For to år siden vandt den unge brite Zoe Williams Extract-prisen, og er nu derfor tilbage i København. Ambitionerne fejler ikke noget, men de indfries dog ikke
Zoe Williams: You Consume Me. Kunstforeningen Gl. Strand, Gammel Strand 48, København K. Til 25. maj, 2014.tre hjerter
Hvert år får samtlige afgangselever fra Det Kongelige Danske Kunstakademi mulighed for at vise, hvad de dur til på ’Exit’-udstillingerne. Men i Kunstforeningen Gl. Strand går man en lidt anden vej, og håndplukker i stedet syv særligt spændende nyuddannede kunstnere fra ind- og udland.
De præstenteres på udstillingerne med fællestitlen ’Extract’, og hvert år udvælges en enkelt af de allerede udvalgte til at modtage Extract-prisen, der dels består af 50.000 kroner, dels af en soloudstilling i Gl. Strand.
Og det er derfor britiske Zoe Williams (født 1983) nu er tilbage i byen, for forrige år løb hun af med sejren, selvom der, i min optik, var en del af hendes medudstillere, der stod en hel del stærkere. Som for eksempel danskerne danskerne Astrid Myntekær og Anna Bak fra henholdsvis Det Kongelige og Det Fynske Kunstakademi.
Men det blev altså Williams fra Glasgow School of Art, der fik chancen for at udbygge bekendtskabet. Hun har viderebearbejdet sin fascination af det luksuriøse, samt balancen mellem det sensuelle og kommercielle. Første genstand på udstillingen peger samtidig på hendes forkærlighed for historiske referencer, for her er tale om en to tusind år gammel smykkesten, lånt fra Thorvaldsens Museum.
Man kan knap nok ane miniaturen, der er skåret ind i den orangerøde sten, men lidt længere inde i den særdeles overskuelige udstilling ses en forstørrelse. Og her er både bristefærdige balder, Herakles og den nemeiske løve, der ellers var usårlig indtil helten Herakles kvalte den på bud fra kong Eurystheus.
Det skal man dog selv enten vide eller finde ud af, for Williams kommer ikke med mange forklaringer, ud over en noget svævende introduktionstekst og en video, hvor hun (uden undertekster og på engelsk) fortæller lidt om sine værker. Derfor står det hen i det uvisse, om fotografiet af et penselstrøg, der indgår i titelserien ’You Consume Me’, henviser til maleriets gestik – og status som luksusobjekt.
De øvrige værker i serien viser sammenstillinger af silkelagner og en konkylie, pels og en guldknap med en lille stjerne, som bar den aftrykket af et numsehul. Navnlig den sidstnævnte kobling er sanselig, og dermed også lidt fræk, men man kommer ikke for alvor ud over rampen.
Andre steder skal man have titlen med, for at fange det frække. I alle tilfælde havde jeg slet ikke set en serie småskulpturer med hestehoveder og svungne halse, som det, de er, nemlig olisbos, eller, som man ville sige i dag: dildoer. Til gengæld er der intet at tage fejl af i videoværket ’Tableau I’, hvor der panoreres henover en livløs kvindekrop, flydende honning og flere konkylier.
Symbolikken er klar: Det er et (post)moderne Vanitas-værk, der kobler fisk og forgængelighed, perler og forfængelighed. Igen handler det for Williams om at mime noget andet, på samme måde som hun i andre af de udstillede værker lægger sin æstetik tæt op ad både avantgarde modefotografi, afrikansk kunsthåndværk og avanceret legetøj til begavede børn.
Men værkerne kommer aldrig ind under huden, hvor de hører til. Måske fordi alt er så højglanspoleret, lækkert – og dermed også glat, både helt bogstaveligt og i overført betydning.