På job med HuskMitNavn

HuskMitNavn: ‘The Drink’, 2017

HuskMitNavn har et skarpt blik for hverdagens situationer, men er mere morsom og mindre kritisk, end man før har set

HuskMitNavn: Work It, V1 Gallery, Flæsketorvet 69, København V. Til 18. november, 2017. Fire hjerter

HuskMitNavn begyndte sin karriere helt tilbage omkring årtusindskiftet med værker i det offentlige rum. Den slags, som ingen har bedt om, men som mange var glade for. Små overraskelser i bybilledet, der skærper opmærksomheden, både i forhold til at finde andre, lignende værker og til mere generelt at lægge mærke til, hvad der egentlig er at se på steder, man tror man kender til bevidstløshed.
I dag er han (for det er en han) rykket indendøre – og ind på sociale medier som Instagram, hvor hans over 100.000 følgere i perioder kan få en næsten daglig dosis af HuskMitNavns elegante og morsomme leg med det hvide papir. Og så er der galleriudstillingerne, hvor HuskMitNavn går op i størrelse og skifter medie til maleri.
Hans aktuelle udstilling i V1 Gallery har overskriften ‘Work It’ og kredser omkring netop arbejdssituationer, fanget som snapshots af hverdagslivet for forskellige faggrupper. Her er den trætte pædagog i regnvejr med en flok glade unger, kontormanden, der keder sig halvt ihjel til et møde mens han overvejer, om han kan tage det sidste stykke slik i skålen og maleren, der sidder og venter på, at inspirationen skal ramme hende.

HuskMitNavn: ‘The Studio’, 2017

Og så er der den kvindlige kustode, der er døset hen i præcis samme stilling som kvinden på maleriet, hun sidder foran. Situationen er skønt skildret, men samtidig umulig, da Lundstrøms ‘Portræt af Hanne Wilhelm Lundstrøm’ fra 1946 hænger i Finn Juhls hus, der ganske vist er omskabt til museum, men ikke på den måde, som HuskMitNavn gengiver.

Til gengæld har HuskMitNavn komponeret et maleri, hvor Lundstrøms rene farver står i klar kontrast til kustodens mere afdæmpede kolorit, samtidig med at man får en fin fornemmelse af, hvordan museumssalen fortsætter og trægulvet skærer sig ind i rummet og skaber en dybde, der ikke findes i samme grad når det kommer til kustoden.

HuskMitNavn: ‘Two People Portrait’, 2017

Det er et greb, der går igen i flere af HuskMitNavns nye malerier, mest markant i ‘The Drink’, hvor en servitrice suger en tår i smug. Her er kroppene skiveskårne, og dermed flade som opstillede papfigurer, mens det skakternede gulv igen skaber det rum, der gør, at figurerne alligevel har fast grund under fødderne.

I andre værker er det som om HuskMitNavn sender kærlige hilsener til kunstnerkolleger, der, udover den helt åbenlyse Lundstrøm, tæller både Banksy og David Hockney. Jeg kommer i alle tilfælde til at tænke på gadekunstneren Banksys berømte billede af to politibetjente, der kysser, foran HuskMitNavns maleri af en brandmand i færd med at tænde en kollegas cigaret.

HuskMitNavn: ‘Fighting Fire With Fire’, 2017

HuskMitNavns værk har den humoristiske titel ‘Fighting Fire With Fire’, ligesom han her giver den gas med en farveholdning, hvor de orange uniformer får ekstra kraft af komplementærfarven blå, der dominerer baggrunden. Og Hockney toner frem på den indre nethinde når jeg ser HuskMitNavns ‘Hotel Maid’, der tager sig en sikkert fortjent lur i den nyredte seng, ikke mindst fordi farvefelterne her er horisontale og holdt i toner, der minder om Hockneys californiske palet i for eksempel ‘Peter Getting out of Nick’s Pool’ fra 1966, hvor man genfinder både den gule stribe for oven og et blåt felt i bunden (se min anmeldelse af Hockneys verdensturné, inklusiv det nævnte værk, ved at klikke her …).

HuskMitNavn: ‘Hotel Maid’, 2017

David Hockney: ‘Peter Getting Out of Nick’s Pool’, 1966. National Museums Liverpool, Walker Art Gallery. Presented by Sir John Moores 1968. © David Hockney. Photo Credit: Richard Schmidt

Men selvfølgelig er HuskMitNavn helt sin egen og de situationer, han har spottet, er oftest både sjove og rørende, ligesom der aldrig er tvivl om, hvor hans solidaritet ligger. Ingen bliver gjort til grin, heller ikke selvom tegningen af en flaskesamler har den morsomme titel ‘The Collector’.

HuskMitNavn har øje for hverdagen, både for postbudet, lægen og i frisørsalonen. Og dybest set vil han have os til at tænke over, om arbejdet fylder for meget i vores liv. Om vi er endt med at leve for at arbejde og dermed er i gang med at glemme bare at leve livet. Det kan der være al mulig grund til at spørge om, ikke mindst i en tid, hvor grænserne mellem arbejde og fritid er mere flydende end nogensinde og det for ofte handler om resultater, i stedet for proces – og dermed liv.

Alligevel savner jeg lidt af det bid, HuskMitNavn tidligere har været mand for at levere i forhold til kønsroller, etnicitet og almindelig dumhed. Tandsættet er intakt, men aftrykket er tæt på at drukne i de hverdagssituationer, han er så eminent til at fange.

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer