Venedig er altid et besøg værd – og når der så oven i købet er Biennale, er der ikke andet at gøre end at komme af sted! Her er et lille udpluk af, hvad jeg så på min seneste Venedigtur.
Galleria dell’Accademia viser lige nu en mindre udstilling med værker af fantastiske Hieronymus Bosch, hvor der virkelig kan (og skal!) gås på opdagelse i detaljerne. Her er det hans ‘Hermit Saints Triptych’ fra ca. 1489
David Medallas poetiske bidrag til Biennalen på Arsenale
Judith Scott var født med Downs-syndrom og udførte i sidste del af sit liv en lang række, i mine øjne, fabelagtige og fuldstændig egenartede skulpturer, som denne, der kan ses på den del af Biennalen, der vises i bygningen Arsenale
Jean-Michel Basquiat var kun 27 år, da han i 1988 døde i New York. Men forinden nåede han at producere en lang række vilde, voldsomme og helt forrygende værker, som dette, der indgår på udstillingen ‘Intuition’ i Palazzo Fortuny
Tehching Hsieh’s tusindvis af selvportrætter, der dokumentere hans ét år lange performance – og hvordan hans hår vokser frem i løbet af de tolv måneder. Hsieh udførte året efter en modsat performance, hvor han ikke måtte have tag over hovedet, alt sammen for at undersøge forholdet mellem tryghed og frihed. Og til stor inspiration for Marina Abramovic, der både er aktuel i Venedig, på Louisiana og i Det Kongelige Bibliotek lige nu!
I april, 1980, påbegyndte Tehching Hsieh en sindsoprivende performance: Han låste sig frivilligt inde i en lille lejlighed på Manhattan og tog et selvportræt én gang i timen …
… og sådan så Tehching Hsieh ud præcis ét år efter!
Hedebølgen med tilnavnet ‘Lucifer’ lå tæt og tung over Venedig i begyndelsen af august, 2017, og derfor var det ekstra dejligt at stå midt i Ann Veronica Janssens’ værk i Palazzo Fortuny!
Tizians vidunderlige skildring af ærkeenglen Rafael og Tobias, fra 1576, på Galleria dell’Accademia!
Peggy Guggenheims samling af moderne kunst er mildest talt imponerende og blandt de mange kendte kunstnere finder man, selvfølgelig, også Picasso, der 14. september, 1939, udførte dette portræt af en mand med stribet bluse – meget venetiansk, må man sige!
Det kunne næsten ligne et værk af Christian Lemmerz, men det er altså Antonio Corradini (1688-1752), der har skabt denne ‘Dame velata’ (tilsløret kvinde), der indgår i samlingen på det betagende Ca’Rezzonico
Museo Correr på Mrkuspladsen byder mest på værker af ældre dato, men i forbindelse med Biennalen viser man lige nu også en række fotografiske portrætter og en video af den iranskfødte Shirin Neshat, der alle kredser omkring flygtninge
Nedenfor finder du en lang række link, men jeg vil navnlig anbefale dig at se nærmere på:
Mit miniinterview med Christian Lemmerz her …
Min anmeldelse af Bosch-bogen her …
Mit tip om Judith Scott her …
Min anmeldelse af Marina Abramovic i Det Kongelige Bibliotek her …
Min anmeldelse af Picasso i Malmö her …
Min anmeldese af Shirin Neshat her …
Pingback: Venedig-tur 2019 – Trine Ross