Susette Cathrine Holten født Skovgaard: ‘Trodeln,der suger Søen ud’, slutningen af 1880’erne
Der er store udsving i kvaliteten af de værker, Susette Cathrine Holten født Skovgaard efterlod sig. Men et par af dem overbeviser alligevel om, at her var tale om et stort talent, der aldrig fik foldet sig helt ud.
Susette Holten født Skovgaard. Den glemte søster. Vejen Kunstmuseum, Østergade 4, Vejen. til 17. november, 2013. Fire hjerter
” … Til intet duer jeg, uden at nyde Livet og være glad og fornøjet, og det kan jeg; men egentlig synes jeg det er en Fejl, for der er meget mere Grund til at vandre paa Fortvivlelsens Rand. (…) Det er en Ulykke at der ingen virkelig Alvor er i mig; jeg forsikrer Dig, jeg er saa uægte helt igjennem!”
Sådan skrev Susette Cathrine Skovgaard som 24-årig til sin barndomsveninde, Elise Constantin-Hansen. Kender man til dansk guldalderkunst, vil man allerede have genkendt efternavnene, for venindernes fædre, P.C. Skovgaard og Constantin Hansen, var begge fremtrædende kunstnere. Brevet er fra 1887, men ændrer man en smule på ordstillingen og de store bogstaver, kunne det sagtens være skrevet hundrede år senere, hvor sortsyn, spleen og alvor også optrådte som tilsyneladende livsnødvendigheder for en kunstner. Og det var netop kunstner, Susette Skovgaard ville være, ligesom veninden Elise.
Det var nu ikke det gode humør, der udgjorde det største problem i den forbindelse, for selvom den unge Skovgaard havde talent, kunne hun som kvinde ikke få adgang til Kunstakademiet. I stedet er Susette Skovgaard henvist til privatundervisning, som hun da også følger ivrigt og opmærksomt. Med sin karakteristiske og skarpe pen noterer hun sig at: ”… vi tegner nu efter hel model, det er ganske rædselsfuldt svært, og lynende morsomt”.
En hel del mindre formelt, men mindst ligeså morsomt, må det have været for Skovgaard at kaste sig over keramikken, for sjældent har man set så sjove, skæve og sprudlende resultater som dem, hun frembringer i slutningen af 1880’erne. Som ’Dragen der vogter Indgangen til Bjerget’, der griner glubsk og griber fast med sin halehånd om klippen.
Eller hvad med ’Trolden, der suger Søen ud’? Den trold går til søen med en sådan kraft, at det ene øje bliver suget med ind i hovedet og det andet er ved at poppe ud af anstrengelse. Trolden suger, så kinderne klasker sammen og søen rejser sig en smule, før den forsvinder ind i mellem de tilspidsede læber. Slurp, hvor er det forrygende!
Sideløbende med de meget fortællende keramiske værker, arbejder Skovgaard også med inspiration fra japansk kunst, sådan som det kan ses i ’Fad med Japaner og Gaas’ fra 1889. Man er i samtiden så besat af stort set alt japansk, at retningen ligefrem får sin egen betegnelse: ’japonisme’. En anden stærk tendens er skønvirke, hvilket vil sige den danske version af de strømninger, der i udlandet er kendt som ’Jugend’ eller ’Art Nouveau’.
Susette Cathrine Holten født Skovgaard: ‘Portræt af Elise Constantin-Hansen’, 1897
Det kommer til udtalt udtryk i et ’Portræt af Elise Constantin-Hansen’ fra 1897, hvor konturlinjen omkring profilen er så tydelig, som var der tale om blyindfattet glas. Stilrene er også de stiliserede blade og blomster, der står i kontrast til en stoleryg og et pufærme, der tegner den tredje dimension: dybden. Det er tidstypisk, men også fint og følsomt.
Og så har kunstneren udviklet sin særegne signatur: SCHfS – Susette Cathrine Holten født Skovgaard. I 1894 har hun nemlig giftet sig med vingrosser Hans Nicolai Holten, men hun ønsker tydeligvis stadig at henvise til sin egen kunstnerslægt, når hun underskriver sine værker.
Desværre viser hendes ægteskab sig at blive en anden form for forhindringer i forhold til arbejdet som kunstner. For selvom hun måske er en smule flakkende rent stilistisk i sine første to årtier som kunstner, og ikke alt hvad hun laver er lige godt, så sættes der en stopper for eksperimenterne i 1906, hvor hendes mand får en enkeltbillet i Amerika efter at have kørt sit firma i sænk.
Det er de øvrige medlemmer af familierne Holten og Skovgaard, der på den måde forsøger af få problemet til at forsvinde, men til deres overraskelse vælger Susette af følge sin mand. Og det bliver en tur, der sætter hendes ellers så gode humør på en alvorlig prøve: pengene er små og arbejde er der intet af, hverken i San Francisco eller Seattle, selvom Susette kæmper med næb og klør.
Selv efter hun kommer tilbage til Danmark igen fire år senere, er der ligesom ikke den samme løssluppenhed over hendes værker længere. Hun arbejder i perioder for både Den Kongelige Porcelænsfabrik og Bing & Grøndahl, men det bliver hverken til drager eller trolde. Og hvis hun stadig skriver breve, så er de ikke blevet bevaret.
Det er jo aldrig til at sige, hvordan det kunne være gået, hvis livet havde formet sig anderledes. Og det bliver bestemt ikke lettere af, at kun få værker fra hendes hånd er kendt i dag, halvandet århundrede efter hun blev født. En del af disse værker er endda mindre interessante, men alligevel vil jeg vove et troldeøje og påstå, at Susette Cathrine Holten født Skovgaard kunne være blevet til meget mere end ’den glemte søster’, hvis bare hun havde fået lidt andre (arbejds)forhold.
Susette Holten født Skovgaard
Susette Cathrine Holten blev født Skovgaard i 1863 som søster til Niels og Joakim Skovgaard, der også begge bliver kunstnere ligesom faren, P.C. Skovgaard. Moren dør allerede i 1868 og faren i 1875, hvorefter hun vokser op hos maleren Thorald Læssøe.
Modtager i 1880’erne privatundervisning af bl.a. Lauritz Tuxen.
Er i 1891 med til at stifte kunstnersammenslutningen Den Frie Udstilling
Susette Holten dør i 1937