Randi & Katrines venlige virkelighed

Foto: Torben Eskerod

Kunstnerduoen Randi & Katrine fejrer tiårs jubilæum ved at indtage Kunstaksen på Arken. Og det gør de så godt og i en sådan grad, at det er en sand fryd for både øje og sjæl

Randi & Katrine: Mellem Tårne – Legesyg samtidskunst. Arken, Skovvej 100, Ishøj. 31. januar til 1. november, 2015. fem hjerter

Kunstaksen, der skærer sig krumt gennem Arken som en slags skæv rygrad, har de seneste år set så forskellig ud, at man er lovligt undskyldt, hvis man skulle have glemt, at det faktisk er det samme rum, der er tale om. Da kinesiske Qiu Anxiong placerede en togvogn i aksen føltes den således lang og smal, tyske Katharina Grosse lod med sine mange farver rummet eksplodere i alle retninger, mens Olafur Eliassons installation ’Din blinde passager’ gudhjælpemig fik rummet til helt at forsvinde.

Foto: Torben Eskerod

Ganske anderledes er kunstnerduoen Randi & Katrine gået til Kunstaksen, der nu på én gang er nærværende og åben, uendelig og højst håndgribeligt, industriel som sjældent før og fyldt til bristepunktet med drømmesyn. De i alt elleve transformatortårne, med dertil hørende ledninger, skaber et helt nyt rum i rummet, samtidig med at de ser ud som om de altid og helt naturligt har været en del af Arkens arkitektur.

Det er ellers ikke et let rum at indtage, idet den 150 meter lange Kunstaksen har tolv meter til loftet i den ene ende, for så gradvist at falde til fire meter i den anden. Den form for rum kan godt give grå hår, men Randi & Katrine vender udfordringen til en ubetinget fordel og skalerer ganske enkelt deres tårne i forhold til loftshøjden. Men ikke nok med det, de har også placeret hvert tårn så perfekt i forhold til de andre, at rummet mellem dem åbner sig på en befriende måde, som man slet ikke vidste, hvor meget man har savnet.

For ti år siden tog Randi Jørgensen (født 1974) og Katrine Malinovsky (født 1976) afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, men allerede i 2002 udstillede de for første gang som Randi & Katrine. Siden har de samarbejdet om både små og store kunstprojekter, der har været vist fra Sydney og Seoul til en lang række danske museer og udstillingssteder. I 2011 var duoen blandt vinderne af DR og Statens Kunstfonds projekt ’Vores Kunst’, hvilket betyder, at Ærøfærgen i dag er en hel del festligere at se på, end det var tilfældet tidligere.

Senere på året følges fejringen af jubilæet desuden op med både en retrospektiv udstilling KØS og en to kilometer lang kunstrute fra museet midt i Køge til Søndre Havn, spækket med nye, stedspecifikke værker af Randi & Katrine. Og bliver de nye værker bare halv så gode som dem i Kunstaksen, kan man allerede nu godt begynde at glæde sig!

Randi & Katrine bliver nemlig ved med at perfektioner det, der er deres kendetegn: at venliggøre virkeligheden. At besjæle hverdagens genstande, sådan som ellers kun børn kan det. Og de gør det med et absolut minimum af indgriben. Tansformatortårnene er således tro kopier, som kunstnerne kun har ændret ganske lidt på. Nogle steder er der bare kommet lys i vinduerne og, vupti, har bygningen fået øjne.

Foto: Torben Eskerod

Et enkelt højt og smalt vindue er blevet udstyret med svaler, der flyver omkring i en roligcirkel, men ellers er alt som det plejer at være. Og så alligevel slet ikke, for Randi & Katrine formår at skabe en fortættet stemning, der på den ene side næres af erindringen om transformatortårne i landskabet og på den anden er noget eventyrligt nyt.

En del af magien står de mange ledningsforløb gennem Kunstaksen for, idet kunstnerne diskret understreger arkitekturen ved at lade ledningerne udgå fra fremspring og hjørner, for til sidst af løbe lige lukt ind i et forsvindingspunkt. Så smukt har ledninger sjældent taget sig ud, men forankringen i virkelighedens ledningsnet fortaber sig aldrig.

Samtidig fyldes kunstaksen af en dyb summen, der befinder sig et sted mellem sangklang og faresignal, både smuk og foruroligende. Igen er udgangspunktet virkeligheden og den lyd, som transformatortårnene rent faktisk udsendte, men drejet den smule, der gør så stor en forskel. Resultatet er en intens og smuk oplevelse, hvor tilstedeværelse og fantasi tager hinanden i hånden og man, for en tid, føler sig som et barn igen.

Foto: Torben Eskerod