Marius Bercea: ‘La Belle Époque’
Rumænsk samtidskunst kan gå hen og blive det helt nye hotte på den internationale kunstscene og nu kan man få selvsyn for sagen på både Arken og i LarmGalleri
’Defining/Creating’, LarmGalleri, Esplanaden 8D, København K. NB: vistes kun til 20. juli, men efterfølges af yderligere to udstillinger med rumænsk samtidskunst, der åbner henholdsvis 4. oktober og 15. november, 2013
fire hjerter
’Hotspot Cluj – Ny rumænsk kunst’, Arken, Skovvej 100, Ishøj. Til 10. november, 2013. Fire hjerter
På det seneste har det ikke skortet på skarpe kanter, når nyhedshistorierne handler om Rumænien, men noget kunne tyde på, at vores syn på landet og dets indbyggere skal nuanceres. I alle tilfælde hvis vi vil følge med i, hvad resten af (kunst)verdenen fokuserer på for tiden: rumænsk samtidskunst. Heldigvis er der hjælp at hente, for både Arken i Ishøj og LarmGalleri på Esplanaden viser værker af unge rumænske kunstnere flere måneder frem.
Fælles for kunstnerne, hvis navne det nok kommer til at tage os lidt tid at få helt på plads i munden, er, at deres kunstneriske uddannelse forløber meget anderledes end den gør i Danmark – og for den sags skyld i det meste af den vestlige verden. For i Rumænien studerer man fortidens stilistiske udtryk og teknik i en grad, der ikke levner megen tid til at introducerer stilretninger fra det 20. århundrede.
Dan Maciuca
Det resulterer i kunstnere, der, ikke mindst i samlet flok, ser ud til at plukke lidt hist og lidt her fra kunstens historie: et af van Goghs selvportrætter titter frem i en tegning af Razvan Anton hos LarmGalleri, mens man på Arken kan genopleve ekspressionismens store armbevægelser, sådan som vi kender dem fra både amerikanske Jackson Pollock, danske Asger Jorn og store dele af 80‘erkunstnerne , i Dan Maciucas værker, ligesom Radu Comsa, forholdsvis forgæves, forsøger at gøre Malewich kunsten kun at arbejde med en ensfarvet flade efter.
Så er der mere spræl i andre af Arkens gæster, som Radu Cioca, der sådan set siger det hele med sin titel: ’The End (just happende)’. For det man ser i et ellers kulsort rum, er den slags rulletekster, der løber over lærredet når filmen er slut – og så ledsages de endda af klassisk afslutningsmusik. Det er måske ikke voldsomt dybt, men det er meget morsomt. Og besynderligt barskt, sådan at være kommet for sent til det hele…
Marius Bercea: ‘Rendez Vous’
Et par af de unge rumænske kunstnere har som sagt opnået stor international opmærksomhed, og dermed også kommerciel succes. Og det er da heller ikke svært at se, hvad det er ved navnlig Marius Bercea (født 1979) og Adrian Ghenie (født 1977), der i den grad appellerer til pengestærke kunstsamlere. Begge arbejder nemlig med malerier, der på den ene side er komponeret efter alle kunstens regler og på den anden side synes at gøre oprør.
Således befinder Berceas billeder sig midt mellem det rå og det maleriske, mellem ekspressivitet og genkendelig figuration, det kalkulerede og det kaotiske. Farverne han benytter sig af kan godt minde om danske John Kørners, hvilket vil sige at de er klare, grænsende til det skarpe og skingre, men Bercea tilføjer også en stribe rene slikfarver, som det er svært at forestille sig Kørner gøre brug af.
Adrian Ghenie: ‘Duchamps Funeral’, 2009
Anderledes forholder det sig hos Adrian Ghenie, for her er farvesætningen elegant mørk som smukt patineret ædeltræ eller eksklusiv chokolade. Det er luksuriøst – og så alligevel en lille bitte smule vildt. Den slags går rent ind hos en række samlere, og Ghenie er da også en vældig talentfuld maler. På Arken kan man beundre to store malerier af Ghenie og en række noget mindre lærreder af Bercea, og i løbet af efteråret gæster begge kunstnere, og en del flere, LarmGalleri.
Adrian Ghenie: ‘Boogeyman’, 2010
Dan Beuden: ‘Goodbye Hari Krishna’
Men frem til 20. juli viste galleriet altså den første af de i alt tre udstillinger med udgangspunkt i epicentret for rumænsk samtidskunst: Fabrica de Pensule, penselfabrikken, i byen Cluj. Navnlig tegnerne stod stærkt i denne præsentation, hvor Mircea Suciu imponerer med sin onde version af kultegnet morgengymnastik (læs: tortur), og Dan Beuden siger pænt farvel til både Hare Krishna, bare bryster og paranoia i en serie fine tegninger.