Malene Bachs udsmykning af en skywalk er ganske genial
Malene Bach: Skywalk, Niels Bohr Bygningen, Jagtvej 128, København N. Fem hjerter
Der er noget betagende ved broer, der forbinder to bygninger i flere etagers højde. En af de mest berømte af slagsen er Sukkenes Bro i Venedig, hvor de dømte fik et sidste glimt af friheden udenfor, før de blev ført ned i fængslet.
Her 400 år senere gentages grebet af arkitekterne Vilhelm Lauritzen A/S og Christensen & Co, der står bag Niels Bohr Bygningen til Københavns Universitet på Jagtvej, dog uden de venetianske suk.
Den splinternye ‘skywalk’ fremkalder til gengæld andre udbrud, og de er af glæde. Det skyldes ikke mindst Malene Backs rent ud sagt geniale udsmykning, der løber langs broens bund og således er synlig fra gaden. Udtrykket er geometrisk og accentuerer derved smukt bygningens facade, som består af krystallinske former, der skyder sig frem fra bygningskroppen i forskellige vinkler.
Denne geometri går igen i udsmykningen, men mindre regelret. Facaden består således af de samme moduler, vendt i forskellige retninger, mens udsmykningen trækker formerne i langdrag, uden at de af den grund mister deres spidse kanter. Samtidig er udsmykningen udført i ni farver, fint afstemt og hentet i den ende af farveskalaen, der ligger tæt på naturen, hvilket tilfører bygningen tiltrængt kolorit.
Men Malene Bach har endnu mere at byde på, for hendes udsmykning forholder sig desuden til et grundlæggende princip i Niels Bohr Bygningens arkitektur, nemlig transparens. Gennemsigtighed har længe været et buzz-word indenfor arkitekturen, hvor den skal signalere åbenhed, imødekommenhed og at intet er fejet ind under gulvtæppet.
Man kan dog med rette sætte spørgsmålstegn ved, hvor transparent den gennemsigtighed nu også er. For selvom vi fra gaden kan se ind på dem, der arbejder i diverse nye bygninger og snart også universitetet på Jagtvej, så kan vi jo dybest set ikke vide, hvad det er de laver.
Opdaterer personen foran skærmen sin Face Book side? Gennemgår vedkommende relevante statistikker? Eller foregår der mere lyssky aktiviteter, lige for næsen af os?
For Malene Bach er ønsket om transparens desuden en videreførelse af en anden tendens i tiden, nemlig at udstille sig selv og sit liv på de sociale medier. Det at blive set, betragtet, er blevet et fundament og livsvilkår, der godt kan trænge til at blive problematiseret. For ligesom med arkitekturens transparens er tilstedeværelsen på nettet virtuel, og grænsen mellem selvudstilling og overvågning viser sig at ligge alt andet end fast.
At transparens ikke altid er, hvad den giver sig ud for, indarbejder Bach elegant i sin udsmykning af skywalken, idet undersidens fordeling af farvede felter er præcis den samme som i broens linoleumsgulv. Det er med andre ord som om broens bund er gennemsigtig. Men det er den ikke. Transparensen er en illusion, ligesom idéen om gennemsigtighed ofte er det.
Malene Bachs udsmykning er således på én gang diskret, accentuerende og en kommentar til adskillige aspekter af vores aktuelle samtid. Det er en sjældenhed at se så mange, og så vægtige, vinkler i et enkelt værk.
Men Bach (f. 1967) er heller ingen nybegynder indenfor udsmykninger. Hun tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1993 og har sideløbende med mere udstillingsvenlige projekter udført en lang række udsmykninger fra Karup Lufthavn (med Malene Landgreen) i 2004 over den præmierede Nørrebro Park Skolen (2012) og frem til i dag, hvor skywalken er den foreløbige krone på værket.
Når opførelsen af Niels Bohr Bygningen gerne skulle stå færdig senere på året, bliver det ikke kun de studerende ved de fysiske, kemiske, datalogiske, matematiske og naturfagsdidaktiske fag på Københavns Universitet, der får glæde af Bachs værk. Resten af befolkningen får nemlig også adgang til bygningen i parkplan, mens man efter aftale også kan komme en tur gennem broen.
Så kan der sukkes, men nu af glæde!