Lars Worm: ‘Kill the Messengers’
Fire unge kunstnere viser på Gammelgaard, at selvom naturen er en af de ældste inspirationskilder i kunsten, så kan man stadig skabe nye værker med den som motiv
Nature Wonders. Gammelgaard, Gammel Klausdalsbrovej 436, Herlev. Til 26. oktober, 2014. tre hjerter
Normalt taler man om ’natural wonders’, altså fantastiske naturfænomener, men den aktuelle udstilling på Gammelgaard har titlen ’Nature Wonders’, hvilket også kan betyde, at naturen undrer sig. Og det ville man sådan set ikke kunne fortænke den i at gøre, for naturen udsættes for en del af de fire udstillende kunstnere.
Lars Worm: ‘Sex’
Lars Worm (f. 1977) har således sømmet et par kviste tilsyneladende tilfældigt op på væggen, men ser man nærmere efter, står det klart, at den tynde grene tilsammen staver ordet ’sex’. Også tidligere har Worm omskabt naturen til bogstaver som: c-h-a-n-g-e (skifte eller forvandling). Det er ikke bare elegant og overraskende, Worm får samtidig peget på helt centrale processer i naturen, hvor både sex og forandring som bekendt er af afgørende betydning.
Man skal også have øjnene med sig for dechifrere hans værk ’Kill the Messengers’ (dræb budbringerne). Har man det, ser man hemmelig tegn, snittet i kævler der er lige til at smide i brændeovnen – enten for at holde varmen eller destruere det hemmelige budskab. Endnu mere skrøbelige er Worms mærkværdige, men interessante skulpturelle gevækster, der balancerer midt mellem at være døde og levende, afpillede og ukuelige, statiske og i vækst.
Direkte morsomt bliver det hos tyske Hartmut Stockter (f. 1973), der fornylig viste en soloudstilling i LarmGalleri. Han har taget sin sjove ambulance til nødstedte regnorme med på ’Nature Wonders’, hvor den skærer sig sort og særdeles hjemmelavet gennem den centrale udstillingssal.
Detalje fra Hartmut Stockters ‘4 Missioner’
Når ambulancen ikke frem i tide, må ormene hjælpe hinanden, og hvad der skal gøres fremgår faktisk af Stockters store tegning ’4 Missions’. Regnormenes mission beskrives nemlig på billedet med håndskrift som værende at ”indsamle og redde orienteringsløse orme”, mens mågerne skal ”minde fuglene om havet”. Stockter leger her med barnets blik på verden, med mødte mellem by og natur, og ikke mindst tilføjer han værket et stort skud poesi, der står i kontrast til den nærmest indeksikale opremsning af opgaver.
Michael Isling (f. 1978) arbejder med et lidt anderledes møde mellem menneskenes retvinklede verden og den natur, vi ofte glemmer vi faktisk er en del af. I en serie kollager af rum, hvor perspektivet er ved at gå op i sømmene, sender Isling således små (plastik)grene på banen, måske for at slippe naturen ind i vores liv? Eller måske fordi det er uundgåeligt og naturen altid vinder til sidst?
Midt på gulvet har Isling skabt øer af strandskaller og muldjord, smukt beplantet og midt i et temmelig voldsomt møde med en række faldende eller frisvævende kuber, der enten er menneskeskabte eller repræsenterer naturen på mikroplan. Det er på én gang dramatisk og stillestående, men pointen fortoner sig desværre en smule i spørgsmålet om, hvad der egentlig er på færde.
En endnu mere uheldig form for uklarhed mødes man af foran videoværkerne af finske Juhana Moisander (f. 1977), for de er enten optaget eller afspillet i alt for lav opløsning. Og det gør ondt i øjnene at se på. Selve den dobbelte scene er ellers meget flot med en mand, der skæbnesvangert sliber sin store kniv og en kvinde, der forsøger at sy et græskar sammen igen efter det er blevet skåret over.
Men selvom ikke alt er helt så skarpt, som det kunne være, er ’Nature Wonders’ på flere måder en spændende udstilling, der præsenterer fire unikke tilgange til et af kunstens allerældste motiver: naturen. Ligesom maleriet bliver naturen med jævne mellemrum dømt ude af kunsten, men præcis som maleriet bliver den bare ved med at dukke op. Og heldigvis for det. Vi har nemlig godt af ikke at glemme, hvad vi er en del af – mens kunstnerne tager imod motiverne med hver sin kyshånd.