Allan Otte: ‘Pletvis opløsning’, 2015
U.T.(Landskab 2015), Galleri Tom Christoffersen, Skindergade 5, København K. Til 14. februar, 2015
Snobody by Alicia McCarthy, V1 Gallery, Flæsketorvet 69, København V. Til 14. februar, 2015
The Islanders, Galerie Mikael Andersen, Bredgade 63, København K. Til 14. februar, 2015
Maleriet er adskillige gange blevet erklæret både dødt og utidssvarende, men rygterne er (som med Mark Twain i sin tid) stærkt overdrevne! Tvært imod ser jeg rigtig mange malere, som går til værket med en frygtløshed og et fokus på materialet, der tegner godt for fremtiden.
Lige nu kan man i København opleve en flot vifte af udtryk og tendenser i maleri fra ind- og udland.
Alicia McCarthy (født 1969) har siden i 90’erne været en del af San Franciscos kompakte ‘Mission School’, der, foruden McCarthy selv, tæller Barry McGee, (den alt for tidligt afdøde) Margaret Kilgallen, Ruby Neri og Chris Johansson. Fælles for dem var og er en tilsyneladende beskidt og ‘trashet’ tilgang til kunsten, og McCarthy er da også en stor tilhænger af fundne materialer og ganske almindelig vægmaling.
Alicia McCarthy: ‘Large Weave’, 2015
Men med inspiration fra såvel amerikansk folkekunst og gadens graffiti, ender hendes værker alligevel med at være stærke udsagn, der så at sige trodser de hverdagsagtige materialer.
Det rå genfinder man i et maleri af Tom Anholt (født 1987 og brite, selvom navnet lyder meget dansk!), som jeg helt har tabt mit hjerte til, nemlig ‘Village in the Rain’.
Tom Anholt: ‘Village in the Rain’, 2014
Det er udført på en temmelig rå træplade i et sandt overflødighedshorn af teknikker og udtryk: yderst til højre er der spraymaling, nederst et blåt felt, der nærmest er trykt på pladen, i midten ses den lille landsby gengivet så man kan kende den og endda følge spejlingen i søen, mens skyerne for oven kunne være tegnet af et barn.
Til sammen får farverne, teknikkerne og de forskelligartede udtryk maleriet til at vibrere med visuel information, samtidig med at stemningen, synet og oplevelsen af regnvejret føles særdeles nærværende og intenst.
Ulrik Møller: ‘Trawler I’, 2015
Danske kunstnere kan også være med, hvilket man blandt andet kan forvisse sig om hos Tom Christoffersen, der viser en udstilling med (meget forskellige) landskabsmalerier. Ulrik Møller (født 1962) fortsætter sin afsøgning af et Danmark, der både til lands og til vands oftest ligger hen i en uudgrundelig tågetilstand, et sted mellem realisme, drøm og erindring.
Drømme kan dog antage mange former, sådan som min gode veninde måtte sande, efter hun havde forelsekt sig fuldstændig i Allan Ottes ‘Suppedas’: Natten efter ferniseringen drømte hun, at det helt mirakuløst var lykkedes hende at købe værket (og endda få det bakset hjem på cykel!), men hun kunne bare ikke få det til at hænge lige. Til sidst gav hun op og gik i seng, kun for at vågne med en underlig fornemmelse. Da hun derfor stod op for at undersøge sagen, viste det sig, at hele gulvet sejlede i vand, der var løbet ud af det nedhængende hjørne af maleriet – som hun så, oven i købet, ikke kunne komme hen til, fordi døren blev blokeret af den lyserøde bil!
Man skal altså passe på, hvad man ønsker sig – og endnu mere, hvad man ligefrem drømmer om! Men maleriet som kunstnerisk praksis behøver man ikke at frygte for …