Nils Erik Gjerdevik, skulptur uden titel
Gjerdevik skaber med sine skulpturer glimt af fjerne galakser og potentiel funktionalitet, samtidig med, at fantasien sættes fri– også for beskueren.
Nils Erik Gjerdevik: Sculptures. Nils Stærk, Ny Carlsberg Vej 68, København V. Til 21. december, 2013. Fem hjerter
At befinde sig i samme lokale som Nils Erik Gjerdeviks keramiske skulpturer, er som at blive sendt ud i rummet, at skifte størrelse og pludselig at kunne ane fremtiden i glimt forude. For Gjerdevik (født 1962) behersker sit materiale suverænt, hvilket sætter ham i stand til at være legende, undersøgende – og fri.
Nogle af Gjerdeviks skulpturer ser nærmest funktionelle ud, som den, hvor en samling cylindre stabler sig op under en kasse, hvis sider er gennembrudt af cirkulære huller. Måske de lange cylindre passer ind gennem åbningerne? Og måske har de rytmiske knopper, der omkranser hullet i siden på en anden skulptur, en form for funktion?
Nils Erik Gjerdevik, skulptur uden titel
Måske ikke. For hver gang, man er lige ved at nærme sig en konklusion eller bare et udgangspunkt, forandrer Gjerdevik sit værk for øjnene af en.
Det samme sker, når man betragter de mere abstrakte skulpturer, hvor Gjerdevik synes at undersøge forholdet mellem form og fravær. Det lyder måske umiddelbart mærkværdigt, men hullerne, hulrummene og alt det, der ikke er der, er ligeså vigtigt som det, man kan gribe fast i. Undersøgelsens udgangspunkt er cirklen, enten som kugle eller hul, og fortsætter i kombinationen af de to, der bliver til et hjul, som derefter kan trækkes ud som en hul cylinder, for til sidst at blive til tårne.
Nils Erik Gjerdevik, skulptur uden titel
Og så er vi fremme ved Gjerdeviks arkitektoniske skulpturer, der folder sig ud som hele byskaber fra en fjern fremtid eller galakse, så man med øjnene kan gå på sight seeing henover broer og mellem bygninger. Man bliver ganske lille – eller måske er det værket, der antager gigantiske proportioner? I alle tilfælde kan man lade sig trille som en kugle gennem flere etager eller stå helt stille og nyde udsigten fra tårnets top.
Hel vejen igennem er der en fornemmelse af bevægelse, selvom alting står helt stille. Af fortælling, selvom værkerne afstår fra narration. Og af en fremtid, der gør nuet så meget mere markant. Verdener venter på den, der vil lege med og frisætte sin egen fantasi, sådan som Nils Erik Gjerdevik har gjort det. Så jeg håber sandelig ikke, at han igen har tænkt sig at lade hele to årtier passere, før vi næste gang kan opleve en udstilling udelukkende med hans skulpturer!