Stille, skarpt og smukt fotografi – uden for myldretid

 

Udkantsdanmark er i fokus, når fire fotografer viser os, hvordan landet ligger ’Uden for myldretid’. Det er tyst og tankevækkende – og meget smukt

Christina Capetillo, Torben Eskerod, Carsten Ingemann og Henrik Saxgren: Uden for myldretid. Bornholms Kunstmuseum, Otto Bruuns Plads 1, Gudhjem. Til 25. juli. Derefter rejser udstillingen videre til Kunstmuseer Tønder (17. august – 29. september), Vendsyssel Kunstmuseum (11. oktober, 2013 – 5. januar, 2014) og Fuglsang Kunstmuseum (24. januar – 15. marts, 2014). fem hjerter

 

Man kan ikke klandre kunstnerne for, at udkantsdanmark ofte bliver overset. Malere som Allan Otte og Ulrik Møller maler stort set ikke andet, mens fotograferne også er flittige gæster derude, blandt andet i forbindelse med det store projekt ’Danmark under forvandling’, der nu så at sige følges op med vandreudstillingen ’Uden for myldretid’.

Her har Realdania inviteret fire fotografer, Christina Capetillo, Torben Eskerod, Carsten Ingemann og Henrik Saxgren, til at anlægge hver deres synsvinkel på Danmark uden for hovedstaden, og det er der kommet en tyst og tankevækkende udstilling ud af. Således har Christina Capetillo valgt at fokusere på det, hun overordnet har betitlet ’Kontinuum’, altså det, at en tilstand transformeres glidende og bliver til en anden.

Den slags ændringer finder hele tiden sted i landskabet omkring os, men forandringer indtræder også hver gang vi flytter ind og ud af huse, som andre har beboet før os. I Capetillos optik bliver disse fortløbende forandringer til sammensatte billedforløb, hvor store farvefotografier af naturen sidestilles med mindre sort/hvide gengivelser af småbyshuse, altsammen med samme flugtende horisontlinje, der skærer sig gennem samtlige billeder.

Der er ligesom en snært af videnskabelig tilgang på færde hos Capetillo, der tilsyneladende præsenterer os for tingenes tilstand, men som samtidig gør det på en højst æstetisk og velovervejet facon. Det samme kan man sige om Henrik Saxgren, hvis bidrag falder i to dele. I den første har han fotograferet hække, som han har opdaget er højere og mere velplejede længst ude på landet, hvilket han tolker derhen, at der her er mere brug for at sætte en grænse mellem natur og kultur, mellem menneskenes velordnede verden og alt det vilde og utæmmede.

Den anden del af Saxgrens værker kan nærmest karakteriseres som portrætter af træer. Det ene befinder sig ligefrem midt i en af de omtalte hække, som stammen skærer en lille, lodret åbning gennem. Helt fantastisk er også det store fotografi af et æbletræ, der symmetrisk breder sig midt i billedet, på én gang rystende realistisk og som fuldstændig fri fantasi med frugter gengivet med overnaturlig skarphed.

Også Carsten Ingemann arbejder i spændingsfeltet mellem det naturtro og det usædvanligt velkomponerede. For på den ene side tror man gerne, at husgavle rejser sig præcis sådan eller at man kan kigge gennem et gardin og se netop sådan en facade overfor, men samtidig er der en klarhed i kompositionen, en æstetik så stram og stålsat, at man knap kan tro sine egne øjne.

Ingemann holder af mørket, der da også er overskriften på hans bidrag, hvilket tager ham på tur ud i natten, hvor dyrenes øjne lyser som rumvæseners og himlen bliver sortblå af midsommer. Det er smukt på den måde, hvor man får et lille stik i hjertet fordi det både er så storslået og så sindsoprivende flygtigt altsammen.

Desværre forstyrres man dog også af spejlinger der opstår, det kostbare museumsglas til trods. Værst går det ud over Toben Eskerods fotografier, der er monteret vandret i kasser placeret på gulvet, hvilket ikke er helt hensigtsmæssigt, når udstillingen vises i det ellers så smukke Bornholms Kunstmuseum, der har flotte ovenlysvinduer.

Og det er synd, for Eskerod er som den eneste af fotograferne også gået tæt på de mennesker, der bebor det udkantsdanmark som byfolket mest kender af omtale. Men med udstillingen kommer vi lidt tættere på, både gennem de udstillede værker og fordi disse bliver vist på en række museer, som alle ligger på steder, hvor det kun sjældent er myldretid – selvom det kan og bør ændre sig, når en så fin udstilling kommer til områderne.