Fra indvielsen af Laila Westergaards ‘Granat’ på Hjørring Kaserne, april 2014
Med sin store skulptur ’Granat’ har Laila Westergaard nået en foreløbig kulmination med sit særegne udtryk, hvor billeder indtegnes i granit
Laila Westergaard: Granat. Udsmykning af hovedindgangen til Hjørring Kaserne, Arsenalvej 55, Hjørring. fem hjerter
”Flot, men ikke prangende”. Det var hvad de på Hjørring Kaserne ønskede sig af den nye udsmykning, der nu markerer hovedindgangen. For ingen skulle kunne komme og sige, at kasernen, der blandt andet huser Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, sørger for sig selv først.
Selve kasernen er så typisk for byggeri i 1970’erne, at den må være en kandidat til fremtidens Frilandsmuseum: de gule murstensmure, i en enkelt etages højde, brydes kun af en glasfacade, der breder sig ud på hver side af indgangen.
Vibeke Rønnows stenflisemønster på Hjørring Kaserne, 2014
Mellem bygning og vej er et åbent stykke terræn, og det er her landskabsarkitekt Vibeke Rønnow og kunstneren Laila Westergaard kommer ind i billedet. Rønnow, der blandt meget andet har stået for udformningen af Ålborg Havnefront, har taget udgangspunkt i den minimalistiske og retvinklede arkitektur, samtidig med at hun tilfører området lidt tiltrængt variation og sanselighed.
Det sker ikke mindst i et flisemønster, der ganske vist er rytmiske og regelmæssigt, men også langt mere varieret og forskydeligt end normalt. Inde i flisefeltet skærer et lavt bassin sig rektangulært ned, og midt i bassinet står nu Laila Westergaards store granitskulptur ’Granat’ og lader sig spejle i vandoverfladen.
Faktisk vil de fleste nok først tænke på en kæmpe vase, når de ser formen på Westergaards værk, hvilket da også er forståeligt. Titlen henviser i stedet til overfladens inddeling i mindre felter, sådan som man kender det fra håndgranater. Og så, selvfølgelig, til krigen og dens våben, der er et af de gennemgående motiver på skulpturen, hvor Westergaard har overført noget, der ligner snapshots til stentegning.
Laila Westergaard: ‘Granat’, 2014
Her ser man et instrumentbræt, hænder, der holder hænder, en kaffekop, uret der viser, at tiden går, bakspejlet, landkort og forskellige fugle. Vi er et øjeblik med til soldaterbegravelse på Fyn, så løber blikket videre til næste felt med børnetegninger eller gengivelsen af gamle mosaikker. Alt sammen ristet ind i stenen og dermed anderledes evigt end de fotografier, der synes at være forlægget.
De mange billeder fra fortid og nutid, i krig og fred, her og der, fordobles og spejlvendes i vandet, mens bassinets flisebund understreger inddelingen i felter, der både fungerer hver for sig og danner et mønster. Effekten er raffineret, selvom materialet er tonstungt, ligesom motiverne ind imellem er skræmmende.
Skulpturen er således den foreløbige kulmination på arbejdet med tegninger i sten, som Lalia Westergaard (født 1964) har perfektioneret de senere år. Hjørring Kaserne har med Westergaards skulptur og Rønnows landskabsarkitektur fået præcis hvad de ønskede sig, for udsmykningen er stram, smuk og vedkommende – uden på nogen måde at være prangende.
Bemærk hvordan skulpturen både spejles og fordobler bassinbundens mønster. Fra indvielsen af Laila Westergaards ‘Granat’ på Hjørring Kaserne, april 2014