Tracey Emin: ‘My Bed’, 1999
Pris og polarisering – Fraktionere strides i britisk kunst
Den engelske kunstpris, The Turner Prize, sætter hvert år fokus på fire unge, britiske kunstnere ved at udstille deres værker på Tate Gallery i London. Af de seneste års nomineringer fremgår det tydeligt, at storsamleren Charles Saatchi, der står bag skandale-succes udstillingen Sensations, enten har fingeren på pulsen, eller en finger med i spillet, når det gælder det engelske kunstliv, for kunstnere fra hans samling finder næsten hvert år vej til Tate. Således også i 1999 hvor Tracey Emin, hvis selvudleverende værker længe har været at finde i Saatchis samling, er blandt de dominerede.
De øvrige udstillere er tvillingeparret Jane & Louise Wilson, der viser store farvemættede fotografier fra Las Vegas’ spillehaller, så det ligner scener fra en science fiction-film, samt rytmiske videoprojektioner, og hvis værker er meget smukke og gennemførte på kanten af abstraktion, dog uden at det gør uafrysteligt indtryk, og Steven Pippin, der deltager med en hyldest til fotografen Muybridge, der ikke tilføre fotografierne et væsentlig nyt udtryk.
Steve McQueen: ‘Dead Pan’, 1999
Og endelig er der så vinderen af The Turner Prize 1999, Steve McQueen, der med sine tyste og poetiske værker peger i en ny retning for britisk kunst, som når han filmer en spolebåndoptager der ligger i det våde græs og afspiller en rytmisk klapren som af steppende fødder. Længe er det alt man ser, men så pludselig bliver båndoptageren båret væk, den stiger op, båret af en hvid ballon og lyden fortaber sig langsomt, som ballonen mod en overskyet himmel.
Men det er Tracey Emin der har fået mest opmærksomhed i pressen, ikke mindst fordi der er opstået en hel kunstbevægelse i direkte opposition til hende. Stuckisterne, kalder de sig, fordi Emin skal have udtalt, at de sad fast i det traditionelle maleri. Disse omkring 15 kunstnere har formået at skaffe sig både udstillinger og presse udenom Saatchi, dog først og fremmest i kraft af deres afstandtagen fra kunstnerne i hans samling. Godt stof var det også, da der blev udført en anti-Stuckism-happening i Emins sal på Tate, for med en officiel modbevægelse er Stuckisterne nu selv blevet etablerede. Men selvom det britiske kunstliv godt kan trænge til, at nogen taler Saatchi ret imod, så er Stuckisternes holdninger trods alt for forstokkede og deres fordømmelse af al kunst, der ikke lige præcis er oliemaling på lærred, er unægtelig også et problem for billedhuggerne i gruppen! Mere perspektiv er der i McQueens meditationer, der med sin indadvendthed er som en oase midt i kunstkampene.