Muchas mission

Alphonse Mucha: ‘Gismonda’, 1894. © Mucha Trust 2018

Arken præsenterer Art Nouveaus mester, Alphonse Mucha

Alphonse Mucha, Arken, Skovvej 100, Ishøj. Til 3. juni, 2018. Fire hjerter

 

Alphonse Muchas værker er indbegrebet af Art Nouveau, med alt hvad det indebærer af svungne linjer, svulstige blomster og yppige, unge kvindekroppe. I sin egen tid, hvilket vil sige årene fra 1860 til 1939, blev han både verdensberømt og forkastet, ligesom han i eftertiden først gik i glemmebogen og senere genopstod i psykedeliske farver.

Mucha blev født i Bøhmen, men det er i Paris, at hans lykke bliver gjort. Op mod julen, 1894, arbejder han således som plakattegner, da trykkeriet får en henvendelse fra selveste Sarah Bernhardt, der skal spille titelrollen i det nyskrevne melodrama ‘Gismonda’ og hun bestiller en plakat til stykket. Mucha griber chancen og skaber en plakat, der går over i historien. For ikke nok med, at Mucha, meget dristigt, fordobler størrelsen ved at lade plakaten sammensætte af to litografiske tryk, han vender den også på højkant, så formen bliver som en slank døråbning.

Inde i den verden, som Muchas dør åbner for, står den monumentale Sarah Bernhardt i en rigt ornamenteret kjole og med en blomsterpragt af den anden verden i håret. Typisk for Mucha er baggrunden karakteriseret af geometriske former som rektanglet og halvcirklen, der skaber en symmetri og orden, som hans centrale figur, kvinden, kan træde asymmetrisk og bevægelig frem fra.

Inspirationen har Mucha hentet adskillige steder. Guldgrunden bag de øverste bogstaver er således inddelt i felter, som var der tale om byzantinsk mosaik, mens konturlinjen, der i hans senere værker bliver endnu mere markant, giver mindelser om både middelalderens blyindfattede glasmaleri og japanske træsnit.

Gismonda-plakaten bliver en omgående succes, for så snart plakaterne nytårsnat er sat op i hele Paris, begynder folk at hive dem ned og tage dem med hjem. Mucha har i den grad forstået plakatens potentiale og glæder sig over, hvordan de kan omdanne byrummet til et kæmpemæssigt galleri.
Hans grundidé var nemlig, at bringe kunsten ud til folket, sådan som også stilistisk meget anderledes kunstnere senere har ønsket. I Muchas optik er kunst således et middel til at opnå en højere bevidsthed, at få et glimt af det guddommelige eller i det mindste en spiritualitet, der kan løfte mennesket op over hverdagen.

Mucha stræbte efter af gennemæstetisere livet og kastede sig derfor over opgaver, der traditionelt ligger lidt udenfor kunstnerens område. Han designede tekstiler, smykker og reklamer, der nok bragte hans særegne udtryk ud til folket, men samtidig blev en anstødssten i mere traditionelle kunstkredse.
I 1896 udførte han således en reklameplakat for cigaretmærket ‘Job’, og selvom det kun er to år efter Gismonda-plakaten, så har hans stil tydeligvis udviklet sig. Borten omkring kvinden er stadig som sat med mosaiksten, men kvindens hår har fået sit helt eget liv, stærkt stiliseret og et ornament i sin egen ret. Dette understreges yderligere af den sarte gengivelse af ansigtet, indhegnet som det er af en kraftig, sort konturlinje.

Alphonse Mucha: ‘Job’, 1896. © Mucha Trust 2018

Cigaretrøgen er derimod håndgribelig, som var det et chiffontørklæde, der zigzagger gennem rummet, mens grundtonerne gyldenbrun, støvet blå og grøn, står i komplementær kontrast til de røde perler, der kækt danner krans om kvindens nakke. At det er en kvinde, der reklamerer, er vi i dag vant til, men i slutningen af 1800-tallet var det lettere kontroversielt.
Den slags synes dog ikke at have påvirket Mucha, præcis som man heller ikke kan spore den mindste inspiration fra hans nære ven, Paul Gauguin, som Mucha delte atelier med. Men Mucha var nu også verdensberømt i sin egen ret, og det i en sådan grad, at han kom på forsiden af aviserne, da han i 1904 første gang besøger USA. Året efter strømmer folk til, da han underviser i New York og i 1921 ser over en halv million mennesker hans retrospektive udstilling på Brooklyn Museum!

Hjemme i Europa er det 20. århundrede en mindre god tid for Mucha. Ganske vist dannes Tjekkoslovakiet efter Første Verdenskrig og Mucha kaster sig over arbejdet med at designe og fremmale landets identitet og historie, men en del af hans landsmænd synes han er blevet for fremmed af årene i udlandet.
Og da Tjekkoslovakiet i 1939 invaderes af nazityskland, ender den aldrende Mucha i forhør hos Gestapo – og dør kort tid efter sin løsladelse. Hverken nazisterne eller de efterfølgende kommunister havde det mindste tilovers for hans kunstneriske udtryk, men det havde til gengæld 60’ernes hippier, der lystigt genbrugte Muchas formsprog – nu i psykedeliske farver.

Stanley Mouse and Alton Kelly: plakat til Jim Kweskin Jug Band Avalon Ballroom Oct 7-8, 1966

Om blomsterbørnene også satte sig ind i Muchas idéer om kunst til folket, spiritualitet og æstetik, er jeg ikke helt sikker på. Heller ikke selvom de sikkert godt kunne have skrevet under på, i alle tilfælde dele af, hans filosofi. Det samme spørgsmål kan man stille i dag, hvor navnlig Muchas ornamentik falder i gevaldig god jord hos indretningsarkitekter og andre trendsættere.

Og det ér også svært at se bag de raffinerede cirkelslag, frodigheden og alle de overdådige smykker, der fylder deres dekorerede rammer til bristepunktet. Til gengæld har Mucha potentialet til, endnu en gang, at sprænge sig vej ud af kunstinstitutionerne og ind i vores hverdag med masseproducerede plakater, postkort og dekorerede brilleetui. Så meget tyder på, at Muchas mission lykkes. Igen og igen.

 

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer