Outsider Art

Fredag den 20. juni havde jeg fornøjelsen af at åbne  udstillingen ‘Connect – Outsider Art’ i Rundetårn, hvor der frem til og med 17. august er mulighed for at se værker skabt med en uforfærdethed, som en hel del andre samtidskunstnere ville give deres højre arm for!

De ti udstillende kunstnere har deres daglige gang  på Kunstskolen for voksne udviklingshæmmede, men selvom de har deres at slås med på den front, så skal jeg da lige love for, at de ikke er det mindste hæmmede som kunstnere.

Det er således forrygende at se, hvor individuelt og egenartet hver enkelt udtrykker sig rent kunstnerisk. Og så snart man har set et par værker, ved man fremover med sikkerhed, hvem der står bag.

Lad mig kort introducere hver af de ti udstillere, sådan som jeg også gjorde til åbningen:

Emilie Kristine Louise Cambon (født 1983) arbejder oftest ud fra forlæg, enten egne fotografier eller andre kunstneres værker. Og selvom man i hendes færdige værker godt kan genkende forlægges, så skaber Cambon sit eget rum omkring figurerne og intensiverer stemningen betydeligt.

 

Christian Carlsen (født 1972) benytter sig af flader, der skærer sig ind mellem hinanden og skaber en dynamik, der passer perfekt til skildringen af storbysrummet. Samtidig arbejder Carlsen med en klar konturlinje, der netop er så karakteristisk for lyset her i Nord, hvor alting står til så tydelig aflæsning.

 

Per Eriksson (født 1957) har i værket ‘Hjemme hos Tove’ gengivet en gulvlampe på en måde, som jeg spår en række af hans kunstnerkolleger vil kopiere, når de først får set den i løbet af sommeren. Desværre er fotografiet af værket ikke særlig godt (sorry!), men se selv, når du kommer forbi!

 

Oline Cecilie Hedegaard (født 1990) koncentrerer sig om portrættet, men den portrætterede kan være både kendte mennesker som Monet eller Gandhi, og dyr som en kamæleon eller dalmatiner. I samtlige tilfælde gælder det dog, at Hedegaard giver plads til den enkeltes personlighed i en sådan grad, at jeg tror man vil kunne genkende kamæleonen blandt mange andre.

 

Thomas Helmer Larsen (født 1977) er kunstneren bag ‘Rotten’ øverst her på siden, også skulle man måske tro, at der ikke var meget andet at sige end: fantastisk! Men Helmer Larsen bearbejder også elementer fra filmens verden, ikke mindst ‘Star Wars’, og jeg hæfter mig særlig ved den menneskelighed, han, trods alt, lader skinne tydeligt igennem i gengivelserne af Darth Vader.

 

Marianne Ibsen (født 1958) udfører værker i adskillige former for materialer, der lægger sig i forlængelse af popkunstens fokus på det dagligdags, mainstream, kort sagt: det populære. Derfor optræder både Snehvide, Kim Larsen og Kermit i hendes kunstneriske univers, hvor også Hansi Hinterseer har fundet sin plads i en rent ud sagt fantastisk skulptur.

 

Christine Jensen (født 1979) viser på udstillingen en serie stærkt sansende fremstillinger af vilde (rov)dyr, så man virkelig fornemmer musklerne under pelsen. Jensen balancerer således konstant mellem det smukke og det farlige, mellem at tiltrække sin beskuer og få os til at træde et forskrækket skridt tilbage. Og selvom jeg har brugt ordet ‘fantastisk’ adskillige gange allerede, så ved jeg ikke hvad jeg ellers skulle sige om hendes skulptur af en ulv og en mus!

 

Birgit Neja Jensen (født 1952) modtog sidste år Brygger Jacobsens Specialpris i forbindelse med den censurerede udstilling ‘Portræt Nu!’, hvilket er helt logisk, for hun er både en fantastisk fortæller og har et skarpt øje for situationer – og hvordan de skal gengives. Senest har hun arbejdet på en serie over samtlige steder, hun har boet, ligesom der er stødt hæklede skulpturer til malerierne.

 

Kaare Jønsson (født 1981) har udført en række skulpturer af hoveder, der er formet med stor følelse – og tilsat en pæn sjat humor, ikke mindst i titlerne, der spænder fra det beskrivende (som ‘The Crying Man’) til ‘The Knuckleheaded Man Who Lost His Head’. Jønssons papirarbejder har fokus på farven og fremstår som lyrisk abstraktion, selvom Jønsson selv ved lige præcis, hvad de forestiller.

 

Steffen de la Motte Maahr (født 1975) arbejder med et stærkt og egenartet formsprog, hvor hvert felt på én gang er fuldstændig sig selv og indgår i det fællesskab af felter, der skaber billedet og dets motiv. På den måde er hans malerier som symboler på Kunstskolen for voksne udviklingshæmmede, hvor jeg også oplevede denne dobbelthed: Der er på den ene side fuld koncentration, samt både vilje og talent til at skabe, og på den anden side opstår der et fællesskab, fordi man er i selskab med kolleger.

 

Foruden de her omtalte ti kunstnere, udstiller også gæster fra ind- og udland. Det drejer sig om Paulus de Groot (Holland), Mattias Johansson (Sverige), Ruben Canillas og Jorge Bermejo (Spanien), samt Kenneth Rasmussen fra Randers. Sidstnævnte arbejder med linoleumssnit, der flere gange er mere end  tre meter lange!

Ved lidt af et tilfælde kan man desuden lige nu se et enkelt værk af Judith Scott (1943-2005) i x-rummet på Statens Museum for Kunst. Hun blev født døv og med Downs Syndrom, men slog sit navn fast, også internationalt, som kunstner af høj karat. Og med dertilhørende priser …

Det kunne også meget vel ske for adskillige af de aktuelle udstillere i Rundetårn, så kig forbi og lad dig inspirere – enten til kreativitet eller kunstkøb!