Hitler hele to gange blev vraget til optagelsesprøve på kunstakademiet er velkendt, men fik fornyet omtale i 2008, da de britiske kunstnerbrødre Jake & Dinos Chapman opkøbte en række af Hitlers værker og viderebearbejdede dem under overskriften ‘If Hitler Had Been a Hippy How Happy Would We Be’. Kunne et større kunstnerisk talent virkelig have reddet verden?!

Jake & Dinos Chapmans viderebearbejdelse af et Hitler-værk fra serien ‘If Hitler Had Been a Hippy How Happy Would We Be’, 2008